Staten tog hendes statsborgerskab med et pennestrøg - i dag slæber hun ministerium i retten

Kvinden opholder sig i en IS-fangelejr og skal muligvis forklare sagen via video.

Den 31-årige kvinde sidder stadig i al-Roj-lejren, mens hendes sag bliver ført i Danmark.

En 31-årig kvinde sidder stadig i al-Roj-fangelejren i Syrien med sine to små børn. Hun kan ikke komme hjem, fordi hun ikke længere er dansk statsborger og har et dansk pas.

Kvinden fik frataget begge i 2019, hvor den danske stat med udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen tog kvindens danske statsborgerskab og pas fra hende.

Det var ellers det, der kunne give hende mulighed for at komme retur til Danmark.

Hun rejste i 2014 ind i Syrien og Islamisk Stats såkaldte kalifat sammen med sin mand, der året efter blev dræbt i et amerikansk droneangreb.

I dag skal tre juridiske dommere vurdere, om det var i orden at fratage kvindens statsborgerskab via udlændingeministerens underskrift og ikke gennem en retssag.

Søgsmålet er den første af sin art, og sagen er derfor af principiel karakter. Derfor er det dommere ved Østre Landsret, der skal afgøre sagen.

Advokat: 'Statsborgerskab skal retur'

Den 31-årige kvinde har anlagt sagen ved domstolene med ét klart mål: Nemlig at få sit statsborgerskab retur.

Det fortæller hendes advokat Knud Foldschack til DR Nyheder.

Ifølge ham kommer sagen særligt til at handle om, om hele sagsprocessen vedrørende fratagelsen har været i orden.

Altså om myndighederne har gjort nok for at partshøre og få sagens fakta oplyst.

- Det er jo første gang, at en domstol skal tage stilling til, om man ved et skrivebord kan træffe så vidtgående en afgørelse med så alvorlige konsekvenser, uden at man først har tjekket sagen og dens fakta, siger Knud Foldschack.

Han ønsker ikke forud for sagen at komme ind på, hvad de vil fremlægge under bevisførelsen, og om han og kvinden i den forbindelse har indkaldt vidner.

Videoforbindelse fra IS-lejr

En særlig problematik under sagen kan blive at høre kvindens forklaring, da hun sidder i en fangelejr i det nordøstlige Syrien.

For hvis hun skal kunne afgive sin forklaring i sagen, kan det kun ske via en videoforbindelse.

Det er uvist, om den mulighed er til stede, og hvordan det kommer til at foregå.

Inden 2019 var den 31-årige kvinde både dansk og marokkansk statsborger, og det er netop fordi hun havde dobbelt statsborgerskab, at det var muligt for de danske myndigheder at fratage hende det danske.

Beskeden om afgørelsen fik hun blandt andet via sin familie i Danmark.

I et interview med DR har kvinden fortalt, at hun i dag tager afstand fra Islamisk Stats ideologi, og at hun dengang ikke vidste ret meget om, hvad terrororganisationen foretog sig.

Hendes afdøde mand blev af USA betegnet som en ledende figur hos Islamisk Stat.

Kvinden er en af de tre mødre, som ikke er blevet hentet hjem fra fangelejre i Syrien, fordi de har dobbelt statsborgerborgerskab og har fået frataget deres danske pas. Danmark har taget tre andre kvinder hjem sammen med deres 14 børn.

Ekspert: Indgribende at få frataget statsborgerskab

Når Østre Landsret i dag skal se på det civile søgsmål, så er der tale om en helt særlig sag, fortæller Christian Brown Prener.

Han er adjunkt på Juridisk Institut på Sydansk Universitet og forsker blandt andet i fratagelse af statsborgerskab.

- Ens statsborgerskab er afgørende for, hvilke rettigheder og muligheder man har i livet. Derfor er det uhyre indgribende, når en myndighed tager det fra en med øjeblikkelig virkning.

- Derfor har det været omtalt, at Folketinget har vedtaget en lov, som betyder, at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan fratage et statsborgerskab på grundlag af en vurdering med et betydeligt skøn. Der er nogle helt andre retssikkerhedsmæssige garantier, når man er ved domstolene.

Christian Brown Prener har endnu ikke set den 31-åriges stævning i sagen. Men han vurderer, at retten over de næste par dage skal tage stilling til flere ting.

Blandt andet kvindens tilhørsforhold til Danmark, hvordan hendes tilknytning til Islamisk Stat har været, og om beslutningen stemmer overns med vores internationale konventioner.

Ifølge Christian Brown Prener kræver de konventioner, som Danmark er forpligtet af, at staten kun fratager et statsborgerskab, hvis personen har dobbelt statsborgerskab og har handlet på en måde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser.

- Hvis en person begår et terrorangreb på Kongens Nytorv, er der meget der taler for, at vedkommende udgør en alvorlig fare for staten og befolkningens sikkerhed.

- Men spørgsmålet er, hvilken rolle kvinderne har haft i Syrien, og om de på tidspunktet for fratagelsen af statsborgerskab, udgjorde en alvorlig sikkerhedsrisiko? Her er konkrete vendepunkter i hendes fortælling relevant.

- Det vil jeg tro, at der skal bruges en del tid på i sagen.

Det er advokat Søren Horsbøl Jensen fra Kammeradvokaten, der repræsenterer Udlændinge- og Integrationsministeriet i sagen.

Han ønsker ikke at kommentere sagen på forhånd.

Der er afsat tre retsdage til sagen.

FacebookTwitter