Spildevand fra sygehuse sendes ud i naturen

Spildevand fra hospitaler og plejehjem renses ikke, inden det ledes ud i kloaken. Det betyder, at medicinrester ender i naturen. Miljøministeren bebuder handlingsplan.

Rensningsanlæg sender ofte spildevand med rester af medicin og antibiotika ud i naturen. (© DR Bornholm)

Hver dag hældes der spildevand fra hospitaler direkte ud i kloaken, uden at det bliver renset først. Vandet indeholder ofte en blanding af rester af lægemiddelrester og antibiotika, som er meget vanskelige at nedbryde i rensningsanlæg.

- Vi måle medicinrester og resistente bakterier i spildevandet, siger direktør for Lynettefællesskabet, Torben Knudsen til DR Nyheder.

Resistente bakterier

Lynettefællesskabet, der driver to rensningsanlæg, har gennem de sidste fem år foretaget målinger, som har påvist lægemiddelrester fra nærliggende hospitaler. Der er fundet resistente bakterier i både spildevandet og i det vand, der ledes tilbage ud i naturen.

Torben Knudsen kalder det er et problem, at man udleder bakterier og medicinrester i vandmiljøer og naturområder, når der ikke har fuld overblik over, hvilke konsekvenserne.

Vil udarbejde handlingsplan

Han mener, at en løsning kunne være at rense vandet tættere ved hospitalet, og at sygehuset indrettes, så man separerer spildevandet, inden det ledes ud i kloaken.

- Det er ikke det store problem, når man bygger sygehuset, men et meget stort problem, når man har bygget sygehuset, siger direktør Torben Knudsen.

Miljøminister Troels Lund Poulsen har ifølge Politiken bedt sine embedsmænd om at udarbejde en handlingsplan.

Facebook
Twitter