Stadig massiv støtte til Ungdomshuset

Mens politikere og naboer vender sig mod Ungdomshuset efter weekendens ballade, står de forskellige støttegrupper bag de unge fast. De vender i stedet vreden mod politikerne.

Dagen derpå på Nørrebro. Aktivister fra Ungdomshuset rydder op efter weekendens uroligheder på Jagtvej. (Foto: Sigrid Nygaard © Scanpix)

Der findes en række støttegrupper for ungdomshuset på Jagtvej i København. Og de lader sig ikke skræmme af de voldelige hændelser i lørdags. De unge har stadig deres fulde støtte.De mener i stedet, at det er politikernes ansvar at situationen eskalerede.Mette Munk Hansen er talsmand for foreningen Borgere For Ungdomshuset. Og ifølge hende holder de 300 medlemmer stadig fast på ungdomshusets ret til deres hus.- Vi har ikke talt med alle 300 medlemmer, men mit indtryk er, at folk generelt er med. Vi har faktisk fået flere medlemmer i løbet af weekenden, så stemningen er god, siger hun til DR Nyheder.

Vigtigt arbejdeOg samme melding lyder fra advokat Lulla Forchammer fra Fonden Jagtvej 69. Hun understreger, at gruppen bag Fonden Jagtvej 69 ikke har holdt noget møde endnu, men at hun mener at tale for hele gruppen, når hun siger, at Ungdomshuset stadig har deres fulde støtte.- Vi er rystede og kede af det, der er sket i weekenden. Det var vores værste anelse, at dette kunne ske. Men det viser, at vores arbejde var rigtigt. Det er en katastrofe at det ikke lykkedes, siger hun.Det er Fonden Jagtvej 69, der har forsøgt at købe huset tilbage fra Faderhuset, men uden held.Støtter fra kunstnerneKunstneren Leif Sylvester var blandt støtterne til den fredelige demonstration torsdag den 14. december. Han mener, at man kunne forudse at det ville ske.- Jeg synes det er ærgerligt det hele, men jeg synes stadig at de unge skal have et sted på deres betingelser. De er fortvivlede og alle andre vasker hænder.

Han mener, at det er vigtigt, at huset skal ligge i indre by.- De er bysbørn, så de skal ikke sendes til Hvidovre, siger Leif Sylvester til DR Nyheder.Politikernes ansvarSamtlige støttegrupper, som DR Nyheder har talt med, peger på politikerne, når ansvaret skal placeres.Kunstner Leif Sylvester mener, at fokuseringen på kampene står i vejen for det, som det egentlig handler om.- Pludselig er selve sagen kommet i baggrunden og kampene i forgrunden. Den retning synes jeg ikke om, og nu må politikerne altså gøre noget. Det er politikerne, der har ansvaret for, at det er endt her.Grupperne afviser, at de unge er ved at nærme sig en opførsel, hvor nok er nok, og hvor de mister støtten.En blindgydeLulla Forchhammer fra Fonden Jagtvej 69 mener, at den tanke er helt skæv.- Hele ideen om at "nok er nok" er en blindgyde. Den tanke giver en optrapning af konflikten og er ikke løsningsorienteret, siger hun.- Vi bryder os da ikke om, at det har udviklet sig på denne måde, men vi synes det er problem, der skal løses politisk, siger hun til DR Nyheder.Mette Munk Hansen, talsmand for Foreningen Borgere for Ungdomshuset, supplerer:- Vi synes ikke det er fedt med kampe i gaderne, men det får os ikke til at sige, at nu er det for meget. Man kan diskutere deres metoder, men det er en kamp mellem dem og politiet. Politiet udfører det beskidte arbejde for politikere, der ikke vil tage et ansvar, udtaler hun."Symptom på frustration i samfundet"Ole Thofte er far til en 19-årig pige, som er aktiv i ungdomshuset. Samtidig er han med i gruppen Forældre mod Politibrutalitet.Han mener, at politikerne dækker sig bag episoderne i lørdags, og bruger dem som argument for ikke at gå ind i sagen.Han understreger desuden, at det ikke blot var de unge fra ungdomshuset, der var på gaden.- Der var også indvandrergrupper og andre frustrerede unge ude. Det er et symptom på, at der er stor frustration blandt grupper, som ikke oplever velfærdssamfundet.Han efterlyser en analyse af, hvad der skete, og hvem det præcis var, der deltog i de forskellige uroligheder.Støttegrupperne bag ungdomshuset tæller blandt andet Borgere For Ungdomshuset, Kunstnere For Ungdomshuset, Forældre For Ungdomshuset, Fonden Jagtvej 69, Forældre Mod Politibrutalitet og Bedsteforældre Mod Lukning af Ungdomshuset.

ExternalContent

Facebook
Twitter