Sommerbuk og citronmousse: Det skal gæsterne spise ved kronprins Frederiks fest

Gæsterne ved gallataflet på Christiansborg Slot skal igennem fire retter mad.

Vin fra prins Henriks slot i Frankrig og fire retter med masser af sommerlige råvarer.

Det består festmiddagen af ved fejringen af kronprins Frederiks 50 års fødselsdag på Christiansborg Slot.

Omkring 360 gæster skal sidde ved de runde borde og indtage den kongelige fødselsdagsmiddag til aftenens gallataffel.

Menuen er fire-retters. Her er, hvad gæsterne skal spise:

Forret: Aspargesflan, vild brøndkarse og fjordrejer

Hovedret: Ryg af dansk sommerbuk, spidskål, nye danske kartofler og morkel sauce

Ost: Roqueforttærte

Dessert: Rabarber og - citronmousse.

Vinen til festen består blandt andet af en særlig fødselsdagsvin fra prins Henriks vinslot i Caix.

Følg festen live på dr.dk lige her.

Glas fra sølvbrylluppet

Forretten serveres på sølvtallerkener fra 1750'erne, og hovedretten serveres på stellet "Saksisk Blomst".

Mellemretten og desserten serveres på kronetallerkener med koral kant, oplyser kongehuset.

Gæsterne skal drikke af Holmegaard-glas, som blev specialdesignet, da dronningen og prins Henrik fejrede sølvbryllup 10. juni 1992.

Sådan ser der ud her til aften i Riddersalen på Christiansborg Slot.

Stil dit spørgsmål om kronprinsen. Eksperter sidder klar på dr.dk. Du kan spørge løs her.

Vin og champagne

  • De starter med en La Cigaralle du Prince fra 2014 og får så en speciel fødselsdagsvin, S.A.R. Le Prince Heritier Frederik 50 ans – 26.05.2018 – som altså er en tronfølgervin lavet til præcis denne anledning. Der er tale om en Chateau de Cayx fra 2015.

  • Til desserten serveres champagne, en Moët et Chandon – Cuvée M&H special.

VIDEO Dronningen byder kronprinsparret velkommen til fødselsdagsfest

Sådan dækkes bordet

  • Kongehuset skriver på sin hjemmeside om borddækningen:

  • Ved aftenens gallataffel består dekorationerne af bronzekandelabre og sølv lysestager. På to af bordene vil der stå en guldløve, der stammer fra Kong Frederik 6.s dessertstel.

  • Alle gallataflets runde borde pyntes med farverige blomsterdekorationer, der blandt andet består af pink pæoner, brudeslør, ridderspore og jomfru i det grønne.

Musik af Tim Christensen og Stevie Wonder

  • Det er Den Kongelige Livgardes Musikkorps, der står for underholdningen til festen. Der vil blive spillet følgende numre:

  • Fuzzy: Kronprins Frederiks Honnørmarch

  • John Williams: OL Fanfare

  • Hans Christian Lumbye: Bal Ouverture

  • Hans Christian Lumbye: Kronprinds Frederiks Galop

  • Tim Christensen: Right next to the right one

  • Kai Verner Nielsen: Den Kongelige Danske Marines Honnørmarch

  • Stevie Wonder: Sir Duke

  • David M.A.P. Palmquist: Hilsen til fødselaren

  • Hans Christian Lumbye: Champagne Galop. Kilde: Kongehuset.dk

Facebook
Twitter