Statens Serum Institut: Endnu flere vil blive smittet med MRSA i fremtiden

Antallet af danskere med den potentielt dødelige svinebakterie vil blive ved med at stige i fremtiden, siger overlæge fra Statens Serum Institut.

Vi vil blive ved med at få flere danske smittede med den såkaldte svinebakterie, som kan være dødelig. (© DR)

Alt tyder på, at antallet af danskere, der får konstateret smitte med MRSA-stafylokokker - eller den såkaldte svinebakterie - vil blive ved med at stige og stige i de kommende år.Det siger Robert Skov, overlæge og områdechef for bakteriologisk overvågning og infektionshygiejne hos Statens Serum Institut.

- Så længe vi har MRSA i svin, vil vi også få mennesker, der er smittet. Efterhånden sker der det, at flere og flere svinebrug bliver smittet. Og så er der også flere mennesker, der kommer i kontakt med det.Overlæge: Vi har set flere og flere tilfælde hele foråret

Alene fra 2012 til 2013 steg antallet af danskere inficeret med svine-MRSA fra 232 til 643 personer. En stigning på over 400 personer.Det fremgår af den såkaldte Danmap-rapport, som undersøger mængden af antibiotika brugt i dansk landbrug og samtidig ser på, hvordan antibiotikaen spreder sygdomme videre ud i samfundet til danskerne.

Og ifølge flere læger vil over 1.000 flere danskere blive smittet i 2014. En udvikling, som Robert Skov kan genkende.- Vi har kunnet se en meget voldsomt stigning i antallet af smittede henover hele foråret, siger han.Fra nul til 60 procent smittede svin på 10 årMRSA er gået fra at være et stort set ukendt fænomen i dansk landbrug før 2004 til pludselig at være en fast bestanddel af ethvert svinebrug.I 2004 var der således nul procent smittede svin i Danmark. I 2006 var tallet 10 procent. Og i dag estimerer Robert Skov, at over 60 procent af danske svin har MRSA-bakterien.Derfor er det også naturligt, at vi nu ser smitten sprede sig mere og mere fra dyr til mennsker, mener han.- Jeg tror, alle gerne ville have, at vi havde mindre MRSA i svin. Udfordringen er, at det ikke er et dansk fænomen. Vi ser en massiv forekomst af MRSA i svin ude i verden, siger Robert Skov.Størstedel af smittede har daglig kontakt til svinIndtil videre er det mest landmænd og folk, der har daglig kontakt til landbrug, der er blevet smittet med MRSA. Ifølge Danmap-rapporten havde omkring 87 procent af de mennesker, der var smittet i 2013, haft kontakt med svin eller boede sammen med personer, der havde kontakt med svin.- Derfor er det også vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan for at sænke risikoen for de mennesker, der arbejder i landbruget, siger Robert Skov.

I morgen træder en række nye regler i kraft, der skal reducere smitten med MRSA fra grise til landmænd og videre ud i samfundet.Blandt andet skal alle større svineproducenter have en smittebeskyttelsesplan klar, og der skal være et forrum til stalden, hvor landmanden og hans medhjælpere kan skifte tøj og vaske hænder, inden de forlader stalden.

Facebook
Twitter