Spionskandale: Medarbejder advarede flere gange ledelsen i Forsvarets Efterretningstjeneste om mulige ulovligheder

Chefer i FE blev ifølge kilder personligt advaret om, at oplysninger om danske statsborgere gik videre til den amerikanske efterretningstjeneste NSA.

(Foto: Grafik: Mads Peter Ogstrup Nielsen)

En medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) advarede i flere omgange ledelsen om mulige ulovligheder i tjenestens tophemmelige spionsamarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som handler om at indhente informationer fra kommunikationskabler i Danmark.

Det erfarer DR Nyheder fra flere af hinanden uafhængige kilder med indsigt i sagen.

De gentagne advarsler blev givet i årene op til, at en eller flere whistleblowere i november sidste år valgte at gå til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, hvilket for nylig udløste en historisk hård kritik af FE.

Medarbejderen advarede personligt både sektorchefen for indhentning, der er en højtstående officer, den tidligere topchef i tjenesten Thomas Ahrenkiel samt den nu hjemsendte FE-chef Lars Findsen, erfarer DR Nyheder.

Advarslerne byggede på grundige undersøgelser, som medarbejderen havde udført og samlet i en rapport.

Ifølge DR Nyheders oplysninger dokumenterede rapporten, at FE gav amerikanerne adgang til informationer om danske statsborgere.

- Vedkommende beviste over for ledelsen, at der var danske data i det, man sendte videre til amerikanerne. Der var ikke tale om tilfældighedsfund, siger en af DR Nyheders kilder, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

- FE har indhentet mod danskere og givet det videre til en fremmed efterretningstjeneste, som man ikke har kontrol over, siger kilden.

De nye oplysninger føjer sig til den skandale, der kom frem, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne for nylig gik ud med kritik af, at FE havde indhentet og videregivet en betydelig mængde oplysninger om danskes statsborgere.

- Problemet er, at ledelsen har skjult det for tilsynet og derved brudt deres oplysningspligt i en meget alvorlig sag, siger en anden kilde.

- Vigtigt i forhold til placering af eventuelt ansvar

Ifølge Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, kan de nye oplysninger få afgørende betydning for en eventuel senere placering af ansvar i sagen:

- Hvis det er rigtigt, at der bliver begået ulovligheder, og ledelsen er ansvarlig, så er det embedsmisbrug, som man kan blive straffet for, siger han og tilføjer, at ansvaret ligger hos ledelsen, så snart de er blevet orienteret.

Det dansk-amerikanske spionsamarbejde handler ifølge DR Nyheders oplysninger om tapning af såkaldt rådata fra kabler. Tapningen sker på dansk grund, og i kablerne løber blandt andet telefonsamtaler, SMS-beskeder, mailkommunikation og anden internettrafik.

Det har længe været kendt, at FE samarbejder med NSA om indhentning og udveksling af oplysninger. Men det nye samarbejde, som medarbejderen advarede om mulige ulovligheder ved, er af nyere dato.

Der er ifølge DR Nyheders kilder tale om et overvågningsprogram, som blev taget i brug på et tidspunkt mellem 2012 og 2015, blandt andet for at få adgang til russisk kommunikation, der løber i kablerne.

Sektorchef for indhentning spiller hovedrolle

Spionskandalen har allerede medført, at fire nuværende og tidligere chefer er blevet hjemsendt.

De pågældende chefer er nuværende FE-chef Lars Findsen, den tidligere FE-chef og departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel, chefen for FE’s ledelsesstab samt sektorchefen for indhentning.

Thomas Ahrenkiel (t.v.) var chef for FE fra 2010 til 2015. Her byttede han job med Lars Findsen (t.h.) og blev departementschef i Forsvarsministeriet. Fra 1. september skulle Thomas Ahrenkiel have været Danmarks ambassadør i Tyskland. Begge er hjemsendt. (Foto: Kasper Palsnov/Ida Guldbæk Arentsen © (c) Ritzau Scanpix)

Netop sektorchefen for indhentning spiller en hovedrolle i sagen, erfarer DR Nyheder.

Han har ifølge DR Nyheders kilder været den centrale drivkraft i det omstridte samarbejde med NSA om at tappe kabler, som medarbejderen var bekymret over, og det er også netop ham, som medarbejderen i første omgang gik til med sin bekymring.

Men ifølge kilderne blev medarbejderen afvist og fik besked på ikke at blande sig.

Den nu hjemsendte sektorchef for indhentning har ikke ønsket at svare på spørgsmål om sagen, men skriver i en sms til DR Nyheder:

- Jeg kan i sagens natur hverken af- eller bekræfte jeres historie. Det er min forståelse, at Forsvarsministeriet vil iværksætte en undersøgelse, og jeg ser fortrøstningsfuldt frem til en sådan undersøgelse.

