Initiativet skulle skabe både liv og omsætning hos den lokale købmand og den lokale håndværker i de skrantende udkantsområder:
En ekstraordinær og kontroversiel tilladelse til udstykning af 8.000 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, hvor man normalt ikke må opføre nye fritidshuse.
Men i dag, seks år senere, ligger langt hovedparten af grundene usolgte og ubebyggede hen.
De har hverken skabt mere liv eller bedre økonomi i udkantsområderne, men højst forvredet og gjort et skrantende sommerhus-marked endnu dårligere.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
-Det blev ikke, hvad vi havde håbet på,« erkender Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.