Spionageskandalen: Fem hjemsendte medarbejdere får lov til at arbejde igen

FE-medarbejderne må ikke vende tilbage til Forsvarets Efterretningstjeneste, mens skandalesagen kulegraves.

Thomas Ahrenkiel (t.v.) var chef for Forsvarets Efterretningstjeneste fra 2010 til 2015. Her byttede han job med Lars Findsen (t.h.) og blev departementschef i Forsvarsministeriet. Fra 1. september skulle Thomas Ahrenkiel have været Danmarks ambassadør i Tyskland. (Foto: Kasper Palsnov/Ida Guldbæk Arentsen © (c) Ritzau Scanpix)

Fem chefer og medarbejdere, der er blevet hjemsendt på grund af skandalen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), får nu lov til at komme på arbejde igen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.

De fem medarbejdere kan dog ikke vende tilbage til deres gamle stillinger, da det skal undersøges, om spiontjenesten på deres vagt brød loven ved at indhente og videregive en betydelig mængde oplysninger om danskere.

Retsordfører for de Konservative og formand for Folketingets forsvarsudvalg Naser Khader (K) synes, det er helt på sin plads, at medarbejderne må arbejde igen.

- Det var en fejl, man sendte dem hjem. Man kunne fra start have brugt modellen med at placere dem et andet sted i tilsvarende stillinger, og så kunne man komme i gang med undersøgelsen, siger han.

Ingen afklaring om nye stillinger

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har flere gange oplyst, at medarbejderne var hjemsendt midlertidigt, og at det løbende ville blive vurderet, om de kunne vende tilbage i arbejde. Beslutningen om at sløjfe hjemsendelserne blev meldt ud af Forsvarsministeriet i aftes.

Det er ifølge DR Nyheders oplysninger endnu ikke afklaret, hvilke stillinger medarbejderne vil blive tilbudt.

Jyllands-Posten skriver på baggrund af en aktindsigt, at den hjemsendte departementschef fra Forsvarsministeriet og tidligere FE-chef, Thomas Ahrenkiel, siden 1. september har haft en stilling under Forsvarsministeriet som såkaldt forsvarsråd. Ministeriet oplyser ikke, hvad det indebærer, eller om der er tale om en midlertidig løsning, indtil han reelt kan vende tilbage til arbejde.

De øvrige medarbejdere kan ifølge DR Nyheders oplysninger få stillinger i hele statsadministrationen og altså ikke blot inden for Forsvarsministeriets område, hvor de hidtil har været ansat.

Forsvarsministeriet har oplyst, at de pågældende medarbejdere vil få den samme løn, som de fik i de stillinger, de blev hjemsendt fra.

En aktindsigt, DR Nyheder har fået i den hjemsendte FE-chef Lars Findsens lønoplysninger, viser, at han i september måned havde en månedsløn på knap 160.000 kroner inklusiv pension.

Historisk hård kritik fra kontrolorgan

Efterretningsskandalen kom til offentlighedens kendskab i slutningen af august.

Her udsendte Forsvarsministeriet en pressemeddelelse, hvor der stod, at FE-chef Lars Findsen og to andre ledende medarbejdere fra spiontjenesten var blevet sendt hjem.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er der tale om sektorchefen for indhentning og chefen for ledelsesstaben, der blandt andet var ansvarlig for FE’s juridiske afdeling.

Samtidig kom årsagen til hjemsendelserne frem i en anden pressemeddelelse udsendt af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der fører kontrol med, at efterretningstjenesten overholder loven.

Af tilsynets pressemeddelelse fremgik en historisk hård kritik af efterretningstjenesten, der både blev anklaget for at have vildledt tilsynet og for at have igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning ved blandt andet at indhente og videregive oplysninger om danske statsborgere.

Efterfølgende blev departementschef Thomas Ahrenkiel og yderligere en FE-medarbejder hjemsendt.

Enhedslisten: Det skal have konsekvenser

Ifølge DR Nyheders oplysninger omhandler tilsynskritikken et tophemmeligt og ekstremt avanceret spionagesamarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA om at tappe kabler på dansk grund for data.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ifølge DR Nyheders oplysninger konkluderet, at FE som led i spionsamarbejdet målrettet indhenter oplysninger om danskere.

Det må FE ikke, da FE som udenrigs- og militærefterretningstjeneste alene må interessere sig for forhold i udlandet.

Forsvarsministeriet har fra start varslet, at tilsynets kritik skal undersøges nærmere.

Mandag indkaldte justitsminister Nick Hækkerup (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) så Folketingets partier til et møde, om hvordan regeringen vil have undersøgt sagen.

Regeringen vil nedsætte en særlig undersøgelseskommission, der får et år til at kulegrave sagen.

Ved mødet stillede den borgerlige opposition ifølge DR Nyheders oplysninger krav om, at der kom en afklaring om forholdene for de hjemsendte medarbejdere, før de ville støtte undersøgelsen.

Set i lyset af den hårde kritik fra tilsynet mener forsvarsordfører for Enhedslisten Eva Flyvholm (Ø) dog, det var den helt rigtige beslutning at sende FE-cheferne hjem.

- Det er lidt mærkeligt, at de borgerlige partier har presset så hårdt på, at disse ledende medarbejdere skulle tilbage i arbejde med det samme. Man burde interessere sig mere i at få lavet en undersøgelse af, om der rent faktisk er foregået noget ulovligt, siger hun.

Eva Flyvholm opponerer ikke mod, at de hjemsendte nu får lov til at arbejde igen:

- Men hvis der er ledende medarbejdere i FE, der har brudt loven, så skal det jo have nogle konsekvenser. Og det håber jeg, stadigvæk står helt klart.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er blevet indkaldt til flere samråd om spionageskandalen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Var på vej til job som politidirektør

Tilsynet har undersøgt forhold i FE siden sidste år, hvor tilsynet modtog et større materiale fra en whistleblower.

Forsvarsministeren er løbende blevet orienteret af tilsynet og har oplyst i et folketingssvar, at hun overvejede ledelsesmæssige ændringer i FE, allerede før tilsynet afleverede de endelige konklusioner til hende i august.

Ifølge DR Nyheders oplysninger var der forhandlinger om at omplacere FE-chef Lars Findsen samt sektorchefen for indhentning. Blandt andet var det på tale, at Lars Findsen skulle have været politidirektør i en sjællandsk politikreds.

De forhandlinger er ifølge DR Nyheders oplysninger nu sparket til hjørne.

Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup (DF) mener, at regeringen har givet de hjemsendte en hård medfart.

- Hvis de ikke bliver 'kendt skyldige' i noget, skal de også have mulighed for at vende tilbage i deres gamle stillinger. For det er klart, at de har en ekspertise og viden på deres områder, som det danske samfund skal gøre brug af, siger han.

Den kommende undersøgelse vil blive gennemført under stor fortrolighed, men lige i forhold til vurderingen af de hjemsendtes eventuelle ansvar har Forsvarsministeriet varslet fuld offentlighed.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ønsker ikke at kommentere sagen.

FAKTA Derfor bringer vi ikke hjemsendtes navne

  • Navnet på sektorchefen for indhentning, chefen for ledelsesstaben og den hjemsendte FE-medarbejder er ikke offentligt kendt.

  • Da det ikke er fastlagt, om nogen har gjort noget ulovligt, har DR Nyheder valgt kun at bringe navnene på de øverste topchefer, som Forsvarsministeriet har bekræftet.

Facebook
Twitter