Statsrevisorer retter kritik: Fødevareministeriet har svigtet kampen mod MRSA

Fødevareministeriet har ikke gjort nok for at undgå at flere personer smittes med MRSA. Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne.

MRSA er blevet et stigende problem i Danmark, fordi bakterien forlader staldene med de mennesker, som arbejder med grisene. (© Colourbox)

I fem år har Fødevareministeriet ikke gjort nok for at stoppe husdyr-MRSA.

- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Fødevareministeriet siden 2010 ikke har arbejdet effektivt for at bremse forekomsten af husdyr-MRSA. Sådan lyder kritikken i en ny bemærkning fra Statsrevisorerne onsdag.

MRSA er en smitte, der oftest er fundet hos svin, men som også andre husdyr kan have. Smitten kan gøre personer resistente over for antibiotika, sådan at infektioner bliver svære at behandle.

Statsrevisorerne kritiserer især, at Fødevareministeriet siden 2010 ikke har arbejdet effektivt for at bremse forekomsten af husdyrs-MRSA, står der blandt andet i bemærkningen.

Kritikken går derudover på, at Fødevareministeriet ikke har udformet nogen strategi for at bekæmpe MRSA.

Statsrevisorerne giver også kritik af, at Fødevareministeriet ikke har prioriteret indsatsen mos MRSA højt nok, hvilket har været dyrt for Sundhedsministeriet, der behandler og screener for MRSA.

I Danmark er MRSA CC398 først og fremmest fundet hos svin, derfor fik bakterien i starten tilnavnet svine-MRSA, men den kan også findes hos andre dyr som fjerkræ og kvæg, og kaldes derfor mere generelt for husdyr-MRSA.

MRSA er blevet et stigende problem i Danmark, fordi bakterien forlader staldene med de mennesker, som arbejder med grisene.

DR Dokumentar vil de næste måneder kulegrave MRSA. Du kan følge med på Facebook her.

RETTELSE: Det er tidligere fremgået af denne artikel, at statsrevisorerne retter en hård kritik mod Fødevareministeriet. Dette er ikke korrekt. statsrevisorerne retter en middelkritik.

Facebook
Twitter