Statsministeren har ikke brug for nuancer i abortdebatten. Men etik bør altid kunne diskuteres, mener eksperter

Der burde være plads til at udveksle synspunkter frit, mener historiker.

Debatten om abort er med statsminister (S) Mette Frederiksens ord blusset op, og hun synes ikke, der skal være nuancer i den debat, skriver hun på Facebook. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I går kastede statsminister Mette Frederiksen (S) sig ind i abortsnakken, der i sidste uge blev vakt til live, da Kristendemokraterne præsenterede sit nye politiske program.

Mette Frederiksen mener ikke, nuancerne om abort skal have en plads i debatten, lyder meldingen i opslaget på Facebook.

For der er ikke nogen mellemvej, når det kommer til at være for eller imod, slår hun fast.

- Igen er debatten om kvinders ret til fri abort blusset op i Danmark. Desværre. Nogle siger, at det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig, skriver hun.

Men selv om der er enighed om, at vi ikke skal diskutere selve retten til abort, så bør samtalen ikke være uden nuancer, når det handler om et emne, der er så principielt og værdiladet.

Det mener i hvert fald historiker Lau Sander Esbensen, der har skrevet ph.d. om dansk aborthistorie.

- Nuancerne skal med, fordi nuancerne er der, når kvinder skal træffe et valg mellem barnet og aborten. Og det gælder selvfølgelig også de etiske nuancer. Dem skal vi kunne diskutere frit, siger han om Mette Frederiksens udmelding.

Plads til en diskussion

Han understreger, at han ikke har et religiøst forhold til abortlovgivningen og respekterer kvinders frie valg.

Men insisterer man på at ekskludere dem fra debatten, der ikke deler flertallets holdning, er der også en risiko for, at vigtige elementer bliver overset, mener han.

- Når for eksempel nogle kvinder oplever etiske og psykiske udfordringer efter en abort, hører det selvfølgelig med til det samlede billede. Det er der ikke noget kvindefjendsk i at sige, siger han.

At der findes nuancer i abortdebatten, er Anne-Marie Gerdes enig i. Hun er læge og formand for Det Etiske Råd og vant til at diskutere livets svære valg.

Der skal i hendes øjne være plads til diskussionen om abort, ligesom hun for eksempel mener, at vi skal kunne diskutere assisteret reproduktion, når vi kan mere og mere teknologisk.

- Vi skal altid snakke om dilemmaer. Det er noget af det, der gør vores samfund til det, det er, at vi hele tiden debatterer de samfundsmæssige værdier, vi har, siger hun.

Men – for der er et meget stort men – hun synes ikke, der skal være en debat om kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Den er der, og sådan skal det være, understreger hun.

Vi bør for eksempel kunne have en samtale om, hvor langt henne man må være, når man får en abort, fordi der på et tidspunkt også er et hensyn til fostret, mener Anne Marie Gerdes.

- Det er klart, at tidligt i graviditeten, hvor fosteret ikke ville være levedygtigt uden for livmoderen, er det kvindens selvbestemmelse, der vejer tungest. Jo længere man kommer hen i graviditeten, jo mere vægter fostrets rettigheder.

For Anne-Marie Gerdes begynder abortspørgsmålet at blive udfordret, hvis fosteret potentielt ville kunne overleve uden for maven.

- Hvis du kan holde liv i et foster, der bliver født i uge 24 og samtidig få en provokeret abort i samme uge i et lokale ved siden af - det ville jeg synes, var rigtig problematisk, siger hun.

Fri abort siden '73

I Danmark er der fri abort, og sådan har det været siden 1973. Men friheden kommer alligevel med en begrænsning, der hedder uge 12.

Og når vi som samfund har fundet frem til, at den indskrænkning er i orden, er det samtidig et udtryk for, at man ikke bør anskue spørgsmålet så sort-hvidt, som statsministeren lægger op til.

- Alene det, at man har en grænse og ikke bare siger, at du kan få abort frem til fødslen, er jo udtryk for, at man ser med en eller anden form for alvor på graviditetsafbrydelse, siger Lau Sander Esbensen og fortsætter:

- Langt størstedelen af befolkningen anerkender den grænse, og dermed anerkender de også, at der er nuancer i debatten, siger han.

For en abortgrænse er ikke naturgiven og svinger meget, alt efter hvilket land man kigger mod - også inden for Europa.

I Sverige hedder grænsen for fri abort indtil uge 18. I England kan en kvinde få en abort indtil 24. graviditetsuge, og på Malta er det ulovligt.

Og det er for Anne-Marie Gerdes endnu et argument for, at vi bør kunne tage snakke om, hvad grænsen for fri abort skal være, og hvorfor vi har valgt netop den uge.

- Vi kan sagtens debattere, hvad grænsen for fri abort skal være. For hvorfor har vi så forskellige grænser i forskellige lande? Danmark har vedtaget meget restriktive grænser med udgangen af 12. graviditetsuge. I England er den for eksempel relativ sen, siger formanden for Det Etiske Råd.

Den 'mest populære lov overhovedet'

Der er ingen tvivl om, at der er en overvældende opbakning til den danske abortlovgivning i befolkningen og på Christiansborg.

Der er nærmest tale om 'den mest populære lov overhovedet', som historiker Lau Sander Esbensen udtrykker det.

Af samme grund, når princippet og lovgivningen står på så fast grund, burde der også være mulighed for at diskutere den på en måde, så nuancerne kommer med, mener han.

- Jeg ville gerne have, at man kan udveksle synspunkter fuldstændig frit. At alle saglige argumenter og indlæg kan blive hørt og anerkendt på samme niveau, så man ikke udskammede synspunkter, der går imod den herskende vilje, siger han.

Mette Frederiksen har ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyser Statsministeriets pressetjeneste.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk