Større indsats over for sårbare børn: Kontakten til forældrene er vigtig

Det kan have stor betydning, at der bliver grebet tidligt ind, hvis et barn mistrives.

Der kan være mange forskellige tegn, at et barn ikke trives. Pædagoger spiller ofte en stor rolle i at opdage det. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Mere gråd end normalt, indelukkethed og søvnproblemer.

Der kan være mange psykiske og fysiske tegn på, at et barn mistrives. Og ofte vil det være barnets pædagog i vuggestuen eller børnehaven, der vil opdage, at der er et eller andet i barnets liv, der ikke er, som det skal være.

Nu vil regeringen ansætte flere pædagoger i daginstitutioner, hvor der er en stor andel af børn fra sårbare familier. Det skal sikre, at der sker en tidlig indsats, så børnene får en bedre start på livet.

Men hvornår kan der være behov for en indsats?

Ifølge Bente Boserup, som er seniorkonsulent hos Børns Vilkår, kan der være flere forskellige pejlemærker for, at et barn mistrives og kan have brug for hjælp.

- De psykiske tegn kan være, at barnet ikke er alderssvarende, græder meget, er utryg, lukker sig inde i sig selv eller har problemer med at sove eller spise.

- De fysiske tegn er åbenlyst nemmere at spotte. Det kan være alt fra blå mærker, til at barnet lugter meget af tis, siger hun.

Man skal stole på sin bekymring

Som pædagog eller dagplejer vil man ofte se på forældrene. Hvordan klarer de forældrerollen og trives de? Og der spiller adressen og pengepungen ikke nødvendigvis en rolle, siger Bente Boserup.

- Et barn i Hellerup kan også være i mistrivsel. Måske det tilbringer mere tid med au-pairen end sine forældre, fordi de har travlt.

Det vigtigste er, at man stoler på sin bekymring vedrørende barnet og har en ledelse, som er fagligt dygtige til at håndtere det.

- Pædagogen har en personlig, skærpet underretningspligt, men det er aldrig pædagogens ansvar at stå alene med håndteringen.

Og så skal man inddrage forældrene så vidt muligt. I nogle sager, som eksempelvis når det drejer sig om vold, må man ikke fortælle om sin bekymring til forældrene, men langt hen ad vejen er det vigtigt med en god dialog til forældrene.

- For mange forældre kan det føles som en stor lettelse, at de får noget hjælp til at håndtere deres barn. I sidste ende er det vigtigste, at børnene får hjælp – alt for ofte kommer hjælpen desværre alt for sent, siger Bente Boserup.

Forældresamarbejdet er vigtigt

Sundhedsplejerskerne er ofte de allerførste til at møde børnene, når de er på besøg i hjemmet efter fødslen.

Og her er det særligt relationen mellem forældrene og barnet, de holder øje med, siger formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke.

- Vi ser på, hvordan kontakten til barnet er. Er der øjenkontakt? Er børnene anspændte eller afslappet? Ofte helt basale ting.

Sommetider kan det være så slemt i et hjem, at man vil gå direkte til myndighederne. Men ofte vil man starte et samarbejde med forældrene, hvis det viser sig, at barnet og familien har udfordringer.

Det vigtigste er dog, at indsatsen i visse tilfælde er langvarig.

- Man skal ikke tro, at en familie kan komme på fode igen med tre behovsbesøg. Ofte vil der være behov for kontakt gennem længere tid. Nogle gange over en årrække.

Regeringen vil afsætte 760 millioner kroner over de næste fire år, hvilket svarer til cirka 460 fuldtidsstillinger i omkring 450 daginstitutioner.

Pengene gives til daginstitutioner, som har minimum 25 procent børn, hvis forældre har en årlig indtægt på under 235.448 kroner. Også sundhedsplejersker får del i pengene.

Facebook
Twitter