Større behov for penge end hænder i Nepal

Frivillige melder sig af medfølelse, for at hjælpe i Nepal, men organisationerne har mere brug for penge.

Redningsarbejdere fra Nepal, Tyrkiet og Kina arbejder med at redde nødstedte ud af en sammenstyrtet bygning i Kathmandu. Flere danskere melder sig som frivillige for at hjælpe Nepal. (Foto: © Navesh Chitrakar, Scanpix)

Billederne af sammenstyrtede huse og sårede og dræbte nepalesere, der bliver båret ud af ruinerne, har rørt mange mennesker i Danmark.

Nogle i en sådan grad, at de selv vil rejse til Nepal for at hjælpe. Den slags henvendelser oplever Folkekirkens Nødhjælp en hel del af i disse dage.

- Det er blandt andet håndværkere, der melder sig. De tager kontakt til Folkekirkens Nødhjælp for at bistå med genopbygningen af Nepal, på den måde som de nu kan, fortæller Mads Klæstrup Kristensen, kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp.

Det samme oplever Dansk Røde Kors.

- Vi får en del henvendelser fra mennesker, der gerne vil ud og gøre en forskel, ud og hjælpe. Det er vi selvfølgelig glade for, for det viser, at der er et stort engagement, siger Klaus Nørskov, der er kommunikationschef i organisationen.

Men lige nu har organisationerne egentlig mere brug for økonomiske end praktiske bidrag til hjælpen.

- Den bedste måde, man kan hjælpe, er faktisk at give nogle penge, siger Mads Klæstrup Kristensen.

Udsendelse kræver uddannelse

Når hjælpeorganisationerne sender folk af sted til katastroferamte områder som Nepal, så skal de være grundigt klædt på.

- Det er sådan, at hvis man gerne vil ud i katastrofezoner, så skal man først igennem noget uddannelse. Og før man er blevet uddannet, så har vi forhåbentlig fået løst problemet det pågældende sted, siger Klaus Nørskov.

Derfor vil det ikke kunne lade sig gøre at komme til Nepal for at hjælpe i den nuværende katastrofesituation med Røde Kors.

Hos Folkekirkens Nødhjælp har de faktisk brug for enkelte af de, der har meldt sig.

- Vi har en brandmand, som tager af sted i morgen tidlig, som meldte sig for at høre, om der var noget, han kunne hjælpe med, fortæller Mads Klæstrup Kristensen.

Men det hører til sjældenhederne. For også hos Folkekirkens Nødhjælp kræver det oftest for meget at få gjort de frivillige parat til en katastrofeindsats.

- I udgangspunktet er det jo fantastisk, at folk gerne vil hjælpe med den faglighed, de nu har. Men i praksis er det tit sådan, at det bedste er at lave noget herhjemme og så give penge. For det at få folk sendt helt til Nepal og sat dem ind i et avanceret hjælpearbejde, det er ikke altid det mest effektive, siger Mads Klæstrup Kristensen.

Dødstal kan nå 10.000

Nepals premierminister siger til nyhedsbureauet Reuters, at det samlede dødstal meget vel kan nå op på 10.000.

- Nepal har behov for telte, medicin, behandling og rehabilitering. Det er en udfordring og en meget vanskelig situation for Nepal, siger premierminister Sushil Koirala i et interview med Reuters.

Premierministeren og Nepals indenrigsministerium har et lidt højere tal end FN. De siger, at antallet af omkomne foreløbig er opgjort til 4349, og flere end 7000 er kvæstet.

Man kan gøre sig klar til en anden gang

Ønsker man sig at gøre en indsats i en katastrofezone, er der dog mulighed for det - hvis man forbereder sig på det.

Hos Røde Kors har man en række lister over folk, der er i stand til at tage af sted med kort varsel og at forlade deres sædvanlige arbejde i for eksempel tre eller seks uger.

- Hvis man ønsker sig at komme ud og arbejde for Røde Kors i den slags situationer, så kan man henvende sig til os og modtage den relevante uddannelse - hvis man altså har en relevant baggrund, siger Klaus Nørskov.