Spritbilister sendes direkte i behandling: 'Vi er overraskede over, at så mange siger ja'

Flere steder i landet forsøger politiet at få spritbilister i alkoholbehandling, lige efter at de har stoppet dem.

De første erfaringer med at tilbyde spritbilister alkoholbehandling er positive. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Du er lige blevet nappet af politiet i spritkontrollen.

Det store bødehæfte er fremme, og du kan se frem til at miste dit kørekort. Måske er jobbet i fare.

Paraderne er helt nede, og det er måske på tide at tage dit alkoholmisbrug op til revision.

Dét sårbare øjeblik udnytter betjente i Midt- og Vestjyllands Politi nu og tilbyder spritbilisten et opkald fra en alkoholrådgiver allerede dagen efter.

- Umiddelbart er vi overraskede over, at så mange har sagt ja til det her tilbud. Vi har en mavefornemmelse af, at det er op mod 40 procent. Vi er meget fortrøstningsfulde og positive indtil videre, fortæller Henrik Glintborg, leder af færdelsafdelingen i Midt- og Vestjyllands Politi.

Politikredsen er med i en forsøgsordning, der blev sat i gang i begyndelsen af året. Også Nordsjællands Politi og Nordjyllands Politi deltager.

I erkendelse af, at mange spritbilister har et alvorligt alkoholmisbrug og ofte er gengangere i politiets statistikker, skal de nu tilbydes en samtale med en alkoholrådgiver på et misbrugscenter inden for et døgn.

Politiet skal simpelthen blive bedre til at spotte de bilister, der tydeligvis har et misbrug, og så skal de hjælpes i behandling.

- Mange af dem, vi standser, har et alkoholmisbrug. Det er arbejdsmand Jensen, men også direktøren i den store Mercedes. Det rammer bredt. Vi giver dem et tilbud om alkoholrådgivning. Det er mine kolleger rigtigt dygtige til, siger Henrik Glintborg, der understreger, at erfaringerne fortsat er begrænsede.

Midt- og Vestjyllands politikreds er den politikreds med flest spritbilister i hele landet. Cirka en ud af hver 300 bilister kører påvirket af alkohol.

Lektor ved Psykologisk Institut og Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet Kristine Rømer Thomsen er leder af det forskningsprojekt, som har igangsat de nye indsatser i samarbejde med tre politikredse, og som nu skal følge det tæt.

Hun mener, at nye indsatser er nødvendige, hvis vi skal spritbilismen yderligere til livs.

- Der har været en lang årrække med et fald i antallet af personer, der kører spirituskørsel, men det er stagneret. Hvis vi skal komme problemet yderligere til livs, er der brug for nye indsatser.

- Det er også den feedback, vi får, når vi taler med politiet - de har brug for flere redskaber, og de oplever, at det ofte er de samme personer, der bliver taget for spirituskørsel. De har brug for en anden indsats, siger hun.

Kristine Rømer Thomsen har sammen med Rådet for Sikker Trafik set på, hvad der er karakteristisk for personer, der bliver sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand.

- Mange af dem kører i dagtimerne og med en meget høj promille. For mig er det en indikation på, at det er personer med alvorlige alkoholproblemer, ellers kører man ikke rundt med høj promille en tirsdag formiddag.

- Det er tvivlsomt, om en bøde eller fratagelse af kørekortet vil forebygge, at de kører spirituskørsel igen. Der er brug for nye indsatser, som netop tager højde for, at nogle af de sigtede har alvorlige alkoholproblemer, som de skal have professionel hjælp til at komme ud af, siger hun.

Forsøgsordningen indeholder tre forskellige forebyggende indsatser mod alkohol i trafikken:

Bornholmer-modellen:

I hver femte dødsulykker er spiritus involveret.

- Den er udviklet af en betjent på Bornholm og går ud på, at tips fra borgere, der mistænker spirituskørsel, vurderes af politiet. Er der begrundet mistanke, tager betjenten ud i civilt tøj og bil, så naboer ikke kan se, at det er politiet, og banker på og fortæller om bekymringen fra andre borgere.

- Betjenten opfordrer borgeren til at give lov til at blive kontaktet af en alkoholbehandler. De har gode erfaringer med det på Bornholm. Det spændende er så, om det kan fungere i en større politikreds, siger Kristine Rømer Thomsen.

Sigtede-modellen:

Hen over sommeren vil politiet udføre flere spritkontroller i hele landet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det er den model, der bruges af Midt- og Vestjyllands Politi.

- Den stammer fra Sverige, hvor de har brugt den siden 2003. Når en betjent sigter en borger for spirituskørsel, opfordres borgeren til at give samtykke til at blive kontaktet af en alkoholrådgiver.

- I Sverige har indsatsen været implementeret i alle politikredse siden 2003, og det er cirka hver femte, der siger ja tak til at blive kontaktet af en alkoholrådgiver. Cirka halvdelen af dem møder så op til behandling. På baggrund af de første spæde erfaringer fra Midt- og Vestjyllands Politi ser det lovende ud, siger Kristine Rømer Thomsen.

Genganger-modellen:

Betjente i tre forskellige politikredse bruger nu forskellige metoder til at få spritbilister i alkoholbehandling. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Den er opstået i samarbejde med Nordjyllands Politi, fordi nogle af betjentene gjorde os opmærksomme på, at de manglede en måde at håndtere de borgere, de tager flere gange for spirituskørsel.

- Personer, der er sigtet for spirituskørsel mindst én gang inden for de seneste 90 dage samt mindst to gange inden for de seneste fem år, får besøg af en lokalbetjent, der opfordrer til, at borgeren siger ja til at blive kontaktet af en alkoholrådgiver, siger Kristine Rømer Thomsen.

Facebook
Twitter