Støttepartier om lange behandlingsdomme: Bekymrende og skræmmende

Institut for Menneskerettigheder efterlyser reform af retspsykiatrien.

Den gennemsnitlige længde af en behandlingsdom er fire år og to måneder, hvilket er en stigning på 16 procent siden 2006. Det viser ny undersøgelsen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Kriminelle, der er psykisk syge, får længere domme end kriminelle, der ikke er psykisk syge. Samtidig får flere psykisk syge behandlingsdomme og havner dermed i retspsykiatrien.

Det viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der konkluderer, at de dømtes rettigheder er under pres under de nuværende forhold i retspsykiatrien.

Instituttet mener, at der er brug for en gennemgribende reform af retspsykiatrien.

Retsordfører for Radikale Venstre Kristian Hegaard er bekymret over resultaterne fra en ny undersøgelse. (DR Nyheder)

Og resultatet skræmmer retsordførerne hos regeringens støttepartier.

- Jeg synes, det er stærkt bekymrende for retssikkerheden, at psykisk syge får længere domme end mennesker uden psykiske lidelser, siger Kristian Hegaard, der er retsordfører for Radikale Venstre.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, er enig:

- Det er skræmmende. Det burde ikke være sådan, at ens straf blev længere, bare fordi man er psykisk syg.

Undersøgelsen belyser også, at der bliver givet lange behandlingsdomme, og flere af dem bliver forlænget undervejs - for simpel kriminalitet som for eksempel tyveri.

Den gennemsnitlige længde af en behandlingsdom er fire år og to måneder, hvilket er en stigning på 16 procent siden 2006.

Ifølge Karina Lorentzen, der er retsordfører for SF, er der sket et skred i længden af behandlingsdommene.

- Der bliver givet behandlingsdomme for meget små ting, som ofte sker under en indlæggelse: Det kan være, at man i en skizofren, paranoid tilstand får langet ud efter personalet, får truet dem eller spyttet efter dem, siger hun.

DF: Hæv straf for 'almindelige' kriminelle

Behandlingsdommene er i 40 procent af tilfældene uden tidsbegrænsning. Det vil sige, at patienten ikke ved, hvornår de kommer ud af dommen igen.

Derfor mener Institut for Menneskerettigheder, at der bør ske en reform af straffeloven, så det kun er personer, der begår de allermest alvorlige forbrydelser, som tildeles tidsubegrænset straf.

Men ifølge retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup bør man se et andet sted hen. Nemlig på de straffe, som kriminelle - uden psykisk sygdom - idømmes.

- Hvis man ikke er psykisk syg, så får man – set med mine øjne – for korte straffe, som det er i dag. Det er der, vi skal have rettet op på tingene i stedet for at begynde at pille ved straffene for de psykisk syge, fordi der er virkelig behov for, at vi tager godt vare på dem.

Han mener derfor ikke, at man skal ændre på behandlingsdommene til de psykisk syge kriminelle.

Justitsminister: Handler ikke om straf

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) er regeringen optaget af indsatsen for psykisk syge. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Både Radikale Venstre og Enhedslisten opfordrer justitsminister Nick Hækkerup (S) til at se nærmere på problemstillingen med de lange behandlingsdomme.

I et skriftligt svar til DR Nyheder lægger ministeren dog vægt på, at behandlingsdomme for ham ikke handler om at straffe folk.

- Man skal huske, at en behandlingsdom handler om at behandle folk og ikke om at straffe. I de sager, hvor dømte er så syge, at de ikke skal i fængsel, er det vigtigste, at de får den bedst mulige hjælp, så de kan blive raske. Det er også derfor, at både dommere og læger løbende skal vurdere, hvilken behandling der er bedst for den enkelte, skriver han.