Støjkortlægger: WHO sætter Danmarks grænse for farlig støj under pres

Langt flere danskere end hidtil antaget er ramt af sundhedsskadelig vejstøj, hvis vi skal følge nye grænser fra WHO.

- Det sætter alle os, der beskæftiger os med støj - inklusiv politikerne - under pres, siger Allan Jensen, der er afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Rambøll. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)

- Det er ikke nødvendigvis nemt, for det er temmelig meget, at støjen så skal dæmpes.

Sådan lyder vurderingen fra Allan Jensen, afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Rambøll, som er hyret til at udarbejde kortlægninger af støj for statslige og kommunale veje.

I dag kommer Verdenssundhedsorganisationen, WHO, med konkrete anbefalinger til en ny støjgrænse, som er markant lavere sat end den nuværende danske grænse for vejstøj.

Bor du tæt på en vej, der udsætter dit hjem for støj over 53 decibel, så er det potentielt set sundhedsskadeligt at bo der, fastslår WHO.

Det betyder, at langt flere borgere end hidtil antaget er ramt, hvis de danske myndigheder vælger at følge de nye grænser.

- Det sætter alle os, der beskæftiger os med støj - inklusiv politikerne - under pres. For hvordan skal vi håndtere det her i praktisk byplanlægning og planlægning af veje. Det bliver ganske interessant og udfordrende, siger Allan Jensen.

Danske grænser udfordret af WHO

I Danmark har den nuværende grænse for trafikstøj i boligområder i mere end 10 år været fastsat til 58 decibel. Støjgrænsen bruges for eksempel, når der skal gives lov til nybyggeri eller vurderes, hvor der skal bygges støjskærme ved motorveje.

Men den nyeste forskning viser ifølge WHO, at støj over de 53 decibel giver større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

Ifølge Allan Jensen er de nuværende danske støjgrænser blevet til gennem en afvejning af hensynet til mobilitet, borgernes helbred og ikke mindst de penge, som det koster at reducere støjen fra landets veje.

- Den afvejning er nu udfordret, fordi der er ny viden og nye anbefalinger fra WHO, siger han.

EKSEMPLER: HER FORDOBLER WHO-GRÆNSER ANTALLET AF STØJRAMTE

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.
  • I Herlev er 9.859 borgere - efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse - udsat for sundhedsskadelig støj.
  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.
  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.

    Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Hvis vi skal følge anbefalingen fra WHO, vil det så betyde, at der eksempelvis ikke vil blive givet tilladelse til nye boliger, hvis de skal bygges i støjramte områder?

- Hvis jeg skal være helt ærlig, så tvivler jeg nok på det, fordi der samtidig er et meget stort pres i forhold til, at vi får bygget nye boliger i byerne, siger Allan Jensen.

Vil der være yderligere behov for at tænke i nye løsninger mod støj?

- Argumenterne og behovet for at tænke støjløsninger ind bliver klart stærkere. Man kan sige, at behovet for at afhjælpe støjgener ved de cirka 700.000 boliger, der allerede i dag udsættes for støj over 58 decibel, bliver måske også styrket af den her udmelding.

Vil flere elbiler afhjælpe problemet med støj fra vejene?

- Hvis vi skiftede alle biler ud med elbiler ude på Motorring 3, så ville støjen stort set være den samme, som den er nu. For det er dæk og vejbane, der er afgørende, siger Allan Jensen, der er afdelingsleder i rådgivningsvirksomheden Rambøll.