- Tre kander - dem tager jeg, siger Kristian Peter Johannsen fra ”Myrestuen".

Han er særlig udvalgt og skal i dag dække bord til sine børnehavevenner. På rullebordet bliver tallerkener, glas og bestik talt nøje efter.

Han er sammen med Siri Etzerodt O’Donnell med i køkkenet. Det er nemlig snart frokosttid hos ”myrerne” i Børnehuset Rønbækken i Hinnerup nord for Aarhus.

Her står menuen på en kold frokost med pålægsfade, brød og salatbar, der dagligt leveres af et cateringfirma. En madordning, som Siri og Kristian Peters forældre betaler 4.400 kroner for om året.

Dermed bliver børnemundene i Favrskov mættet for 6.160 kroner mindre om året end i Dragør Kommune, som tager landets højeste pris på 10.560 kroner årligt.

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik fra 2017.

Prisen for brugerbetalte madordninger er især høj i kommuner i Nordsjælland og i hovedstadsområdet. Eksempelvis ligger 19 ud af de 20 dyreste kommuner øst for Storebælt. Mens Jylland repræsenterer flere af de billigere ordninger.

Madordninger: Se hvad det koster i din kommune

Prisen på mad til børn i daginstitutioner svinger mange tusinde kroner om året fra den billigste til dyreste kommune. Kør musen henover en kommune og se, hvad det koster.

På ”Myrestuen” i Hinnerup går brødet rundt og de første rugbrødsmadder er smurt. Leverpostejen og rødbederne er i høj kurs i dag - skarpt forfulgt af fiskefrikadeller og remoulade.

På den anden side af Storebælt i Dragør Kommune har man kun kostordninger i vuggestuerne, hvor personalet selv laver maden. I modsætning til i Favrskov Kommune får børnene typisk varme retter - et eksempel kunne være falafel med ramsløgsdressing og ovnbagte rodfrugter.

Det, at man prismæssigt ligger i den høje ende, er et bevidst valg, fortæller Kenneth Gøtterup (K), der er formand for børn-, fritids- og kulturudvalget.

- Det lyder dyrt, men skal ses i lyset af, hvad man kan lave mad for om dagen.

Ifølge formanden er de udfordret af, at de er en lille kommune med små vuggestuer. Med færre børn vil prisen blive højere, understreger han.

- Vi har lagt prisen på det niveau, vi mener, man kan lave et fornuftigt måltid for. Vi har valgt at prioritere god mad fra bunden.

Ifølge udvalgsformanden stiller kommunens borgere store krav og er villige til at betale for en god kost til deres børn.

- Vi oplever, at forældrene faktisk er meget tilfredse med madordningen, siger han.

Børnene skal dufte maden

Omkring 40 kilometer længere nordpå i Allerød er madordningen også mest udbredt i vuggestuerne. Her betaler forældrene landets næsthøjeste pris for en madordning – en ordning, hvor indholdet af økologiske råvarer ligger på mellem 80-100 procent.

Ligesom i Dragør har man her køkkenpersonale ansat, hvilket giver højere lønudgifter. Kommunen har nemlig prioriteret at have køkkener og køkkenpersonale ansat ude i de enkelte institutioner, forklarer Miki Dam Larsen (S), som er formand for børn- og skoleudvalget i Allerød Kommune.

- Vores timenormering på køkkenpersonalet er højere. Ideen med det er, at man gerne vil have at børnene oplever og dufter maden, siger han.

Forskelle kommer bag på ekspert

Forskellene i prisen for madordninger overrasker Bent Greve, professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitet.

- De er større, end jeg havde forestillet mig, for det at lave mad til børn er en rimelig fast og ensartet type ydelse. Derfor kan man sige, at der er formentlig også er en kvalitetsforskel mellem, hvad børnene får rundt omkring i landets kommuner, siger han.

Ifølge professoren afspejler priserne en forskel i kommunernes muligheder og sammensætning, hvor nogle kommuner har borgere med væsentlige højere indkomster end andre kommuner.

- Det ser helt tydeligt ud som om, at de kommuner, der kræver en høj brugerbetaling, også er de mere velstillede kommuner, hvor borgerne har råd til at betale en så høj betaling for, at deres børn kan få mad i institutionen, siger Bent Greve.

Flere måltider og dyrere råvarer

Jacob Seier Petersen er projektleder ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Han beskæftiger sig med kommunernes økonomiske forhold og har særligt kendskab til dagtilbudsområdet.

Han peger på flere forhold, der kan forklare nogle af de prisforskelle, man ser på tværs af kommunerne. Eksempelvis får børnene i nogle institutioner flere mellemmåltider, og nogle bruger dyrere råvarer end andre.

Derudover kan der være forskel i kommunernes grundvilkår. Nogle kommuner har eksempelvis kun få institutioner, fordi dagplejen fylder meget for de 0-2-årige. Andre kommuner kan have mange små institutioner, fordi der er tale om landkommuner, eller fordi de har et ønske om, at institutionerne skal være små.

- Begge forhold kan betyde, at det kan være svært at opnå stordriftsfordele, siger Jacob Seier Petersen.

Forældre glade for ordning

Børnene på Myrestuen i Rønbækken har efterhånden tygget sig gennem rugbrød og pålæg. Nu er det tid til gulerodsboller med smør, mens pædagog Vicky Kristensen går rundt med salatbaren, som i dag er med oliven, agurk og squash.

Børnehuset Rønbækken har igennem flere år tilbudt en kostordning til forældre og børn, og ved den seneste afstemning er yderligere tre daginstitutioner i Favrskov Kommune sprunget med på vognen, så fem institutioner i dag har en madordning.

Sara Mosegaard er mor til to børn i Rønbækken – en dreng på to år i vuggestuen og en pige på fem i børnehaven.

- Sidste gang, der var afstemning, stemte vi for. Vi kendte ordningen, har været glade for den og har et indtryk af, at maden er meget varieret, siger hun.

Eksempelvis husker hun engang, hvor der blev serveret sild for børnene, som især deres pige godt kunne lide.

- Det er godt, at de prøver at smage nogle ting, vi ikke selv ville have givet dem.

Derudover er hun glad for det pædagogiske aspekt med, at børnene er fælles om at spise mad sammen.

- Og så er det selvfølgelig dejligt ikke at skulle smøre alle de madpakker, det er en lettelse i hverdagen.

Hun ville formentlig også stemme ja til en dyrere ordning, hvor maden blev frisklavet i institutionen. Men synes omvendt, det er dejligt, at prisen er forholdsvis lav på den ordning, de har nu.

- Men det er ikke prisen, der har været afgørende for vores beslutning, siger Sara Mosegaard.

Flere vil hoppe på vognen med madordninger

En undersøgelse fra 2016 fra analyseinstituttet Bureau 2000 viste, at 78 procent af vuggestuebørnene og 46 procent af børnehavebørnene er omfattet af en frokostordning.

Bent Egberg Mikkelsen, professor i ernæring og offentlig mad ved Aalborg Universitet, forudser, at antallet vil stige i fremtiden. Han påpeger, at mange forældre er vant til gode, velfungerende, højt prioriterede madordninger på deres arbejdsplads, hvor det at spise godt, varieret og sammen spiller en stor rolle.

Bent Egberg Mikkelsen levner ikke den klassiske madpakke mange chancer – om 10-15 år kan den være passé, spår han.

- Madpakken vil langsomt uddø. Altså fødevare- og måltidsteknologisk er det en håbløs løsning at pakke gode fødevarer ind i pergament og opbevare den fire til fem timer uden for køleskabet og så pakke den ud igen og spise den.