Han er dansk, han er 2,5 år gammel, og så bor han flere tusinde kilometer fra Danmark.

Han er født i al-Roj lejren i Syrien, hvor han hele sit liv har boet sammen med sin mor og fireårige storebror.

Men selvom han har dansk statsborgerskab, så er han ikke en del af den aftale fra maj, som hjemtager 14 børn og deres tre mødre fra de to lejre i Syrien, der huser kvinder, der har været involvereret i terrorbevægelsen Islamisk Stat.

For de danske myndigheder har administrativt frataget morens danske statsborgerskab.

Myndighederne mistænker hende for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, og derfor er den lille dreng ikke ombord på et fly i den snarlige fremtid i modsætning til børnene af de kvinder, der stadig har deres danske statsborgerskab.

Men det er forkert, mener 'Repatriate The Children - Denmark' (RTC), der er en dansk organisation, som kæmper for at få alle børn og mødre hjem fra lejrene i Syrien.

Derfor lander der fredag en stævning hos Udenrigsministeriet og dermed staten.

RTC vil gå rettens vej for at få den lille dreng, hans storebror og hans mor hjem.

Og de er ikke de eneste, der er omfattet af stævningen. Også en femårig dreng og hans mor med somalisk baggrund er med i det civile søgsmål.

- Der er børn, som har lidt i mange år. De er underernæret, de lever i en trusselsituation, de risikerer simpelthen at dø, så konkret er det, siger advokat og medstifter Knud Foldschack.

- Nu er vi nået dertil, at man har taget 14 børn hjem. Så mangler vi de sidste. Nu må vi få løst det her problem og tage de danske børn hjem.

Foldschack: 'Overtræder konventioner'

DR Nyheder har fået lov til at se stævningen.

I den står der, at organisationen mener, at man overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til familieliv, hvis man skiller børnene fra deres mødre.

Og det er netop det, som de danske myndigheder har tilbudt at gøre med de kvinder, som har fået frataget deres danske statsborgerskab.

Børnene til disse kvinder kan komme til Danmark, hvis deres mødre samtykker til det.

I stævningen lyder det blandt andet, at en adskillelse vil betyde en yderligere sundhedsmæssig belastning for børnene og muligt forværre deres psykiske tilstand.

- Hvorfor skal den danske stat hjemtage kvinder, som har tilsluttet sig Islamisk Stat?

- Fordi børnene bliver mere syge. Det er børnene, det drejer sig om, de har nogle rettigheder, som vi ikke kan politisere, siger Knud Foldschack.

Derudover mener organisationen, at FN's Børnekonvention bliver overtrådt.

Problemerne ved de danske myndigheders fremgangsmåde er ifølge organisationen kun blevet større, efter DR Nyheder tidligere på ugen kunne fortælle, at regeringen planlægger at hjemtage en kvinde med dobbelt statsborgerskab, selvom regeringen tidligere har sagt, at det villle man ikke gøre.

Ifølge stævningen er det sagsøgernes opfattelse, at det er i strid med Børnekonventionen at forskelsbehandle på grundlag af deres mødres statsborgerskabssituation, og ikke mindst når den danske regering evakuerer en kvinde med dobbelt statsborgerskab og hendes syv børn.

Taskforce har undersøgt børn

Advokat Knud Foldschack og folk fra RTC er netop hjemvendt fra Syrien, hvor de den seneste uge har været i lejrene for at tale med nogle af de danske børn og deres mødre.

- Når man sidder og ser på de her børn, så er man ikke i tvivl. Det her er et mareridt, siger Knud Foldschack.

Han fortæller, at flere af dem er meget syge og voldsomt underernærede.

Det samme vurderede den ekspertgruppe, som regeringen sendte til fangelejrene i maj 2021.

Her blev de tre børn, som RTC nu stævner staten på vegne af, også undersøgt af en læge og en børnepsykiatrisk ekspert.

DR Nyheder kender indholdet af de børne- og lægefaglige eksperters rapporter om børnene, og de peger alle på, at børnene er syge.

Blandt andet var den kun 2,5 år gamle dreng stærkt underernæret.

DR Nyheder har tidligere mødt moren i lejren.

Juraprofessor: Kan tage lang tid

Eva Smith, professor emeritus fra Københavns Universitet, mener godt, at de to kvinder og deres børn kan have en sag. Hun rådgiver RTC i juridiske spørgsmål.

- Det, der taler for, at de kan have en sag, er børnenes forfærdelige situation. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 taler om retten til familieliv. Det er danske børn, som vi har et særligt ansvar over for.

- Vi er forpligtet til at følge den. Og derudover er der børnekonventionen. Det her kan ikke være barnets tarv.

- Det, der dog kan tale imod, det er, at især adskillige politikere mener, at mødrene er en trussel, og de må og skal holdes udenfor.

Men selvom Udenrigsministeriet får en stævning i postkassen, så betyder det ikke, at sagen bliver afgjort snart.

- Sagen kan hurtigt gå sådan, at den skal gennem flere retsinstanser, fordi det er en meget principiel sag. Det kan ikke gøres på under et år - nok snarere to.

- Og det er lang tid i et barneliv, tilføjer hun.

DR Nyheder har forsøgt at få et interview med Udenrigsministeriet, men det har ikke været muligt.

I en skriftlig kommentar skriver ministeriet:

'Vi vil forholde os til stævningen, når vi modtager den. Advokaten er selvsagt i sin gode ret til at få prøvet sagen hos domstolene.'

Det er uvist, hvornår sagen kommer for retten.

Her er et overblik over de danske kvinder og deres børn i Syrien.

Til artiklen er det tilføjet, at Eva Smith rådgiver RTC i juridiske spørgsmål.