Sprøjteforbud ved vandboringer: Koster seks kroner om året pr. husstand

Erstatning til landbruget vil koste en gennemsnitsfamilie omkring seks kroner om året, viser beregninger

På under et år er der fundet mindst 250 drikkevandsboringer, der indeholder pesticidrester over grænseværdierne. (© (c) DR)

Når landmanden kører med marksprøjten, er 25 meter det tætteste, han må komme på en drikkevandsboring.

Men en samlet opposition vil enten have sprøjterne endnu længere væk fra drikkevandet eller hele landbruget omlagt til økologisk drift.

- Vi er nødt til at stoppe med at sprøjte oven på vores drikkevand, siger miljøordfører fra Radikale Venstre, Ida Auken.

Sidste år lavede Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet en beregning. Den tog udgangspunkt i, at landbruget skal have mellem 800 og 1300 kroner pr. hektar for at droppe sprøjtegifte i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der kan være større risiko for nedsivning til grundvandet.

På landsplan er i alt 9000 hektar jord udpeget som BNBO.

Og deler man udgiften for at holde de arealer pesticidfrie ud til de danske vandforbrugere, bliver hver families vandregning i gennemsnit omkring seks kroner dyrere hvert år, viser beregningerne fra København Universitet.

- Når det er så billigt, så der ingen grund til ikke at få det gjort, siger Ida Auken (R).

Koster maksimalt 185 kroner om året

I beregningerne er det forbrugerne, der betaler for kompensationen til landbruget - og fordi de cirka seks kroner er en gennemsnitsbetragtning, kan ekstraregningens størrelse variere meget fra familie til familie.

Alt efter størrelsen på det vandværk, der leverer vandet til hanen, kan den enkelte families vandregning stige mellem 1,70 kroner og 185 kroner om året. Prisen bliver højest hos de mindste vandværker, mens de største kan levere langt billigere.

Ida Auken er klar til at lade forbrugerne betale:

- Det er ikke urimeligt at bede drikkevandsbrugerne om at betale lidt mere. Det vigtigste er, at vi så hurtigt som muligt får beskyttet vores drikkevand.

Se i grafikken nedenfor, hvorfor risikoen for forurening er større nær vandboringer:

Hvem skal betale?

Hos Socialdemokratiet synes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen også, at seks kroner pr. husstand for at få sprøjtegiftene længere væk fra de sårbare boringer, er billigt. Men om det er forbrugerne, der bør tage sig af regningen, vil han ikke lægge sig fast på.

- Det, der er afgørende for os, er, at vi får forbudt sprøjtegifte tæt på vores drikkevand, og det kan man jo finansiere på flere forskellige måder, siger Christian Rabjerg Madsen.

SF bakker op om et generelt forbud mod at sprøjte tæt ved drikkevandsboringer.

- Man kunne starte med at finansiere det over pesticidafgiften. Men vi føler os sikre på, at danskerne er klar til at betale lidt mere, hvis det kan sikre rent drikkevand, forklarer miljøordfører, Trine Torp.

Miljøministeren i samråd

I dag klokken 10.30 er Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen kaldt i samråd om sagen. Det er en samlet opposition, der blandt andet kræver svar på, om han vil forbyde brugen af sprøjtegifte i boringsnære beskyttelsesområder.

Ida Auken håber, at ministeren er klar til at reagere.

- Vi vil bare have det sprøjteforbud hurtigst muligt, og vi kan ikke forstå, at regeringen venter.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen før samrådet. Hverken Liberal Alliance, Konservative eller Dansk Folkeparti ønsker at udtale sig om et eventuelt sprøjteforbud før dagens samråd.

Facebook
Twitter