Sprognævn: Intet galt med dansk

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, svarer tilbage på kritikken fra norsk sprogprofessor

Danskernes skriftsprog er blevet mere ukorrekt de seneste 30 år, men hvad årsagen er, det kan forskerne ikke blive enige om. (Foto: Heidi Maxmiling © Scanpix)

Dansk Sprognævn har sat en undersøgelse i gang, der allerede nu peger på, at danskerne i dag har et mere ukorrekt skriftsprog end for 30 år siden. En af årsagerne er alle de nye former for kommunikation som for eksempel Facebook, der får os til at sløse med stavningen.

Men det mente den norske sprogprofessor Kjell Lars Berge ikke kunne være rigtigt. Ifølge ham viste omfattende norske studier, at børn og unge sagtens kan skelne mellem skriftsproget på de forskellige medier.

Sabine Kirchmeier-Andersen er direktør i Dansk Sprognævn, og ifølge hende har de tidligere norske undersøgelser været begrænsede og lavet på et tidspunkt, hvor Facebook ikke var så udbredt blandt de unge, men Dansk Sprognævn kendte ikke i forvejen til nordmandens nyere undersøgelser.

- Det lyder interessant med de undersøgelser, Berge har lavet, og de vil selvfølgelig indgå i vores overvejelser. Vi er ved at undersøge, om det forholder sig på samme måde for dansk. De sociale mediers påvirkning er imidlertid kun én blandt de mange hypoteser, vi arbejder med, siger hun og slår fast:

- Og vi kan jo se, at udviklingen accelererer på området med de nye kommunikationsformer.

Problemet er det danske sprog

Ifølge Kjell Lars Berge er problemet med det danske sprog, at der er en for stor kløft mellem det danske tale- og skriftsprog. Men Sabine Kirchmeier-Andersen mener ikke, at der skulle være noget galt med det danske sprog.

- Vi udvikler vores talesprog, og selvfølgelig kan vi relatere vores talesprog til vores skriftsprog, fordi vi lærer det efterhånden. Der er masser af andre sprog, hvor der også er langt imellem udtalen og skriftformen, så det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, siger hun.

Sabine Kirchmeier-Andersen slår fast, at det ideelle selvfølgelig ville være, hvis man skrev tingene fuldstændig, som man udtalte dem.

- Men hvis man så hele tiden skal tilpasse til udtalen og gør det meget hurtigt, så er der jo ikke noget stabilt skriftbillede, som man kan genkende, siger hun.

Det er for eksempel derfor, at Dansk Sprognævn ofte oplever meget modstand i forhold til at introducere nye skrivemåder, forklarer hun og henviser til ordet mayonnaise. Et andet problem med at lave om er også, at det vil blive sværere at læse tekster længere tid tilbage.

Danskerne er blevet sværere at forstå

Kjell Lars Berge mener udover sin kritik af selve sproget, at danskernes udtale har ændret sig dramatisk de sidste par generationer, og at danskerne i dag er sværere at forstå end tidligere. Men også det afviser Sabine Kirchmeier-Andersen.

- Vi har jo hele tiden haft en udtale, der afveg en del fra vores skriftsprog. Det har været karakteristisk for dansk i mange år. Der er selvfølgelig altid en forandring, men det er ikke så dramatisk, at talesproget i dag er meget anderledes end det for 30 år siden, siger hun og pointerer

- Og jeg mener derfor ikke, at den udvikling, vi har set i udtalen, har gjort vores skriftsprog mere ukorrekt.

Sabine Kirchmeier-Andersen vil dog godt give Kjell Lars Berge ret i, at udviklingen i vores udtale muligvis godt kan have en betydning, men at det i hvert fald ikke indtil videre i Dansk Sprognævns undersøgelse har vist sig at være årsagen til danskernes mere ukorrekte skriftsprog.

- Det, der går galt i hans argumentation, er, at en hel del af skriftfejlene slet ikke har noget med udtale at gøre. Han fokuserer ensidigt på udtale, men det handler altså om, hvordan vi bruger vores skriftsprog helt generelt, siger hun.

FacebookTwitter