Sophie mistede sin datter fire dage efter fødslen: IndlæggelsenRigshospitalet var 'nærmest som et ekstra traume'

Hvis man mister sit barn i forbindelse med fødslen eller under graviditeten, kan man ikke være sikker på at få hjælp til at bearbejde sorgen.

Sofie Bingen Chistiansen mistede sin datter Freja fire dage efter fødslen. Hendes ophold på Rigshospitalet endte med hendes egne som et et ekstra traume. (Grafik: Morten Foged)

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at det kun er Aarhus Universitetshospital, der har et afsnit for tab på fødeafdelingen, men det er blevet tilføjet, at Rigshospitalet i december sidste år åbnede et lignende afsnit.

Da Sophie Bingen Christiansen blev gravid i 2019, var det ikke planlagt. Hun havde to små børn i forvejen og havde ikke lige forestillet sig, at de skulle udvide flokken. Men alligevel var hun og hendes mand ikke i tvivl. Selvfølgelig skulle de have barnet.

Graviditeten gik, som den skulle, indtil hun var cirka seks måneder henne. Ved en scanning opdagede lægerne en misdannelse i barnets mavesæk, og Sophie blev indlagt på Rigshospitalet med alt for meget fostervand i maven. Her lå hun, indtil deres lille datter Freja blev født ved et kejsersnit fem uger senere.

Da hun kom ud, viste det sig, at det ikke var nogen misdannelse i mavesækken. Freja havde en tumor i munden, som lægerne ikke havde kunnet se på scanningerne, og blev efter kort tid konstateret svært hjerneskadet. Hun nåede kun at leve i fire dage, og så gik Sophies verden i stykker.

Men selvom både hun og hendes mand stod i deres livs værste krise, så var det indlæggelsen på Rigshospitalet, der endte med at blive det mest traumatiske af det hele, fortæller den i dag 34-årige mor.

- Det var helvede på jord. Vi blev indlagt på barselsgangen med en hel masse nybagte forældre. Væggene var papirstynde, og man kunne høre alt. Så hver nat lå jeg og lyttede til andre folks spædbørn og prøvede at sove i det. Alt i min krop skreg bare efter mit eget barn, det var ren tortur og nærmest som et ekstra traume, fortæller hun.

- Og da vi blev udskrevet uden vores datter, var der absolut ingen hjælp at hente.

Gravide og nyfødte babyer gør det hele meget værre

Sophie Bingen Christiansen er langt fra den eneste, der har oplevet, at forholdene på hospitalet gjorde ondt værre efter at have mistet et barn.

En rundspørge, som DR har foretaget på samtlige af landets fødeafdelinger, viser, at når forældre mister et barn sent i graviditeten eller umiddelbart efter fødslen, så foregår både indlæggelse og de efterfølgende konsultationer på alle landets hospitaler, med ganske få undtagelser, på enten fødeafdelingen eller svangreambulatoriet. Altså på steder, hvor andre gravide og nybagte forældre opholder sig.

Dorthe Hvidtjørn er jordemoder på et af landets eneste særskilte afsnit for forældre, der mister deres barn, som ligger på Aarhus Universitetshospital. Hun er desuden lektor ved Syddansk Universitet med speciale i spædbørnsdød, og hun mener, at forholdene på landets hospitaler på det her område er 'helt horrible'.

- Noget af det værste er netop, at de her forældre ikke bliver skærmet eller beskyttet. Det er så forfærdeligt i sig selv at miste et barn, og at man så oveni skal være vidne til andres nyfødte babyer, det gør det hele meget værre, forklarer hun.

Formand for Jordemoderforeningen Lis Munk er enig i kritikken. Hun peger på, at landets jordemødre gør alt, hvad de kan, for at beskytte forældrene, men at de fysiske forhold og manglen på tid og hænder gør det meget svært.

- Hele fødeområdet er jo enormt presset, og det betyder, at man også langsomt kommer til at gå på kompromis med det her, siger hun.

Men hun tror også, at en del af problemet skyldes, at man i systemet ofte glemmer, hvordan det egentlig opleves fra patienternes side. At det ikke er lige meget, hvor man bliver lagt henne, eller hvor en samtale afholdes.

Tvangsindlagt til at lytte på andres lykke

Da Sophie havde født sin datter, gik der et helt døgn, før hun fik hende at se, fordi hun var så medtaget efter sit kejsersnit. Freja blev lagt i respirator på neonatalafdelingen, mens Sophie blev indlagt på barselsgangen.

- At ligge der langt væk fra mit eget barn, som jeg ikke vidste om var i live, og lytte til andres lykke, det glemmer jeg aldrig.

- Jeg havde indrettet mig i så mange måneder efter, at mit barn skulle komme, og al den spædbarnsgråd gjorde også, at min krop begyndte at producere mælk. Det føltes helt umenneskeligt.

