Statsministeren havde glemt sin billet

Statsministeren skulle have været på virksomhedsbesøg i Aars, men han nåede aldrig frem. Han havde nemlig ikke nogen billet. Statsministeriet kalder episoden en "kommunikationsfejl".

Statsministeren kom ikke på virksomhedsbesøg i Aars, fordi han ikke havde gyldig rejsehjemmel. (Foto: DR © DR)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen skulle have været på rundtur til en række virksomheder i Jylland. Første stop var Dansk Jernstøberi i Aars mandag formiddag.

Men statsministeren nåede aldrig frem. Han havde nemlig ikke gyldig rejsehjemmel til flyet, der gik til Ålborg. Det skriver Nordjyske.DK. Der var nemlig ikke bestilt billet til statsministeren.

Far var vred

Ifølge Venstres pressechef, Søren Lauridsen var Lars Løkke Rasmussen dog ""mildest talt ikke tilfreds med situationen".

Ifølge Statsministeriet var en såkaldt "kommunikationsfejl" skyld i, at statsministeren ikke kom om bord på flyet i Kastrup Lufthavn.

Til Karup i stedet for

En anden forklaring lyder på, at Venstre ikke havde bestilt en flybillet til formanden, men det afviser Søren Lauridsen.

I stedet for turen til Nordjylland fik statsministeren plads på et senere fly til Karup. Herfra tog han til dagens øvrige planlagte besøg på i Midtjylland.

Facebook
Twitter