19. januar 2015. En kontorchef fra Naturstyrelsens hovedsæde i København rejser i alt 700 kilometer for at gå på jagt med tilrejsende kolleger fra blandt andet Randers, Klampenborg og Silkeborg i Hoverdal Plantage ved Ringkøbing.

Ugen efter - 28. januar 2015 - rejser en skovfoged fra Naturstyrelsens enhed i Nykøbing Falster til naturperlen Livø i Limfjorden.

Hun rejser over 800 kilometer for at gå på jagt én dag. Andre tilrejsende kolleger er kommet til Livø fra Fåborg, Gråsten, Randers, Skagen, Thisted, Billund og Silkeborg.

Disse er blot få af mange eksempler på, at Naturstyrelsens enheder inviterer højt betalte medarbejdere fra andre enheder til at deltage i attraktive jagter på hjorte- og dåvildt i statens skove.

Det viser data fra Naturstyrelsen, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har fået aktindsigt i og har analyseret.

-Det er under al kritik og fuldstændig urimeligt, at Naturstyrelsens medarbejdere i arbejdstiden rejser rundt i landet for at skyde hjortevildt hos hinanden. Her i Thy er vi mange erfarne riffeljægere, der hellere end gerne vil deltage i disse jagter og måske endda betale for at være med, siger formand for Thisted Jagtforening, Per Poulsen.

21 jagter på otte uger

Og der har været mange muligheder for at jage. For eksempel 28. december 2014. En kontorchef fra Naturstyrelsens hovedsæde i København rejser til Vestjylland for at deltage i Naturstyrelsen Vestjyllands reguleringsjagt i Hastrup Plantage ved Brande. På jagten deltager også kolleger fra Silkeborg og Thisted. Kontorchefen tilbagelægger i alt cirka 560 kilometer.

7. januar 2015 rejser en vildtkonsulent fra Naturstyrelsens enhed i Fabjerg ved Lemvig den anden vej. Han deltager i Naturstyrelsen Hovedstadens reguleringsjagt på Kalvebod Fælled ved København. Afstand Lemvig-København retur 750 kilometer. På denne jagt deltager også ansatte fra Thisted og Silkeborg.

Eksemplerne er hentet fra de såkaldte reguleringsjagter, som Naturstyrelsen afholdt i seneste jagtsæson. På otte uger – nemlig i i december 2014 og januar 2015 - afholdt styrelsen 21 reguleringsjagter i 10 af sine enheder landet over.

- Formålet med reguleringsjagterne er at få skudt de hjorte, der er i overskud ved jagtsæsonens afslutning. Det er mest hundyr og kalve, og de skal skydes for at sikre en bæredygtig bestand, siger Naturstyrelsens direktør, Hanne Kristensen.

Ansatte rejser for at jage

En reguleringsjagt arrangeres af den enhed, hvor dyrene skal skydes. For eksempel er det skovrideren i Naturstyrelsen Himmerland i Skørping, der har arrangeret og inviteret til jagterne på Livø.

- Enhederne sammensætter selv de hold, som kan udføre arbejdet så billigt, effektivt og sikkert som muligt. De må gerne hjælpe hinanden med mandskab, og reguleringsjagterne bruges også som forum for erfaringsudveksling, siger Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen.

DR's Undersøgende Databaseredaktions gennemgang af deltagerne i reguleringsjagterne viser, at 75 ansatte i Naturstyrelsen en eller flere gange gik på jagt i andre enheder end den, de er ansat i.

I december og januar rejste ansatte 127 gange til andre dele af landet for at gå på jagt.

- Vi lægger vægt på, at vore ansatte deltager i reguleringsjagterne. De har brug for denne træning, hvis vi fortsat skal have jagtkompetencer i styrelsen, siger Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen.

Løn og kørepenge

Reguleringsjagterne foregår altid på hverdage, og for de ansatte, der til hverdag beskæftiger sig med jagt, udløser det løn og kørepenge.

- Der er intet unormalt i, at en skytte fra Nordsjælland hjælper med at regulere vildtet på Amager. Medarbejderne får løn, og de almindelige regler for kørselsgodtgørelse gælder, siger Hanne Kristensen, direktør i Naturstyrelsen.

Hun oplyser endvidere, at nogle af de deltagende skytter er ansat i såkaldte rokeringsordninger, hvor de rokerer rundt mellem styrelsens enheder. Disse medarbejdere deltager i reguleringsjagterne for at vedligeholde deres jagtkompetencer, og de er med for egen regning.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem af de rejsende jægere, der er ansat i rokeringsordninger. Få timer efter at denne artikel blev offentliggjort, har Naturstyrelsen oplyst, at hovedparten af deltagerne selv har betalt løn og transport. Det er dog fortsat ikke muligt at få oplyst, hvem der selv har betalt og hvem, der har fået løn.

