Specialister vil udskyde nogle kræftbehandlinger under coronakrise

Myndighederne må træffe beslutning nu, lyder det fra kræftspecialisterne.

En del kræftpatienter er nervøse for at komme på hospitalet på grund af coronakrisen, fortæller Michael Borre, formand for kræftspecialisterne i Danmark.

Sammenslutningen af kræftspecialister i Danmark, DMCG, foreslår, at patienter med visse kræftformer – blandt andet prostata- og modermærkekræft - skal vente tre måneder med behandling, efter de er henvist til hospitalet.

Lige nu garanterer lovgivningen, at det sker inden for 28 dage.

Det fortæller Michael Borre, der er formand i DMCG og overlæge i urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital.

- Vi vil undgå unødig smitte med corona, og vi vil frigive kapacitet så de allermest syge, også kræftpatienter, kan sikres behandling – også i ugerne der kommer, siger han.

- Desuden kan det frigive kapacitet, hvis man om 14 dage står og mangler bedøvelæger til at stå ved en respirator i stedet for.

Det er indtil videre kun nødanbefalinger, som kræftspecialisterne har lavet.

For det er Sundhedsministeriet, der kan tage stilling til, om der er behov for en ændring af lovgivningen på baggrund af corona-epidemien.

Vi må stole på lægerne

For Tonny Clausen, der selv er i et

udredningsforløb
for prostatakræft, giver det god mening at udsætte behandlinger.

- Hvorfor skulle man tage ind og risikere at blive smittet, når der ikke sker noget ved, at den prøve måske bliver taget om tre måneder, siger han.

Det er nemlig kun kræfttyper, hvor der ikke er en risiko

involveret
for patienten ved at vente i længere tid – og det bliver desuden vurderet fra patient til patient, fortæller Michael Borre fra sammenslutningen af kræftspecialister.

- Hvis sygdommen ligger på grænsen af skal/skal ikke behandles, så siger vi – og det ved vi også videnskabeligt - at det betyder slet ikke noget, om det bliver behandlet nu – eller til næste år.

Det vælger Tonny Clausen, der også er formand i Foreningen for Prostatakræft at stole på.

Han blev i 2014 opereret for prostatakræft. Men halvandet år efter kom sygdommen igen, og han fik strålebehandling.

Nu skulle han have være til kontrol her i april - men tiden er aflyst på grund af corona-krisen.

- Jeg har tillid til lægerne til hverdag, og det har jeg også i en situation som denne her. Jeg tror på, at de vil kunne vurdere på min person, andre prostatakræftpatienter eller for den sags skyld andre kræftpatienter, hvad der er bedst for den enkelte nu set i lyset af, at situationen er sådan, siger han.

Tonny Clausen er i et udredningsforløb for prostatakræft og synes, det er fint, at skubbe behandlingen i tre måneder.

Det kan ikke vente

Lige nu venter sammenslutningen af kræftspecialister på, at

myndighederne
går ind og dispenserer for de rettigheder, patienter har i dag.

Og det skal gå hurtigt ifølge Michael Borre.

- Det handler om dage. Det er ikke noget, vi kan forhandle med andre om i næste uge, eller ugen der kommer. Der vil skaden være sket. Så vi er nødt til at handle, siger han.

Og hos Kræftens Bekæmpelse vil de gerne være med til at tale med

myndighederne
, fortæller administrerende direktør Jesper Fisker.

- Vi vil altid indgå positivt i nogle

drøftelser
. Men vi er bare nødt til at insistere på, at det skal være sundhedsmyndighederne, der træffer beslutningerne. Ellers bliver det utrygt for patienterne, siger direktøren.

Men de ser positivt på anbefalingerne, fortsætter Jesper Fisker.

- Vi mener, at der er rigtig mange gode tanker i det. Der må jo bringes sund fornuft ind i de prioriteringer, vi har på nuværende tidspunkt, og ting er nødt til at blive gjort anderledes.

Minister følger udviklingen

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understreger, at det er vigtigt med behandlingsgaranti på kræftområdet.

Men han understreger samtidig, at

myndighederne
holder godt øje med situationen på hospitalerne.

I et skriftligt citat til

DR
udtaler han:

- Netop på kræftområdet, hvor tid ofte er en

afgørende
faktor for overlevelse, er det
afgørende
, at vi har maksimale ventetider, lyder det.

- Vi følger sammen med

myndighederne
situationen i
sundhedsvæsenet
tæt, og vi analyserer løbende vurderinger og behov, udtaler ministeren videre.

De 7 kræftformer i nødanbefalingerne:

  • Blærecancer

  • Brystcancer

  • Lymfom

  • Melanom

  • Myelomatose

  • Nyrecancer

  • Prostatacancer Kilde: Sammenslutningen af Kræftspecialister i Danmark