Stopprøver i 0. klasse: Kun syv børnehaveklassebørn på Tingbjerg Skole er sprogparate

Næste skoleår kan elever på visse skoler dumpe 0. klasse, hvis de ikke er gode nok til dansk.

- Når man har den her bamse i hånden, skal man fortælle om noget i 10 sekunder, forklarer børnehaveklasseleder Sofia Kristiansen til eleverne, som sidder i en rundkreds på gulvet.

0.A på Tingbjerg Skole i København er i gang med en sprogleg, som skal hjælpe børnene med at blive bedre til dansk.

- Jeg skal til Somalia, og når jeg gik til Somalia, så jeg mange forskellige insekter, der var der, og så gik vi ud, og så købte vi slik og chokolade, fortæller en af eleverne.

Skolen er med i et forsøg med sprogprøver i 0. klasse.

I år har prøverne ingen konsekvenser for eleverne. Men efter sommerferien bliver det alvor, når prøverne rulles ud på alle skoler, hvor en stor andel af eleverne kommer fra særligt udsatte boligområder.

Herefter kan børnene dumpe 0. klasse, hvis de ikke er gode nok til dansk.

DR Nyheder har fulgt sprogprøveforsøget på Tingbjerg Skole, hvor blot syv ud af de i alt 70 børnehaveklassebørn ifølge skolens seneste opgørelse er såkaldt sprogparate.

Hvad er sprogparat?

  • Når man er sprogparat, kan man for eksempel modtage og forstå en besked og handle efter den.

  • Man kan også genfortælle en oplevelse, lytte til andre og har kendskab til symboler og begreber som 'over', 'under', 'bagved' og så videre.

I løbet af første skoleår skal børnehaveklasseeleverne igennem 25 sprogprøver. Prøverne gennemføres af en lærer, mens en anden observerer.

Gennem forskellige lege og øvelser vurderes børnene blandt andet på, hvor gode de er til at opbygge sætninger og til at fortælle sammenhængende historier.

Efter prøverne sætter lærerne et mærke ud for hvert elevnavn.

En grøn prik viser, at eleverne har klaret sig så godt, at de ligger i toppen og er sprogparate.

En blå prik placerer dem i mellemgruppen som mindre sprogparate.

Og så er der en gruppe elever, der får en rød prik, fordi de ligger i bunden.

85 procent af eleverne på Tingbjerg Skole er tosprogede. (© DR Nyheder)

Da en tredjedel af prøverne er gennemført, bliver elevernes præstationer evalueret. Det ser ikke godt ud.

Hvis prøverne var trådt rigtigt i kraft, ville 22 ud af skolens i alt 70 børnehaveklassebørn stå til et ekstra år i 0. klasse.

- Der er rigtig mange, der falder igennem, siger børnehaveklasseleder Sofia Kristiansen.

Ved næste evaluering er resultatet stort set uændret.

Hele vejen frem til sommerferien arbejder lærerne på at løfte elevernes niveau, så resultatet ændrer sig løbende. Men ifølge den seneste opgørelse er der fortsat en gruppe på 12 børn, som ville stå til at gå om, hvis det ikke var et forsøgsår.

Alicha er bedre til dansk end urdu

Syvårige Alicha Khalid er en af de elever i 0.A, der har klaret sig godt i prøverne. Hun har ifølge lærerne et fint ordforråd og kan fortælle historier, der er til at finde hoved og hale i.

I 17 prøver har lærerne vurderet, at hun er sprogparat. I en enkelt prøve er hun blevet vurderet som mindre sprogparat.

Hendes forældre er født og opvokset i Danmark, men de stammer begge fra Pakistan. Faderen er værkfører, moderen er på barsel, og de taler stort set kun dansk med Alicha og hendes søskende.

I sin fritid går Alicha til urdu for at lære sproget fra sin families oprindelsesland, men hun synes selv, at dansk er meget nemmere.

  • Syvårige Alicha Khalid taler stort set kun dansk med sine forældre. (© DR Nyheder)
  • Børnene i 0.A har lavet selvportrætter. Alichas hænger til venstre. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)
  • Alicha og klassekammeraten Ihsan til sprogleg i klassen. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)
  • Alicha med sin mor, Nabeela Bashir Ahmed. (© DR Nyheder)
1 / 4

Hendes mor, Nabeela Bashir Ahmed, har haft svært ved at se, hvad datteren skulle kunne få ud af sprogprøverne.