Naturstyrelsen er overrasket over omfanget

DR's Undersøgende Databaseredaktions analyse viser, at nogle ansatte har rejst til andre landsdele for at gå på jagt fire gange på seks uger.

Naturstyrelsens direktør erkender, at der skal strammes op.

- Omfanget af de ansattes rejseri overrasker mig, og nu bliver vi mistænkeliggjort, fordi jagt opfattes som et gode. Det må høre op, og der er også folk, som har været af sted lovlig mange gange, siger Hanne Kristensen.

Hun mener også, at ansatte fremover i det hele taget skal rejse mindre for at gå på jagt.

- Der kan være tilfælde, hvor det er relevant at rejse og gå på jagt i andre landsdele, men DR's kortlægning viser et omfang, der tyder på, at det kunne vi godt begrænse noget, siger Hanne Kristensen.

I Naturstyrelsens helt nye jagtpolitik står der, at medarbejdere kun må deltage i styrelsens jagter, hvis det har et strengt fagligt formål – altså hvis de arbejder med jagt til daglig eller sidder i rokeringsstillinger, hvor de kan komme til det i fremtiden.

DR's analyse viser, at rejsende jægere har stillingsbetegnelser som udbudsleder, maskinstationsleder og formidlingskoordinator.

- Der er nogle, hvor vi må sige: Nej, de har ikke arbejdsopgaver, der har med jagt at gøre, og det får de heller ikke fremover. Disse medarbejdere skal ikke deltage i vores interne jagter fremover, siger Naturstyrelsens direktør, Hanne Kristensen.

Denne artikel er blevet opdateret flere gange, fordi Naturstyrelsen pludselig kom med nye oplysninger. Den første opdatering 27/08/2015 skete dog på DR`s eget initiativ. Følgende opdateringer er foretaget:

27/08/2015 - 09:48: Tilføjelse i afsnit 4: Det har ikke været muligt at få oplyst, hvem af de rejsende jægere, der er ansat i rokeringsordninger.

27/08/2015 - 11:23: Tilføjelse i afsnit 4 Få timer efter at denne artikel blev offentliggjort, har Naturstyrelsen oplyst, at hovedparten af deltagerne selv har betalt løn og transport. Det er dog fortsat ikke muligt at få oplyst, hvem der selv har betalt og hvem, der har fået løn.

28/08/2015 - 12:08: Ændring i underrubrik: ”Det foregår altid på hverdage og udløser kørepenge for titusindvis af kilometer” ændret til ”Det foregår altid på hverdage, og medarbejdere får lov til at tage med, selvom de ikke har med jagt at gøre.” Ændring i afsnit 4: ”Reguleringsjagterne foregår altid på hverdage, og der udbetales som udgangspunkt både løn og kørepenge til ansatte. ” Ændret til: ”Reguleringsjagterne foregår altid på hverdage, og for de ansatte, der til hverdag beskæftiger sig med jagt, udløser det løn og kørepenge.”

28/08/2015 - 12:10: Ændring i grafikken: "Jagterne blev afviklet i arbejdstiden og der blev som udgangspunkt udbetalt løn og kørepenge" ændret til "Jagterne blev afviklet i arbejdstiden, og medarbejdere, der ikke normalt arbejder med jagt, fik lov til at tage med."

DR havde ved denne artikels offentliggørelse fået bibragt det indtryk, at medarbejdere, der deltog i reguleringsjagter hos andre enheder end den, de var ansat i, fik løn og kørepenge, fordi jagten var en del af deres arbejde.

Dog gjaldt dette ikke for medarbejdere, der var ansat i såkaldte rokeringsordninger. De deltog for egen regning. Det var ikke forud for artiklens offentliggørelse muligt for DR at få oplyst, hvem der var i rokeringsordning og dermed rejste og deltog for egen regning.

Onsdag 2. september 2015 oplyste Naturstyrelsen imidlertid, at kun et fåtal af medarbejderne har fået løn og kørepenge for at deltage i reguleringsjagterne.

Naturstyrelsen oplyser, at ansatte i 21 ud af 127 tilfælde har fået løn, og at der er udbetalt kørepenge i to tilfælde. Desuden har jægere brugt styrelsens tjenestebiler 12 gange.