Regeringen erkender nu, at der blev sigtet for højt, da det ambitiøse projekt "Statens It" blev lanceret i 2008, skriver Politiken.
Efter mere end et års planlægning har finansminister Claus Hjort Frederiksen besluttet, at projektet skal barberes kraftigt ned.
Oprindeligt var det planen, at i IT-systemer fra alle ministerier og styrelser skulle samles for at spare og gøre servicen mere effektiv.
Udgifterne blev først anslået til knap en halv milliard kroner, men omkostningerne voksede efterhånden som opgaven viste sig mere og mere omfattende.
Nu bliver kun få ministerier inddraget i projektet og samtidigt fratræder den hidtidige ansvarlige for projektet.
Socialdemokraternes Morten Bødskov betegner forløbet som en katastrofe.