Solveigs kræftbehandling er skræddersyet til hendes gener: Jeg vil have et skud til i bøssen

Fordelene ved at få kortlagt sin arvemasse trumfer ulemperne ved et nyt register, siger brystkræftpatient.

Solveig Sandnes blev diagnosticeret med brystkræft for 12 år siden. Hun håber på at kunne forlænge sit liv med behandling målrettet en genetisk defekt.

Et sted i Solveig Sandnes' gener er der en defekt.

Den er årsagen til, at hun for knap 12 år siden fik brystkræft, som siden har spredt sig til hendes knogler og lever, så hun i dag er uhelbredeligt syg.

For fem uger siden blev hun tilknyttet et medicinsk forsøg på Finsencentret på Rigshospitalet efter en kortlægning af sin arvemasse.

Behandlingen er målrettet lige præcis den genetiske defekt, hun har.

- Jeg har været gennem rigtig mange behandlinger, og min cancer er blevet sværere og sværere at behandle. De typer medicin, jeg har fået, har haft en kortere og kortere virkningsperiode, og min onkolog og jeg blev derfor enige om, at vi skulle se, om der var nogle forsøg, siger hun.

Fakta om arvemassen

  • Den samlede mængde dna kaldes arvemassen eller genomet.
  • En genomanalyse kan klarlægge, om man er genetisk disponeret til at få en sygdom, og om årsagen til en allerede eksisterende sygdom er en mutation eller defekt.
  • Visse mutationer i bestemte gener øger for eksempel risikoen for brystkræft voldsomt.

Satser på personlig medicin

Målrettet behandling og medicin skræddersyet til den enkelte patient er et stort satsningsområde i det danske sundhedsvæsen, og derfor arbejder regeringen og Danske Regioner på at sætte et nyt Nationalt Genom Center i verden.

Centeret skal blandt andet indsamle danskernes dna og samle oplysningerne i et centralregister.

Et lovforslag om genomcenteret er netop blevet sendt i høring, og flere organisationer advarer om, at det nye centers omfattende indsamling af dna vil opløse retten til et privatliv, og at der ikke er de nødvendige sikkerhedsmekanismer til at beskytte de mange data.

Patienter kan frabede sig at væv, der er fjernet i forbindelse med behandling på hospitaler, bliver anvendt til forskning, og Solveig Sandnes forstår godt, hvis nogle er forbeholdne over at blive kortlagt helt ned til mindste genetiske detalje og få oplysningerne gemt i et register.

Men for hende trumfer fordelene ved kortlægningen de ulemper, der måtte opstå.

- Når man er kræftpatient i stadie fire - hvilket vil sige uhelbredeligt syg - så handler det om at skrabe så meget viden til sig som muligt og øge mulighederne for behandling. For de er ikke endeløse. Og det er det, der kan forlænge livet, siger hun.

Overlæge: God effekt af målrettet behandling

Finsencentret er et specialiseret medicinsk center, der behandler kræftpatienter som Solveig Sandnes og patienter med blodsygdomme og infektionssygdomme.

Her fortæller overlæge Kristoffer Staal Rohrberg, at man ved en vanlig behandling af for eksempel brystkræft behandler efter diagnosen og ud fra en viden om, at en vis andel af brystkræftpatienterne har gavn af den kemoterapi, som hospitalet giver.

I Solveig Sandnes' tilfælde er det dog ikke diagnosen, der behandles efter, men derimod den genetiske defekt, som lægerne fandt ved at analysere vævsprøver og generne i hendes blod.

- Når vi finder en gendefekt, er der tit en rigtig god chance for at opnå en effekt af behandlingen. Men der er langt igen, før vi har behandling til alle. Og det må være målet, siger Kristoffer Staal Rohrberg.

Han bifalder oprettelsen af det nye genomcenter og det øgede fokus på skræddersyet behandling.

- Det er absolut den vej, vi skal tage. Det gælder ikke kun kræftbehandling, men også alle andre behandlingsformer, så vi kan behandle patienterne med den medicin, der virker, og undgå bivirkninger fra uvirksom medicin, siger han.

- Et skud til i bøssen

Som et led i strategien bag det nye centralregister skal forskere have hurtig og smidig adgang til at anvende data, så de kan udvikle nye behandlingsformer.

Solveig Sandnes har ikke noget imod, at forskere får adgang til at dykke ned i hendes arvemasse:

- Jeg har det faktisk rigtig godt med, hvis det kan bidrage til noget, som kommer andre til gode. Men det er ikke derfor, jeg har gjort det. Jeg har gjort det, fordi jeg vil have et skud til i bøssen.

Solveig Sandnes har fået den målrettede medicinske behandling i fem uger. I næste uge får hun svar på, om den har haft en effekt.