Sophie Løhde: Lønudviklingen i det offentlige er uholdbar

Lønningerne i det offentlige er ifølge Finansministeriets vurderinger steget mere end i det private.

Det er uholdbart for samfundsøkonomien, at lønudviklingen i det offentlige ikke følger udviklingen i den private sektor, siger innovationsminister Sophie Løhde (V) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Landets 750.000 offentligt ansatte skal ikke forvente mere i lønningsposen, når der skal forhandles ny overenskomst.

Ifølge Finansministeriets vurdering er lønnen i den offentlige sektor siden 2008 steget mere end i det private, og det dur ikke, lyder det fra innovationsminister Sophie Løhde (V) i dagens udgave af Børsen.

- Det er uholdbart for samfundsøkonomien, at lønudviklingen i det offentlige ikke følger udviklingen i den private sektor, siger innovationsminister Sophie Løhde (V), der forhandler løn med de statsansatte, til DR.

Vi bruger årligt godt 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor siger det sig selv, at lønudvikling er et helt centralt element i den overenskomstaftale, vi nu skal til at forhandle med de faglige organisationer

Sophie Løhde (V), innovationsminister

Sammen med chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler (K) vil hun derfor møde op til forhandlingerne med et krav om, at lønnen i det offentlige ikke stiger mere end i det private.

- Vi bruger årligt godt 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor siger det sig selv, at lønudvikling er et helt centralt element i den overenskomstaftale, vi nu skal til at forhandle med de faglige organisationer, siger hun.

Finansministeriets tal viser konkret, at lønnen i det statslige fra 2008 er steget 1,6 procent mere end i det private. I samme periode er lønnen ifølge arbejdsgivernes vurdering steget 2,4 procent i kommunerne og 1,1 procent i regionerne mere end i det private.

Hokus pokus-tal

Tallene fra Finansministeriet giver Anders Bondo Christensen, chefforhandler for de kommunalt ansatte i forhandlingsfællesskabet, dog ikke meget for.

- Man kan ikke bare klippe et lille afsnit ud og sige, at nu kigger vi på den periode. Hvis man kigger på lønudviklingen i den periode, vi har haft en reguleringsordning, der netop skal sikre en parallel lønudvikling mellem det private og offentlige, så har vi en parallel lønudvikling, siger han.

Jeg er helt med på, at det offentlige ikke er lønførende og ikke skal være lønførende i Danmark. Det er det offentlige heller ikke og har heller ikke være

Anders Bondo Christensen, chefforhandler i forhandlingsfællesskabet

Reguleringsordningen har eksisteret siden 1996 og sikrer, at lønningerne i det private og offentlige følges ad. Hvis lønnen i det private stiger et procentpoint mere end den kommunale, udløser det en ekstraordinær lønstigning på 0,8 procent til de kommunalt ansatte.

Og omvendt: Er den private lønstigning mere end et procentpoint lavere end i kommunerne, udjævnes forskellen 100 procent.

- Jeg er helt med på, at det offentlige ikke er lønførende og ikke skal være lønførende i Danmark. Det er det offentlige heller ikke og har heller ikke været, siger Anders Bondo Christensen, som kalder ministerens udspil for "hokus pokus" og "en kampagne" forud for forhandlingerne.

- Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, siger han.

- Vi står i en situation, hvor store dele af den offentlige sektor står med rekrutteringsudfordringer. I den offentlige sektor er der flere ældre end i det private, så derfor vil der komme rekrutteringsudfordringer, og derfor skal arbejdsgiverne passe på ikke at tale de offentlig ansatte ned.

Kommunernes Landsforening mødes i dag med de faglige organisationer. De reelle forhandlinger går i gang 5. januar 2018, og en ny overenskomst skal være på plads, så den kan træde i kraft 1. april 2018.