SoMe-eksperter: Her er Facebooks skelsættende skandaler

Den sociale medieplatform har to milliarder brugere - og mange møgsager.

Fra grundlæggelsen i 2004 til 2017 har Facebook fået over to milliarder brugere. Men vejen dertil har budt på adskillige uheldige sager for det sociale medie. (Foto: Joel Saget © Scanpix)

Facebook er i dag med til et debatmøde om det sociale medies rolle i det kommende folketingsvalg.

Det er Martin Ruby, policychef for Facebook i Norden, og Peter Münster, kommunikationsdirektør for Facebook, der har taget imod Fyens Stiftstidendes invitation.

DR Nyheder har i den forbindelse oplistet seks af Facebooks dårlige historier med hjælp fra Lisbeth Klastrup, lektor i Digital kultur og Sociale Medier ved IT Universitet, og Astrid Haug, som er selvstændig rådgiver og ekspert i strategier i sociale medier.

1

Cambridge Analytica

Facebooks til dato største skandale fandt vej til verdens forsider i marts 2018.

Her afslørede aviserne The New York Times og The Guardian med hjælp fra whistlebloweren Christopher Wylie, at tredjepartsselskabet Cambridge Analytica høstede data fra 87 millioner facebookbrugere gennem en uskyldigt udseende app.

- Disse data menes at være brugt til målrettede politiske kampagner, og Facebook har i det hele taget de senere år oplevet massiv kritik for den måde, de har tilladt reklamer og databrug i forbindelse med valg, siger Lisbeth Klastrup, lektor i digital kultur og sociale medier ved ITU.

Facebooks stifter Mark Zuckerberg måtte siden stå skoleret foran det amerikanske Senat og Kongressen, og Facebooks værdi på aktiemarkedet tog et dyk på 23 milliarder kroner. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

Annoncerne var efter sigende med til at få den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, valgt.

- It’s crazy! Sådan lød Zuckerbergs første kommentar til, at Facebook skulle være blevet brugt til russisk indblanding i den amerikanske valgkamp. Han - og alle os andre - skulle blive meget klogere, konstaterer Astrid Haug.

Ifølge Ritzau kan over 40.000 danskere have fået delt deres oplysninger med Cambridge Analytica.

2

Fake news ved folkemord i Myanmar

Marts 2018 må siges at være en sort måned for Facebook. Ud over Cambridge Analytica-skandalen beskyldte FN Facebook for at spille en væsentlig rolle i forbindelse med militante gruppers folkemord på rohingya-muslimer i Myanmar.

- Facebook opdagede for sent, hvordan hadefulde beskeder og propaganda spredte sig og ledte til folkedrab. De havde på daværende tidspunkt ingen moderatorer, der talte det lokale sprog, fortæller Astrid Haug.

Rohingya-børn forsøger at krydse Naf-floden på grænsen mellem Bangladesh og Myanmar for at undslippe volden. (Foto: Adnan Abidi © Scanpix)

Opfordringerne lå derfor længe tilgængeligt og blev delt mange gange, før de til sidst blev fjernet.

3

Omstridt censur

Facebooks moderatorer følger en striks politik omkring nøgenhed og vold. Men det gav blandt andet bagslag i 2016, hvor de valgte at bortcensurere det historiske ’Napalm girl’-billede. Det viser en ung nøgen kvinde på flugt fra en napalmbombning under Vietnamkrigen.

Blandt andre Norges største papiravis, Aftenposten, kritiserede Facebooks beslutning om at censurere det ikoniske billede fra Vietnamkrigen. (Foto: NTB Scanpix © Scanpix)

- Moderatorerne fjernede det blandt andet fra den norske statsministers profil. Facebook endte med offentligt at beklage censuren og tillade billedet at optræde, fortæller Lisbeth Klastrup.

Også den danske forfatter Peter Øvig Knudsen har fået censureret billeder af topløse kvinder fra sin bogserie om hippiebevægelsen.

I 2017 blev Facebooks interne regler for censur lækket til pressen. Retningslinjerne vakte forargelse, fortæller Lisbeth Klastrup.

- De virkede ikke altid særligt logiske og lod til at beskytte hvide mænd. Sagen var med til at skabe mistillid til Facebooks moderingsprincipper.

4

Live-streaming af terror

Da en terrorist 26. marts i år angreb to moskéer i New Zealand og dræbte 50 mennesker, kunne facebookbrugere over hele verden følge med live, da gerningsmanden streamede direkte fra angrebet.

Efter angrebet blev den 17 minutter lange video delt ivrigt på de sociale medier, og alene det første døgn måtte Facebook fjerne 1,5 millioner opslag eller beskeder.

Facebook modtog første gang en anmeldelse omkring indholdet i videoen fra terrorangrebet 12 minutter efter, at livestreamingen var afsluttet. (Foto: SANKA VIDANAGAMA © Scanpix)

Livestreamingen fik efterfølgende en række banker fra Australien til at opsige deres annonceaftaler med Facebook og Google, skrev New Zealand Herald.

Og en muslimsk gruppe i Frankrig sagsøgte Facebook for at tillade, at moskéangrebene blev sendt direkte. I Frankrig kan en sådan sag være strafbar med op mod tre års fængsel og give en bøde på 75.000 euro - svarende til 560.000 kroner.

Også efter terrordrabet i Marokko i december 2018 kom Facebook i problemer. Efter at de to skandinaviske turister var blevet fundet dræbt i Atlasbjergene, dukkede der to videoer op på Facebook og andre sociale medier.

Den ene viste tilsyneladende drabet på en af kvinderne. Den anden fire mænd, som erklærede troskab over for terrorbevægelsen Islamisk Stat.

5

Data-sjusk og læk af billeder

I marts i år kunne Financial Times fortælle, at Facebook gennem flere år har opbevaret op mod 600 millioner brugeres adgangskoder til Facebook-ejede tjenester ulovligt. Det stoppede først i januar i år, da et internt sikkerhedstjek afslørede fejlen.

Facebook har siden bekræftet, at det er rigtig, at op mod 600 millioner brugeres adgangskoder har været tilgængelige. De forsikrede efterfølgende i en pressemeddelelse, at problemet var løst, og at alle, der havde fået blottet deres passwords, ville blive kontaktet. Her holder stifteren af Facebook Mark Zuckerberg tale ved en konference i Californien. (Foto: STEPHEN LAM © Scanpix)

Problemerne med databeskyttelse var også kritiske i december 2018, da de kom til at gøre private billeder fra næsten syv millioner brugere synlige for apps, brugerne tidligere havde anvendt.

I samme periode, som lækken af billeder foregik, var Facebook ramt af en anden stor sikkerhedsbrist, hvor hackere havde hentet data fra 29 millioner brugere på platformen.

6

Deler brugerdata med firmaer

Det sociale medie udnytter et smuthul i reglerne til at dele dine private data med andre techgiganter som Microsoft, Amazon, Spotify og Netflix - uden at spørge om lov.

Gennem interviews med mere end 50 tidligere Facebook-medarbejdere og 270 siders interne dokumenter, kunne den amerikanske avis vise, at Facebook på trods af massiv kritik stadig ikke havde ændret praksis.

Men det er ikke kun store firmaer, der har nydt godt af Facebooks data. Også det russiske svar på Google - Yandex, som arbejder tæt sammen med styret i Kreml, har et tæt samarbejde med Facebook. Yandex havde i 2017 adgang til Facebooks unikke brugerid’er - selv efter at Facebook sagde, at de var stoppet med at dele dem med andre.

Facebook
Twitter