Sovemiddel i vækst blandt børn og unge: Ukendte langtidseffekter bekymrer

Brugen af melatonin blandt børn og unge er blevet et fokusområde i Sundhedsstyrelsen.

Modelfoto. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Antallet af børn og unge med recept på sovemidlet melatonin stiger fortsat.

De seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at syv procent flere børn og unge i alderen 0 til 24 år indløste en recept på melatonin i 1. halvår af 2017 end i samme periode i 2016.

Fra 10.153 recepter i 2016 til 10.828 i 2017.

Den seneste stigning kommer efter, at antallet af danskere under 25 år med en recept på melatonin mere end fordobledes fra 2011 til 2015.

Det stigende forbrug giver anledning til bekymring, mener professor og overlæge på Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Poul Jørgen Jennum. Eksempelvis er bivirkningerne ved langtidsbrug nemlig ikke undersøgt til bunds.

- Vi tror at det er et forholdsvist sikkert lægemiddel, men på den anden side ved vi det ikke med sikkerhed, forklarer han.

- Hvordan reagerer vores krop for eksempel på at få tilført et aktivt signalstof? Hæmmer det så andre mekanismer i vores hjerne? Det har vi slet ikke har undersøgt endnu, uddyber Poul Jørgen Jennum.

Melatonin er et naturligt forekommende hormon, som menneskekroppen selv producerer. Forsimplet kan melation beskrives som et stof, der fortæller krop og hjerne, at det er på tide at falde i søvn.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er bivirkningerne ved melatonin ”milde og typisk forbigående”, men styrelsen understreger også, at langtidseffekten ved behandling af børn med melatonin er sparsomt belyst.

Forkert at afholde børn fra muligheden

Anne Marie Raaberg Christensen, der er overlæge ved Børne- og ungdomspsykiatrien, Region Hovedstaden og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, beskriver melatonin som et ”nyttigt” præparat - særligt til børn og unge med udviklingsforstyrrelser.

Hun ser meget gerne, at bivirkningerne bliver undersøgt. Men indtil videre vil hun fortsat give melatonin til de patienter, der har behov for det.

- Det har så god en gavnlig effekt på søvn, og det deraf følgende funktionsniveau, at det ville være forkert at afholde børnene og de unge den mulighed, forklarer hun.

- Derfor er melatonin blevet så populært, tror jeg. Fordi det har faktisk en rigtig god effekt, og ikke rigtig nogen kendte bivirkninger, forklarer hun.

Hver fjerde uden relevant diagnose

Det er især børn og unge med adhd og autisme, der får melatonin, fordi de ofte har svært ved at sove. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser dog også, at hver fjerde af de 0-24-årige, som i 2017 fik deres første recept på melatonin, ikke havde en relevant diagnose.

Det er særligt de praktiserende læger, som står for denne del af receptudskrivningerne, men formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, afviser, at lægerne udskriver sovemidlet til raske børn.

I mange tilfælde er der tale om børn og unge, der venter på at blive udredt i børne- og ungepsykiatrien.

- Det er børn, som med stor sandsynlighed senere vil få en diagnose, som godt vil kunne begrunde, at man i nødstilfælde er nødt til at skrive noget ud i et forsøg på at få dem til at sove, så deres helbredstilstand ikke forværres, siger han.

- Det er ikke en optimal løsning, men det er den mindst dårlige løsning vi har.

Anders Beich mener, at det stigende forbrug af melatonin er et tegn på et større problem.

- Det her afspejler, at vi har en epidemi af børne- og ungepsykiatriske lidelser som venter foran os, og det synes jeg er dybt bekymrende, siger han.

Minister ville have en betydeligt fald

Brugen af melatonin har været stigende i flere år, men en principafgørelse fra Ankestyrelsen skabte i 2015 frygt for, at forbruget ville stige yderligere.

Afgørelsen slog fast, at kommunerne først kunne bevilge en kugle- eller kædedyne - der også kan have gavnlig effekt på søvn - hvis relevant behandling med sovemedicin uden væsentlig helbredsrisiko var afprøvet først.

Derfor blev daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) kaldt i samråd, hvor hun igangsætte en halvårlig monitorering af melatoninforbruget. Ydermere gjorde hun det klart, at der ville blive iværksat relevante initiativer på området, hvis ikke der sås et ”klart og betydeligt fald” i forbruget i løbet af to år.

De seneste tal er den anden ud af i alt fire monitoreringsopgørelser og altså en slags halvvejsstatus, og indtil videre har der ikke været noget fald. Ifølge Sundhedsstyrelsen, der har forbruget af melatonin blandt børn og unge som et fokusområde, er det uklart, hvad stigningen skyldes.

Facebook
Twitter