Stik imod hensigten: Ny lov bremser behandlingen af unge kriminelle

Det får nu konsekvenser, at delvist lukkede institutioner overvåger ulovligt.

DR beskrev i sommer, hvordan flere døgninstitutioner var imod en ny lov om tv-overvågning. Nu har loven fået den konsekvens, at flere unge bliver flyttet væk fra deres behandlingssted. På institutionen Grenen på Djursland har leder Lars Emil Andersen bedt om dispensation.

Stik imod politikernes hensigt får en ny lov nu den konsekvens, at unge i risiko for at begå kriminalitet får afbrudt ellers succesfulde ophold på delvist lukkede institutioner.

På denne type institutioner, hvor unge både med og uden dom er anbragt, har det siden 1. januar været lovpligtigt at tv-overvåge de unge, der er i risiko for at stikke af, ende i misbrug eller begå kriminalitet.

Side om side med disse unge er andre unge anbragt, der ikke er vurderet til at stikke af, og disse unge må ikke overvåges.

I praksis er det ifølge flere institutioner umuligt at overvåge lovligt, fordi der enten filmes for mange eller for få unge.

På døgninstitutionen Grenen på Djursland og på behandlingsinstitutionen MultifunC i Aarhus har Socialtilsynet været forbi for siden at konstatere, at man på Grenen og MultifunC filmer ulovligt.

Det har betydet, at flere unge midt i succesfulde behandlingsforløb er blevet flyttet til andre opholdssteder.

- Der er desværre nogle unge, som er i nogle meget effektive, gode behandlingsforløb, som vi er nødsaget til at svigte og sige til deres anbringende kommuner, at de er nødt til at flytte, siger Lars Emil Andersen, områdechef og leder af Grenen på Djursland.

Det er de danske regioner, der har ansvaret for de delvist lukkede institutioner. I Region Midtjylland opfordrer formand Anders Kühnau regeringen til at ændre loven.

- Lige nu har vi et skræddersyet tilbud, der passer lige præcis til de unge, og vi er ret specialiserede. Jeg er rigtig bekymret for, hvad de unge kan se frem til, når vi ikke længere kan behandle dem hos os, siger Anders Kühnau.

Tillid kræver noget særligt

Den nye lov om tv-overvågning blev indført af den tidligere VLAK-regering som et led i ungdomskriminalitetspakken, der skulle forbedre indsatsen mod unge kriminelle.

Dengang sagde en lang række eksperter og organisationer, at loven var 'alt for vidtgående, unødvendigt og et problem for retssikkerheden'.

En af de organisationer var Dansk Socialrådgiverforening, og her fortsætter kritikken.

- De her børn og unge har typisk været udsat for store svigt i deres liv. Det kræver noget helt særligt at opbygge en relation og en tillid. Et pludseligt skifte vil være med til at bryde den tillid og gøre det mere vanskeligt at arbejde med børnene, siger Ditte Brøndum, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening.

Minister afventer Ankestyrelsen

På Grenen og på på MultifunC har Lars Emil Andersen klaget til Ankestyrelsen over Socialtilsynets afgørelse. Og så har han skrevet til Socialministeriet og bedt om dispensation.

I ansøgningen er han kommet med tre løsningsforslag: Enten vil han have lov til at filme alle, kun filme gangarealer om natten eller alternativt tage al overvågning ned igen.

Ansøgningen har Socialministeriet ikke svaret på. Her er man nemlig uenig med Socialtilsynet, og ministeriet mener ikke, at overvågningen er ulovlig.

Derfor afventer socialminister Astrid Krag (S) en udmelding fra Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen skal vurdere, om det var rigtigt eller forkert af Socialtilsynet at dømme overvågningen ulovlig.

- Det er dybt ulykkeligt, hver gang et anbragt barn oplever endnu et skifte eller endnu et brud. Derfor er det rigtig ulykkeligt, at det er endt sådan i nogle tilfælde. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned i lovgivningen først. Viser det sig, at loven er indrettet, så børn og unge kommer i klemme, vil jeg kigge på det, siger Astrid Krag.

Ifølge DR's oplysninger er flere unge allerede blevet flyttet, men Astrid Krag understreger, at eventuelle andre flytninger er sat i bero, så længe Ankestyrelsen tygger på, om Socialtilsynet har ret eller ej.

Astrid Krag, kunne man ikke en anden gang lave en lovgivning, som både institutionerne, Socialtilsynet og Socialministeriet opfatter på samme måde?

- Det er et stort problem, hver gang der kan være tvivl om, hvad lovgivningen betyder. Især når vi har at gøre med nogle af de mest udsatte børn og unge, der er anbragt på lukkede eller delvist lukkede institutioner. Derfor skal vi selvfølgelig også tage den del alvorligt, siger Astrid Krag.