I de følgende dage så hun kun Freja i kort tid ad gangen, fordi der ikke var plads til at få kørt en seng derind, hvor hun lå. Resten af tiden lå hun på barselsgangen, hvor hendes mand blev indlagt sammen med hende.

Lægerne kæmpede for at redde deres datters liv, men efter tre dage fik Sophie og hendes mand beskeden:

- Lægerne mente ikke, at Freja nogensinde ville komme til at leve et værdigt liv, fortæller Sophie med en stemme, der stadig knækker, når hun fortæller om det i dag.

De kunne godt blive ved med at forsøge at redde hende, men Sophie og hendes mand blev enige om, at Freja skulle have fred. De ringede til deres forældre, som kom med deres to ældste børn, så de kunne sige farvel til deres lillesøster.

Sophie Bingen Christiansen oplevede at forholdene på Rigshospitalet gjorde alting meget værre, da hun i 2020 mistede sin datter Freja fire dage efter fødslen. (Foto: Privat)

Det er ikke smukt at sige farvel til sit eget barn

Dagen efter sagde de farvel til Freja.

- Jeg fik kørt en seng ind til hende og fik hende over til mig. Det var første gang, jeg fik lov at holde mit barn, og jeg var pissebange, for jeg har aldrig set et dødt menneske før.

Det var en sygeplejerske, der pillede slangen ud.

- Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, måske at det på en eller anden måde havde været smukkere. Men det er ikke smukt at tage afsked med sit eget barn, siger Sophie.

Hun tilføjer, at der, mens hun stadig lå med Freja i armene, kom en travl læge ind på stuen og ville have hendes mand til at skrive under på nogle papirer.

- Jeg kan huske, jeg sagde noget i retning af: 'Undskyld, er du sød at gå ud, jeg er i gang med at sige farvel til mit barn', fortæller Sophie.

'Hvor er den der stund, hvor man kan få fred og ro?'

Bagefter fik Freja en dragt på, som Sophies svigermor havde strikket, og blev lagt over i en vugge. Og så var Sophie og hendes mand nødt til at gå tilbage til barselsgangen.

- Tilbage til det der leben af nybagte forældre og barnegråd. At sidde på stuen bagefter og lytte til det, mens mit døde barn lå i en vugge på en anden afdeling... Jeg kan huske, jeg tænkte, hvor er den der stund, hvor man kan få fred og ro?, siger Sophie.

Hun oplevede, at der var et rend af sygeplejersker, jordemødre og læger, der alle sammen lige ville se ind til dem, og af den grund ville hun bare gerne hjem så hurtigt som muligt.

Men endnu engang blev hun overrasket over systemet på en dårlig måde. Med Sophies egne ord var der nemlig ingen hjælp at hente overhovedet, da de blev udskrevet.

- Vi fik stukket en brochure i hånden om foreningen Forældre og Sorg, og så måtte vi ellers gå til egen læge, hvis vi ville henvises til en psykolog. Vi blev fuldstændig overladt til os selv, siger hun.

Sophie og hendes mand fik ikke tilbudt nogen form for hjælp til at bearbejde sorgen efter at tabet af deres datter. De måtte gå til deres egen læge for at få en henvisning til en psykolog, og herefter måtte de vente i flere måneder på en tid. (Foto: Privat)

'Det er jo ikke lighed i sundhedssystemet'

Og meget tyder på, at deres oplevelse heller ikke på det her punkt var enestående. DR's rundspørge blandt landets fødeafdelinger viser nemlig, at ingen hospitaler som udgangspunkt tilbyder psykologhjælp til forældre, der mister deres barn sent i graviditeten eller umiddelbart efter fødslen.

Kun få steder er det muligt at søge om lov til at tale med en psykolog. Blandt andet på Hvidovre Hospital, der har gjort det muligt, efter at journalisten Sandie Westh klagede over netop den manglende hjælp, efter hun mistede sin datter ved fødslen.

Sandie Westh var indlagt på Hvidovre Hospital og har til DR fortalt om, hvordan hun og hendes mand oplevede at blive overladt til sig selv efter tabet, da sygehuset ikke kunne tilbyde nogen form for samtaleterapi.

Hospitalet oplyser, at psykologhjælp nu tildeles ud fra en individuel vurdering, men at de ikke har ressourcer til at tilbyde det til alle forældrepar.

DR's rundspørge viser desuden, at der er meget stor forskel fra region til region på, hvilken hjælp forældrene får tilbudt.

I Region Syddanmark får de eksempelvis et tilbud om at deltage i en sorggruppe, hvor uddannede psykoterapeuter og jordemødre hjælper med at bearbejde sorgen. Men i Region Nordjylland er der ikke noget tilbud om samtaleterapi, efter man bliver udskrevet.

I de øvrige regioner varierer hjælpen fra hospital til hospital, men fælles er dog, at man alle steder bliver nødt til at gå til sin egen læge, hvis man vil have et psykologforløb.

Jordemoder og lektor Dorte Hvidtjørn mener, at også dét er under al kritik.

