Støjplagede beboere venter på hjælp: 'Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018'

Ifølge WHO er det tilladte niveau for vejstøj i Danmark alt for højt. Langt flere danskere end hidtil antaget er ramt af sundhedsskadelig støj.

Poul Miller åbner et af vinduerne i sit gulstenshus.

- Man kan ikke have vinduet på klem, som vi har her, uden at det går galt, siger han.

Den 64-årige efterlønner bor i Vallensbæk med sin kone. Parrets hus er nærmest omkranset af motorvej, fortæller han.

- Lige så snart vinduet er åbent, og man ikke har ørepropper eller anden beskyttelse på, så vågner man i løbet af natten, siger Poul Miller.

Mod vest ligger Motorring 4 - og mod øst Motorring 3. Det er dog især Holbækmotorvejens brøl fra syd, som holder parret vågne om natten og ødelægger deres nattesøvn

- Det er lastbiler og motorcykler, der slår hårdt igennem. Det er de store udsving, der gør, at man vågner om natten og ikke kan sove, siger han.

- Så er man jo træt, når man vågner. Det er klart, for man har ikke fået en fuld nattesøvn. Og det kan mærkes, fortsætter Poul Miller.

WHO dumper dansk støjgrænse

Trafikstøjen er dog ikke kun et irritationsmoment for naboer til landets veje.

Ifølge en ny rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, giver vejstøj også større risiko for en lang række sygdomme som for eksempel blodpropper, slagtilfælde, diabetes og stress.

Derfor kommer WHO i dag med anbefalinger til en støjgrænse på maksimalt 53 decibel. Det er markant lavere end den nuværende grænse på 58 decibel, som danske myndigheder tillader i dag. Det betyder, at langt flere borgere end hidtil antaget er ramt.

Henrik Rasmussen (K), der er borgmester i Vallensbæk, er derfor bekymret over det billede, som WHO-rapporten tegner.

- Det er skræmmende. Det vidner om den dagsorden, vi har forsøgt at sætte i mange år: At støj er sundhedsskadelig. Og derfor er jeg rigtig glad for, at WHO tager det her alvorligt og prøver at få politikerne til at sætte grænsen ned for støj. Det giver rigtig god mening, siger Henrik Rasmussen.

Borgmesterkontoret får ugentligt henvendelser fra støjplagede borgere. Flere fortæller, at de er gået ned med stress og er sygemeldte på grund af trafikstøjen i kommunen, fortæller Henrik Rasmussen.

- Konsekvensen er, at folk bliver syge og ikke kommer på arbejde, eller at de får dårligere livskvalitet. Det koster jo også penge på sundhedsområdet, så det giver ingen mening ikke at arbejde på at reducere støj, siger han.

"Går én til hovedet"

Husejer Poul Miller har med isolerende vinduer også selv forsøgt at gøre, hvad han kan for at lukke gener fra motorvejens larm ude.

Men i haven bag huset er der ikke så meget at gøre. Parret har opgivet at bruge græsplænen og terrassen om sommeren.

- Vi har haft gæster, som siger, om vi ikke kan rykke inden for på grund af støjen, siger han.

EKSEMPLER: HER FORDOBLER WHO-GRÆNSER ANTALLET AF STØJRAMTE

  • Der er enkelte kommuner, der af egen drift har valgt at undersøge støj under den danske grænse, og det kan give et fingerpeg om omfanget.

  • I Herlev er 9.859 borgere - efter de danske myndigheders nuværende støjgrænse - udsat for sundhedsskadelig støj.

  • Men går man i stedet ud fra WHO’s nye grænse på 53 decibel, så er dobbelt så mange i farezonen. Helt præcist 19.461 mennesker.

  • I Glostrup er 7.900 borgere ifølge de danske myndigheder ramt af sundhedsskadelig støj. Efter WHO’s nye grænse er tallet 17.400.Kilde: Herlev Kommune, Glostrup Kommune

Den egentlige løsning på støjproblemet er dog ude af parrets hænder, fortæller Poul Miller, mens han peger ned mod Holbækmotorvejen.

- Vi kan bygge en større hæk op, men det hjælper jo ikke noget. Der skal meget mere drastiske midler til. Vi skal ned til motorvejen, ned til støjen, det er dernede, den skal fjernes, siger han.

Husejeren håber, at der på sigt kan blive penge til et støjværn, så beboerne i kvarteret i det mindste kan få dækket den sydlige flanke af.

- Selvfølgelig skal trafikken være der. Vi kan forstå, der er støj. Men det er frustrerende, at der ikke bliver gjort noget ved det. Det går altså også én til hovedet, siger han.

Venter på hjælp fra Christiansborg

Borgmester Henrik Rasmussen forsøger da også at råbe landspolitikerne op for at skaffe penge til at gøre noget ved problemet.

Men på nuværende tidspunkt er der ikke flere penge til statslige støjværn langs de eksisterende motorveje.

Transportminister Ole Birk Olesen ønsker ikke at stille op til interview om sagen, men i en skriftlig kommentar oplyser han, at han håber på, at der på den anden side af et folketingsvalg kan samles et flertal om at afsætte penge til støjpuljen.

I så fald vil nye projekter først kunne igangsættes fra 2021.

- Det er som om, at politikerne på Christiansborg slet ikke forstår vigtigheden af det her. De burde komme ud i virkeligheden og se, at deres manglende beslutninger rent faktisk har konsekvenser, siger borgmester Henrik Rasmussen.

- De vil opleve en virkelighed, hvor vores grønne områder, som burde være stillezoner, slet ikke er stille. Hvor mennesker ikke kan sidde i deres have, hvor de ikke kan sove med deres vindue åbent uden at blive påvirket af motorvejsstøj. Det er simpelthen ikke rimeligt i 2018, at man skal finde sig i det, siger Henrik Rasmussen.

Borgmester: Staten må tage ansvar

I Vallensbæk sidder man dog ikke bare på hænderne og venter på hjælp. Kommunen har blandt andet lagt veje til en række forsøg i samarbejde med netværket Gate 21, hvor man for eksempel har prøvet at lave støjskærme af genbrugte vindmøllevinger og eksperimenteret med nye støjabsorberende materialer.

- Det hjælper også lidt, men problemet er, at det er de store motorveje, der er de store støjkilder i Vallensbæk. Så ligegyldig hvor mange lokale initiativer, vi tager, så forslår det ikke. Derfor skal Staten tage sit ansvar til sig og sikre, at folk kan bo her, siger Henrik Rasmussen.

Kommunen har også ekstraordinært sat tre millioner kroner af i næste års budget til at lave støjafskærmning ved motorveje, selvom det formelt er staten, der har ansvaret for de store veje.

- Det er kommunale budgetter, som burde gå til skoler, til varme hænder eller til ældrepleje, som vi sætter af til at løse statens problemer. Det synes jeg simpelthen er uhørt og urimeligt. Staten må tage et ansvar, siger Henrik Rasmussen.

Facebook
Twitter