Støttepartier vil tvinge unge på skolebænken i to år mere

Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år.

Undervisningspligten skal forlænges til 12 år, mener støttepartier. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © DR)

Når flødekaramellerne er kastet i 9. eller 10.klasse, så er det ikke længere godt nok at arbejde eller tage en tænkepause.

Det mener Radikale Venstre og SF.

De vil tvinge landets unge til at sidde flere år på skolebænken ved at hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år.

Forslaget skal få flere unge til at begynde på en uddannelse efter folkeskoletiden.

Og det er der behov for, mener Anne Sophie Callesen, der er undervisningsordfører for Radikale Venstre.

- Alle unge skal være i gang med et skoleforløb, et uddannelsesforløb eller et vekselforløb mellem arbejde og uddannelse. Der er ikke nogen, der må blive tabt, siger hun.

Det bakker SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, op om:

- Arbejdsmarkedet har forandret sig og stiller stadig større krav til, at man skal være længere tid på arbejdsmarkedet. Derfor mener vi også, at det er naturligt, at man uddanner sig i længere tid.

Unge er i tvivl

Men spørger man de unge selv, så synes ikke alle, at det er en god idé at forlænge tiden i skole med to år.

- Jeg synes lidt, at man frarøver os det, at vi selv kan bestemme, hvad vi gerne vil, siger 16-årige Sofie Vestergaard Larsen fra Silkeborg.

Og det er Nanna Olesen enig i.

- Hvis ikke man har lyst til at gå i skole, så tror jeg, det er svært at få ret meget ud af at blive tvunget.

  • - Hvis man er rigtig skoletræt, kan det være svært, hvis man skal binde sig til mere skole, siger Nanna Olesen, 16 år. (Foto: Oliver Martin Puggaard © (C) DR Nyheder)
  • - Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et jævnt uddannelsesniveau i samfundet. Det betyder ikke, at alle skal uddanne sig lige meget. Rumle Ladefoged Haastrup, 17 år. (Foto: Oliver Martin Puggaard © (C) DR Nyheder)
  • - Jeg synes lidt, at man frarøver det, at man selv kan bestemme, hvad man gerne vil, siger Sofie Vestergaard Larsen, 16 år. (Foto: Oliver Martin Puggaard © (C) DR Nyheder)
1 / 3

Men alligevel er der andre, der mener, at det er godt, at alle får en uddannelse - også selvom det kræver et pres fra oven.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et jævnt uddannelsesniveau i samfundet. Det betyder ikke, at alle skal uddanne sig lige meget, siger 17-årige Rumle Ladefoged Haastrup.

Ekspert: 'Kan få modsatte resultat'

I 2018 var der 45.000 unge mellem 15-24 år, der hverken var tilknyttet en uddannelse eller arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Men det er ikke sikkert, at en hævet undervisningspligt vil få flere unge til at uddanne sig, mener Anne Görlich, der er adjunkt på Center for Ungdomsforskning:

- Det kan ske, at man ender med det modsatte resultat, end det man ønsker.

For det er ikke alle unge, der har lige nemt ved at gå i skole. Og her kan en pause efter 9.klasse være nødvendig, siger Anne Görlich.

- Konsekvenserne kan for nogle unge - dem, der har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse - være, at det tager længere tid, fordi de bliver presset, siger hun.

Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, er heller ikke overbevist om, at to års øget skolepligt er det rigtige greb.

- Vi skal jo også sikre, at der faktisk er en relevant skole, som er attraktiv for de unge og giver dem de rigtige redskaber – også for den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Og der vil vi starte med at tage fat.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter