Statens advokat: Farlige læger skal stoppes hurtigere og mere håndfast

Tilsynsmyndigheder undersøgte ikke ordentligt læges forklaring om, at tebirkes var skyld i, at lægen var testet positiv for morfin.

I 155 aktuelle tilsynssager anbefaler Kammeradvokaten, at Styrelsen for Patientsikkerhed tager nye skridt mod læger, der er under tilsyn. (Foto: Phovoir © ColourBox)

Når Styrelsen for Patientsikkerhed skal stoppe dårlige læger, handler styrelsen for langsomt, for lidt og for inkonsekvent.

Det billede tegner statens advokat - Kammeradvokaten - i en undersøgelse, hvor 1.169 aktuelle tilsynssager mod læger er blevet gennemgået. Selvom der er strammet op på tilsynet med læger de seneste par år.

Undersøgelsen af tilsynssagerne blev sat i gang af den tidligere sundhedsminister, Nick Hækkerup, i maj 2015.

Det skete, efter at DR Nyheder havde afdækket flere sager om psykiatere, der fejlbehandlede og overmedicinerede i årevis til stor skade for patienterne, og uden at myndighederne stoppede psykiaterne.

Tebirkes som undskyldning

Efter at have gennemgået de mange sager, undrer Kammeradvokaten sig blandt andet over, at tilsynsmyndighederne har givet nogle læger meget lang snor.

For eksempel har de ladet læger, som er under tilsyn, slippe af sted med dårlige undskyldninger, når de er udeblevet fra møder med tilsynsmyndighederne. Eller når lægerne er testet positive for alkohol- eller medicinmisbrug.

I ét af de eksempler, Kammeradvokaten omtaler, har en læge afgivet en urinprøve, som viste positiv for morfin.

Uddrag fra Kammeradvokatens rapport, der dokumenterer eksemplet, hvor birkes bliver brugt som forklaring på positiv morfintest.

Da lægen bliver kaldt til møde om det hos tilsynsmyndigheden, forklarer han, at han havde spist to tebirkes til morgenmad, den dag han blev testet, og at det kunne give udslag i prøven.

- Det forekommer som en lige lovligt let købt forklaring, konstaterer Kammeradvokaten i sin undersøgelse.

Alligevel nøjes tilsynsmyndighederne med at afkræve lægen en ny urinprøve på mødet, hvor lægen nok var forberedt på det, skriver Kammeradvokaten. Da prøven var negativ, blev sagen lukket, men Kammeradvokaten mener, at tilsynsmyndighederne skulle have fulgt op på den senere.

"For stor tolerance"

I det hele taget vurderer Kammeradvokaten i sin rapport, at der fra tilsynsmyndighederne "har været for stor tolerance" og for lidt "håndfast linje over for de læger, som ikke formår at medvirke eller rette op på deres problemer".

Det gælder også i de "relativt mange" sager med læger, der har en hjerneskade eller er demente og ofte ikke erkender, at de kan være til fare for patienterne.

I en række sager er læger sluppet af krogen, fordi de har meldt sig langtidssyge eller på anden måde givet melding om, at de ikke længere har tænkt sig at arbejde, eller at de tager til udlandet for at arbejde.

Ifølge Kammeradvokaten stopper tilsynsmyndighederne herefter sagen med en besked til lægen om, at han skal melde sig, hvis han begynder at arbejde igen her i landet.

Følger ikke op

Det sker bare ikke altid, at lægen giver besked, når han eller hun vender tilbage til at arbejde i Danmark. Og så kan der gå lang tid, før tilsynsmyndigheden måske tilfældigt opdager det, for den fører ikke kontrol på eget initiativ.

Men det holder ikke, mener Kammeradvokaten.

- Et tilsyn, som er baseret på et princip om, at den, der bliver kigget i kortene, selv skal rette henvendelse, er ikke et effektivt tilsyn, står der i undersøgelsen.

- Kritisk rapport

Lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, finder den manglende opfølgning fra tilsynsmyndighederne påfaldende.

- Det er rigtig skræmmende, at lægernes forklaringer ikke bliver efterprøvet af tilsynsmyndigheden, for eksempel ved at den kontrollerer, om en læge faktisk arbejder ved hente oplysninger fra SKAT. Det betyder, at vi har et tilsyn, som ikke har tilstrækkeligt fokus på patienternes sikkerhed, siger han.

Kent Kristensen betegner Kammeradvokatens rapport som meget kritisk over for tilsynet på en række konkrete punkter.

- Det giver et billede af, at tilsynet ikke er i mål. Udover at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke følger op i sagerne, så kritiserer Kammeradvokaten den også for ikke at tage de nødvendige sagsskridt, og for at den ikke overholder de tidsfrister, den selv sætter for at handle i sagerne.

155 sager kræver handling

Kammeradvokaten konkluderer efter sin gennemgang af de 1.165 tilssynssager, at der ikke blandt dem er nye psykiatersager. Altså sager, hvor læger ikke er blevet stoppet af Styrelsen for Patientsikkerhed, selvom de er til overhængende fare for patienterne.

Men i 155 aktuelle tilsynssager anbefaler Kammeradvokaten, at Styrelsen for Patientsikkerhed tager nye skridt mod læger, der er under tilsyn.

Mens Kammeradvokaten altså vurderer, at tilsynsmyndighederne i en række sager ikke har været hurtige og håndfaste nok over for lægerne, vurderer Kammeradvokaten alene i tre tilfælde, at styrelsen har været for streng ved lægerne i tilsynssager.

- Fortsat brug for at stramme

Paraplyorganisationen Danske Patienter ærgrer sig.

- Der er desværre meget, der tyder på, at der stadig er behov for at stramme op på tilsynet med læger, siger formand for Danske Patienter, Camilla Hersom.

Hun understreger, at der i det seneste par år er taget mange væsentlige skridt for at styrke tilsynet, men at de skal følges til dørs.

- Og der er nogle løftede pegefingre i Kammeradvokatens rapport, der tyder på, at lidt af den gamle kultur er flyttet med. Den skal vi have elimineret, siger Camilla Hersom.

Danske Patienters formand peger på, at det er vigtigt, at tilsynet med farlige læger er effektivt af hensyn til de næste patienter, der går ind ad døren hos lægen.

- Vi har desværre haft for mange tilfælde, hvor det gik ud over mange flere patienter end rimeligt er, og hvor det kunne have været undgået med et bedre tilsyn.

- Ikke for stort hensyn til læger

Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, er enig med Danske Patienter.

- Man skal passe på med at tage for stort hensyn til lægen i de her sammenhænge. Selvfølgelig skal tilsynsmyndighederne have en vis fleksibilitet over for en læge, der er under tilsyn, men når der er fare for patientsikkerheden, har vi brug for en stærk styrelse, der formår at gribe ind.

Andreas Rudkjøbing understreger, at lægernes rettigheder samtidig skal respekteres. Kammeradvokaten har fundet 17 tilsynssager, hvor lægerne ikke har fået besked af tilsynsmyndigheden om, at der er oprettet en sag på dem.

- Det er jo helt uacceptabelt og et retssikkerhedsproblem i en grad, som vi ikke kan acceptere, siger Andreas Rudkjøbing.

24 anbefalinger

Kammeradvokaten kommer i sin undersøgelse med 24 anbefalinger til, hvordan tilsynet med læger kan gøres bedre. Danske Patienter mener særligt, at der er brug for, at Styrelsen for Patientsikkerhed sætter ind på tre områder.

- Det er vigtigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed reagerer hurtigere, når der er bekymring for, om en læge er til fare for patienterne. Der er også brug for en håndfast opfølgning i sagerne, og det skinner desværre igennem i Kammeradvokatens rapport, at det er der ikke i dag, siger Danske Patienters formand, Camilla Hersom.

Derudover mener hun, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal sørge for at dokumentere og begrunde de skridt den tager - noget som Kammeradvokaten kritiserer den for ikke at gøre godt nok.

Blandt andet - påpeger Camilla Hersom - måtte Kammeradvokaten helt opgive at vurdere 66 tilsynssager, som led i sin undersøgelse, fordi der manglede dokumenter eller oplysninger i sagerne.

Stolede på lægerne

I Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender direktør Anne-Marie Vangsted, at der har været problemer med, at læger under tilsyn er sluppet af sted med bortforklaringer, som ikke er blevet kontrolleret.

- Historisk har der været et problem. Man vægtede lægens retssikkerhed højere, end man vægtede patienternes tarv, og det er jo noget af det, der har været et kæmpeproblem i forhold til de her sager, siger Anne-Marie Vangsted.

Men der er blevet rettet op på det, forsikrer hun.

- Sideløbende med, at Kammeradvokaten har gennemgået de her 1200 sager, har vi været i gang med en intens optimering af vores processer. Og nu er der nogle faste regler for, hvordan man skrider ind, og hvor mange gange man kan udsætte ting.

Tog sandheden for givet

Om grunden til at man tidligere tog lægernes undskyldninger for gode varer, siger Anne-Marie Vangsted:

- Jeg tror, at man har været i en situation, hvor man ligesom tog for givet, at når man spørger en person, så taler personen sandt. Men når vi har med sådanne problematikker at gøre, som vi har, så er man nødt til at have en naturlig skepsis over for det, og det er det, vi har fået.

Er det ikke skræmmende, man ikke har haft det tidligere?

- Det kan man sige, ja.

I videoen herunder kan du se et uddrag af DRs interview med Anne-Marie Vangsted. Klik på play.

FacebookTwitter