- Det er helt forfærdeligt, at der er så stor forskel på, hvilken hjælp man kan få. Det er jo ikke lighed i sundhedssystemet.

- Jeg synes, det ville være helt rimeligt, hvis man som minimum automatisk fik tilbudt psykologhjælp bagefter, for man aner jo ikke, hvad man skal gøre, og mange forældre ender med at føle sig overladt til sig selv. Det kan få store konsekvenser og blandt andet betyde, at forældrene ikke får bearbejdet deres sorg ordentligt, siger hun.

Sophie måtte vente flere måneder på en psykolog

I Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger til svangreomsorgen, der udkom i september, hedder det, at alle fødeafdelinger skal oplyse om foreningen Forældre og Sorg, hvor man kan få telefoniske og online samtaler. Der står også, at hospitalerne skal oplyse om, at man har mulighed for at få besøg af en sundhedsplejerske.

Det tilbud fik Sophie Bingen Christiansen dog aldrig, og den hjælp, som foreningen Forældre og Sorg kunne tilbyde, var langt fra nok. Derfor måtte hun have en henvisning til en psykolog ved sin egen læge.

- Men der var jo lang ventetid, og jeg var endda heldig at komme til efter et par måneder, fortæller hun.

Det virkede også helt uoverskueligt overhovedet at skulle troppe op ved lægen, forklarer hun, fordi hun nærmest var lammet i mange måneder efter Frejas død. Derfor var det Sophies netværk og hendes mand, der sørgede for, at de begge to fik hjælp.

Psykologen endte ifølge Sophie selv med at blive afgørende for, at hun ikke endte i et dybt hul, og at hun i dag er vendt tilbage til hverdagen.

- Men hvis man er alenemor eller ikke har et netværk, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan man overlever eller får den hjælp, man har brug for, siger hun.

Millioner på finansloven gør ikke den store forskel

På årets finanslov blev det besluttet, at der afsættes i alt 475 millioner kroner til fødeområdet frem mod 2025.

Eksperterne tror dog ikke, at det nødvendigvis vil komme de her forældre til gode. I hvert fald ikke direkte, for pengene skal primært gå til flere jordemødre.

- Det handler i virkeligheden også mere om organisering og prioritering end om penge. Det handler om, at man skal have øjnene op for det her område og tænke anderledes, siger Dorte Hvidtjørn.

Det samme mener Lis Munk fra Jordemoderforeningen, og hun tilføjer, at de afsatte millioner på ingen måde er nok til at oprette flere særlige afsnit som det i Aarhus eller til at indføre garanti om psykologhjælp.

SST: 'Det kan helt sikkert gøres bedre'

Rigshospitalet ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men de to afdelingsledere på Afdeling for graviditet, fødsel og barsel, Pernille Emmersen og Heidi Sharif, udtaler i et skriftligt svar, at de har stor forståelse for den ulykkelige situation, familien har været i.

- Vi forsøger altid at skærme, støtte og hjælpe indlagte familier på alle tænkelige måder ud fra de rammer og muligheder, vi har til rådighed, skriver de.

De tilføjer derudover, at Rigshospitalet i december åbnede et afsnit for tab på fødeafdelingen, for netop at hjælpe forældre der mister et barn ved fødslen eller sent i graviditeten.

Hos Danske Regioner, som har ansvaret for landets fødeafdelinger, anerkender formanden for Sundhedsudvalget, Karin Friis Bach (R), at det lyder bekymrende med de store regionale forskelle på tilbuddene.

- Men regionerne har jo frihed til at prioritere forskelligt, og det synes jeg ikke nødvendigvis er et problem, siger hun.

Hun erkender, at det hverken er optimalt, at forældrene skal opholde sig sammen med andre gravide og nyfødte, eller at man ikke kan være sikker på at få hjælp, når man kommer hjem uden sin baby.

Hun peger på, at det skyldes, at der i mange år har været sparet på sundhedsområdet, og derfor håber hun også, at pengene fra finansloven vil gøre en forskel.

- Men jeg kan ikke give nogen garantier, for det er op til regionerne selv at bestemme, hvad de vil bruge dem på, siger hun.

- Og i forhold til minimumstandarder så er det Sundhedsstyrelsen, der skal vedtage det, hvis det skal være nationalt.

Dog forsikrer Karin Friis Bach, at hun vil henstille alle hospitaler til fremover at finde plads til forældrene andre steder end på barselsgangen.

Sundhedsstyrelsen fortæller, at der lige nu er et arbejde i gang med at "se på indsatserne", men vil ikke komme nærmere ind på hvad det indebærer.

- Det kan helt sikkert gøres bedre. Jeg er klar over, at der er regionale forskelle, og der er som sagt et arbejde i gang, siger Christine Brot, der er overlæge i Sundhedsstyrelsen med ansvar for svangreomsorgen.

Hun henviser i øvrigt til sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som dog ikke har ønsket at stille op til interview.

FacebookTwitter