FAKTA Derfor bringer vi ikke kildernes navne

  • Navnet på sektorchefen for indhentning er ikke offentligt kendt. Da det ikke er fastlagt, om nogen har gjort noget ulovligt, har DR Nyheder valgt kun at bringe navnene på de øverste topchefer, som Forsvarsministeriet har bekræftet.

  • På grund af sagens følsomme karakter har de øvrige kilder udtalt sig på betingelse af anonymitet.

Ifølge DR Nyheders oplysninger præsenterede medarbejderen derefter tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel for rapporten. Det skete, inden Thomas Ahrenkiel forlod jobbet i FE i 2015 og blev departementschef i Forsvarsministeriet.

Også denne gang blev medarbejderen ifølge kilderne afvist.

I 2015 tiltrådte Lars Findsen som chef for FE. Ifølge DR Nyheders oplysninger gik medarbejderen også til Lars Findsen og præsenterede ham for rapporten. Igen blev medarbejderen afvist.

DR har forelagt kritikken for den daværende FE-chef Thomas Ahrenkiel og den hjemsendte FE-chef Lars Findsen.

Thomas Ahrenkiel er ikke vendt tilbage på DR Nyheders forespørgsel.

Lars Findsen har ikke ønsket at kommentere sagen, men henviser til en tidligere udtalelse, hvori han blandt andet siger: ”at jeg skulle have et motiv til at have misforvaltet mit embede som chef for FE gennem de sidste knap fem år – som sagen kan give indtryk af – har jeg svært ved at se”. Han imødeser en kommende undersøgelse af hele sagen.

FE ønsker ikke kommentere de nye oplysninger:

- Beklager, men vi kan ikke kommentere, skriver tjenesten i en mail til DR Nyheder.

- Efter bogen at gå til ledelsen

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet vurderer, at medarbejderen handlede helt efter bogen ved at gå til ledelsen med sin mistanke om, at FE kunne bryde loven ved at videregive rådata til NSA.

- Hvis ledelsen vurderer, at handlingerne er lovlige, og man som medarbejder stadig føler sig meget sikker på, at der bliver begået noget ulovligt – det vi kalder klart ulovligt – har man en pligt til at gå videre op af i systemet, siger Sten Bønsing.

Da Tilsynet med Efterretningstjenesterne 24. august i år gik ud med deres kritik, var et af punkterne netop, at FE havde udleveret store mængder oplysninger om danske statsborgere.

Ifølge tilsynet indikerede oplysninger, at FE før tilsynets oprettelse i 2014 havde "igangsat operationelle aktiviteter i strid med dansk lovgivning.”

En anden del af kritikken gik på, at FE af flere omgange igennem en årrække havde tilbageholdt afgørende oplysninger for tilsynet og vildledt tilsynet i forhold til både indhentning og videregivelse af oplysninger.

- Svært at vurdere, hvad FE må

Det store spørgsmål er, om der faktisk er blevet begået ulovligheder – og det er ikke så nemt at afklare. For den lov, der regulerer FE’s metoder, er elastik i metermål.

Det fortæller forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i kontrollen med efterretningstjenesterne.

- FE-loven er utrolig skønsmæssigt formuleret, og det er nogle meget vage grænser, der opstilles for efterretningstjenesten. Derfor er det meget svært at vurdere, hvad FE må og ikke må, siger hun.

Men hvis der er tale om, at FE med åbne øjne har videresendt store mængde rådata indeholdende danske oplysninger, kan det være problematisk for tjenesten, vurderer hun:

- Vi er inde i en klar gråzone. Hvis udleveringen har et meget stort omfang, og man slet ikke har bekymret sig om, at der var informationer om danske statsborgere, der gik videre, så er det klart problematisk. Det kan godt vise sig at være ulovligt, men det kommer an på omstændighederne, siger Pernille Boye Koch.

Sandagergård på Amager i København er en af Forsvarets Efterretningstjenestes indhentningsstationer. (Foto: Ole Buntzen)

Samme samarbejde afsløret i 2014

Samarbejdet, som medarbejderen advarede FE-ledelsen om, er ifølge kilder det samme, som dagbladet Information og det amerikanske netmedie The Intercept afslørede i 2014 på baggrund af dokumenter fra NSA-whistlebloweren Edward Snowden.

Ifølge dokumenterne var det amerikanske kodeord for dette samarbejde med en række lande, herunder Danmark, Rampart-A.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har ikke ønsket at kommentere sagen.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.