Stigende smitte blandt børn og unge lukker sogne og skoler: Erhverslivet vil have automatiske lukninger droppet

Sundhedsstyrelsen er åben for at ændre modellen for smitte på skoler.

Smitten blandt børn og unge er steget markant den seneste tid. Og det koster erhvervslivet dyrt, når forældre skal være hjemme sammen med isolerede skolebørn. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © Scanpix)

De seneste måneder er det kun gået én vej med coronasmitten blandt børn og unge - op.

I sidste uge af juni blev 354 børn og unge 0-19-årige konstateret smittet med coronavirus. I sidste uge af juni var antallet steget til 1.714, mens det i sidste uge af august var på 3.230.

Børn under 12 år er ikke inviterede til at blive vaccineret mod coronavirus, og tilslutningen er mindre blandt børn og unge end i resten af samfundet. Det samme er den i udsatte boligområder, hvor smitten også er stigende.

Det betyder, at der de seneste fire dage har været en ny automatisk lukning af et sogn hver dag. I går var det Vollsmose i Odense, der blev ramt, mens det dagen før var Saltum i Nordjylland.

Det betyder, at både skole, fritidsordninger og kulturinstitutioner bliver ramt, og det giver ikke mening, når epidemien er under kontrol, mener Dansk Erhverv.

- Det er skruphamrende forkert, at man automatisk lukker ned. Det kan være, at der er lukket på den ene side af gaden, mens der er åbent på den anden. Det er tilfældigt og giver vanvittige konsekvenser for rigtig mange mennesker, siger Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv.

Den automatiske sognenedlukning træder i kraft, når incidentallet er over 1.000 smittede per 100.000 indbygere per uge, der er flere end 20 smittede, og positivprocenten er over tre.

Skal være proportionelt

Også i Dansk Industri ser man gerne, at der bliver kigget på modellen med automatiske lukninger.

- Da man lavede de lokale nedlukninger, var det jo med til at gøre det muligt at åbne samfundet bredt. Men vi er et sted, hvor der er så mange vaccinerede, at vi opfordrer til at kigge på modellen, siger Henriette Søltoft, der er vicedirektør.

Ifølge hende vil det altid i sidste ende være en sundhedsfaglig vurdering, hvad der er forsvarligt, men de handler om proportionalitet.

- Er tiltagene proportionelle med situationen i dag? Det er vigtigt, at man tilpasser hele tiden, siger hun.

Smitte blandt børn ikke problem i sig selv

Stigningen i smitten blandt børn og unge overrasker ikke Allan Randrup Thomsen, der er der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- I et samfund med så få restriktioner, så vil infektionen sprede sig blandt dem, der ikke er vaccinerede, siger han.

Og det er ifølge ham ikke i sig selv et problem, da meget få børn bliver så syge med coronavirus, at de må indlægges. Udfordringen er, at smitten lukker skolerne, hvilket går udover både undervisningen og samfundet, fordi forældrene må blive hjemme.

Og så kan smitten ende hos børnenes bedsteforældre og hos andre sårbare.

- Vi skal igen ligesom tidligere forsøge at glatte forløbet ud, så vi kommer igennem det med så få påvirkede individer i et givent tidsinterval, siger han.

Ser mod Norge

Og hvis man skal holde skoler åbne samtidigt med, at man holder smittespredningen i ørerne, så bør man ifølge Allan Randrup Thomsen se mod Norge.

Ifølge virologen tester man her intensivt blandt den smittedes nære kontakter, men sender først børn hjem, hvis der er positive prøver. På den måde har man undgået at skulle sende hele klasser hjem eller lukke skoler.

- Man bliver ved med at teste for hver gang, man finder et nyt tilfælde. På den måde inddæmmer man smitten uden at sende alle hjem.

Og Sundhedsstyrelsen ser allerede mod nabolandet, siger direktør Søren Brostrøm.

- Norge er nok lykkedes bedre med at holde skolerne mere åbne under epidemien, og det lader vi os inspirere af i forhold til de revisioner af vejledninger, som vi kommer til at lave lige om lidt.

Ifølge Søren Brostrøm vil man gøre alt for at holde skoler og uddannelsesinstitutioner åbne og afviser ikke at ændre reglerne.

- Det kan godt være, at vi i højere grad også med de nære kontakter kan holde skoleklasserne åbne og gøre noget andet.

Men det kræver ifølge direktøren, at så mange som muligt tager imod vaccinerne. Sundhedsstyrelsen har et mål om, at 90 procent af de inviterede er vaccinerede inden 1. oktober.

- Det allervigtigste budskab er, at alle, der bliver tilbudt vaccinen, tager imod den, siger Søren Brostrøm.

Samfundskritisk sygdom

På torsdag mødes Folketingets sundhedsordførerne i Epidemiudvalget, hvor de automatiske sognelukninger helt sikkert er dagsordenen.

Covid-19 er indtil 10. september defineret som en samfundskritisk sygdom. Hvis ikke det forlænges, så ophører beføjelsen til blandt andet sogne-nedlukning 10. september sammen med de få resterende coronarestriktioner, som ellers skulle løbe til 1. oktober.

Et flertal uden om regeringen er enige om, at de beføjelser ikke skal forlænges, og sundhedsminister Magnus Heunicke sagde mandag, at regeringen var i gang med at undersøge muligheden for at nedklassificere covid-19, så den ikke længere er samfundskritisk.

Facebook
Twitter