Stå frem eller risiker en straf: Førende ekspert med opsigtsvækkende opråb til embedsfolk i Samsam-sag

Tavshedspligt bliver trumfet i sager, hvor uskyldige er dømt for en forbrydelse, siger juraprofessor.

Ahmed Samsam sidder i dag fængslet i Enner Mark Fængsel ved Horsens.

Mens regeringen "ikke har fundet anledning til" at undersøge sagen om terrordømte Ahmed Samsam, kommer en af landets førende strafferetseksperter nu med et opsigtsvækkende opråb i selv samme sag.

Samsam er ved en spansk domstol dømt for terror, men har siden sagsøgt FE og PET, og professor i strafferet ved Aarhus Universitet Lasse Lund Madsen kalder sagen for "uden sidestykke".

Han har fulgt sagen tæt gennem medierne, og han mener og frygter, at der er en vigtig detalje i sagen, som mange overser.

Det drejer sig om en bestemmelse i straffeloven – paragraf 164a.

Den handler om, at man har pligt til at råbe op, hvis man er vidende om, at en uskyldig person er blevet dømt for en forbrydelse.

Faktisk er det strafbart, hvis man ikke gør det.

Også selvom man eksempelvis er ansat i efterretningstjenesten og mener, at man skal holde sig inden for sin tavshedspligt.

- Det er helt fundamentalt for vores straffesystem, at uskyldige ikke bliver dømt. Blandt andet derfor har vi den her bestemmelse i straffeloven, siger Lasse Lund Madsen.

- Hvis man sidder inde med oplysninger, der bestemt taler for, at en uskyldig er blevet dømt, har man faktisk en - havde jeg nær sagt - forbandet pligt til at bringe de her oplysninger til torvs. Der kan man altså ikke gemme sig bag sin tavshedspligt.

Lasse Lund Madsen er tidligere konstitueret både by- og landsretdommer.

Han også har arbejdet som specialanklager med organiseret og økonomisk kriminalitet hos anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Hvorfor er det så vigtigt for dig at fremhæve den her paragraf netop i sagen om Ahmed Samsam?

- Hvis der sidder nogen i systemet, der kan godtgøre, at Samsam er uskyldigt dømt, er det vigtigt, at de trods deres tavshedspligt kommer frem med den viden. Jeg er med på, at det er lidt kontroversielt, fordi tavshedpligten med rette er så indgroet en af del af tjenesteforholdet i FE og PET.

- Netop derfor er det så vigtigt med en undersøgelseskommission, hvor de i et sikkert forum kan komme frem med eventuelt vigtige oplysninger.

Ahmed Samsam har længe kæmpet for at få efterretningstjenesternes ord for, at han arbejdede som agent for dem på ture til Syrien i en årrække.

I Spanien blev Samsam dømt for at have tilsluttet sig en terrorgruppe på rejser til Syrien, selvom han på selv samme rejser ifølge DR's oplysninger arbejdede for PET og FE.

Ifølge DR's oplysninger arbejdede Samsam på flere ture til Syrien som agent for efterretningstjenesterne

Vendt på tallerken

Når Lasse Lund Madsen efterspørger en undersøgelseskommission, bliver det, som det ser ud lige nu, ved ønsket.

For den nye regering har nemlig vendt på en tallerken og vil nu ikke længere nedsætte en kommission.

Det er helt modsat, hvad regeringspartierne sagde i valgkampen, hvor hele ni partier i Folketinget ville bakke om, at forløbet vedrørende Ahmed Samsam skulle undersøges.

Den nye justitsminister, Peter Hummelgaard (S), var i sidste uge ordknap, da han blev spurgt til beslutningen:

- Regeringen har ikke fundet anledning til at nedsætte en undersøgelseskommission om det specifikke spørgsmål. Og det har jeg ikke yderligere at føje til, sagde justitsministeren.

Peter Hummelgaard overtog posten som justitsminister efter Mattias Tesfaye. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)

DR og Berlingske har for eksempel kunnet fortælle, at ingen vendte tilbage på spanske myndigheders henvendelser, da Ahmed Samsam blev anholdt i 2017 og kort efter fortalte om sit samarbejde med PET og FE.

Samtidig nølede efterretningstjenesterne ifølge DR's oplysninger med at få Ahmed Samsam overført til Danmark, da han i Spanien havde fået en dom for terror.

Det skete først i december 2020. Næsten et år efter Berlingskes første afsløringer i sagen.

Tidligere PET-ansat sigtet

Den 8. december sidste år blev en daværende PET-ansat anholdt og sigtet for at have røbet statshemmeligheder.

Samme dag blev tidligere FE-chef Lars Findsen anholdt og sigtet efter samme alvorlige paragraf.

Ifølge DR's oplysninger handler sigtelserne mod den 62-årige eks-ansatte i PET om, at han skal have talt over sig om Ahmed Samsams samarbejde med efterretningstjenesten.

Han er fortsat sigtet i sagen efter et års efterforskning, så her har anklagemyndigheden altså ikke skelet til paragraf 164a. Den 62-årige nægter sig skyldig.

DR forsøger at få en kommentar fra hans forsvarsadvokat, Jakob Lund Poulsen.

Han har tidligere udtalt, at hans klient ville have været klar til at give forklaring i en lukket kommission.

DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra PET og FE.