Sprang ud fra Rundetaarn

En kvinde kastede sig i eftermiddag i døden fra Rundetaarn i København og landede blandt fodgængerne. Ingen blev dog ramt.

En kvinde sprang ud fra Rundetaarn efter at have forceret to hegn på toppen. (Foto: Jeppe Michael Jensen © Scanpix)

En ukendt kvinde kastede sig ud fra det 36 meter høje tårn og landede midt imellem fodgængerne i centrum af København.

Ifølge Københavns Brandvæsen ramte kvinden ingen i sit spring fra det gamle tårn.

Området omkring Rundetaarn blev hurtigt afspærret, og Københavns Politi har tilkaldt psykologer til at tage hånd om de chokerede øjenvidner.

- Der var blandt andre en hel skoleklasse oppe i tårnet, da ulykken skete, oplyser den centrale vagtleder hos Københavns Politi, Mads Firlings.

Indtil videre tyder alt på, at personen begik selvmord, og der er altså ikke tale om en ulykke.

Facebook
Twitter