- Det føltes lidt mærkeligt, for hun kan jo flydende dansk, og jeg har altid fået at vide – også da hun gik i børnehave – at hun er en af dem, der har været lidt længere fremme end de andre børn, siger Nabeela Bashir Ahmed.

Hvor mange ventes at dumpe?

  • Ifølge et tidligere estimat fra Undervisningsministeriet ventes 150 til 240 elever at skulle gå 0. klasse om på grund af sprogprøverne.

  • Antallet af skoler, som skal indføre prøverne, har siden ændret sig. Derfor vil det forventede antal omgængere også have ændret sig.

  • Ministeriet har på nuværende tidspunkt ikke et nyt estimat for antallet af omgængere og kan heller ikke oplyse, hvad det vil medføre i meromkostninger.

Ihsans forældre vil gå i sprogskole

Det er dog langt fra alle børnene på Tingbjerg Skole, som har lige let ved dansk. Nogle af dem har en ustabil skolegang, hvor de ifølge lærerne ofte kommer alt for sent og har meget klatfravær.

Og for nogle er en medvirkende årsag til de manglende danskkundskaber, at der bliver talt urdu, somalisk, albansk og ikke dansk derhjemme. Sådan er det hjemme hos seksårige Ihsan Ullah, hvis familie taler pashto.

- Det er kun min storesøster, der snakker dansk, fortæller han.

- Hun snakker dansk til mig derhjemme, og så snakker jeg bare mit eget sprog.

Ihsan Ullah er en af de elever, der ikke bliver vurderet sprogparat. (Foto: Bardur Thomsen © DR Nyheder)

Ihsan har boet i Danmark, siden han var et halvt år gammel, men i sprogprøverne ligger han blandt de sprogligt svageste børn. Hans far er derfor blevet kaldt til samtale på skolen ligesom de øvrige forældre til elever, der skal løftes.

Ved møderne giver skolen forældrene en række øvelser og gode råd med hjem, fortæller Manja Iversen, der er vejleder i dansk som andetsprog på Tingbjerg Skole:

- Det er vigtigt for os at give forældrene en fornemmelse af, at de er en kæmpe ressource i forhold til deres børns udvikling og skoleliv, og at de sagtens kan bakke op om, at deres børn udvikler sig fagligt og dansksprogligt, på trods af at de ikke selv taler dansk.

Se et klip fra samtalen herunder:

Ihsans far, 38-årige Muhammad Iqbal, flyttede fra Pakistan til Danmark for mere end otte år siden. Han forstår og kan læse dansk, men siger, han har haft for travlt med sit natarbejde som teamleder og pakkearbejder til at lære at tale sproget godt. Ved samtalen på skolen er der derfor en tolk med.

Tidligere har faren gået et år på sprogskole, og han har planer om at begynde igen.

- Jeg er ved at nedbringe antallet af arbejdsdage. Før arbejdede jeg fem dage, nu arbejder jeg fire dage, så jeg kan få tid til at lære sproget, siger Muhammad Iqbal.

Han fortæller også, at hans kone ikke har haft tid til at gå i sprogskole, fordi hun har været på barsel med tre børn, men at hun skal i gang, så snart den yngste er startet i vuggestue:

- Vi bor jo her, så vi skal have lært sproget. Mine børn skal også lære det, for de skal undervises her, og det handler om deres fremtid og fremtidige jobmuligheder.

Om prøverne

  • Sprogprøverne indføres som led i regeringens strategi mod parallelsamfund.

  • Elever, der dumper prøverne, tilbydes et intensivt kursus i sommerferien.

  • Dumper de derefter en ny prøve, skal de som udgangspunkt gå 0. klasse om.

  • Prøverne er målrettet skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

  • Undervisningsministeriet kan endnu ikke oplyse, præcis hvor mange skoler der skal indføre prøverne efter sommerferien.

  • Kilder: Regeringsudspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund" og Undervisningsministeriet

Facebook
Twitter