Stor interesse for køb af lukkede kirker

Der er stor interesse for at købe lukkede folkekirker og indrette dem til noget helt andet.

(Foto: Betina Johnbeck © DR)

En af de kirker, der er sat til salg, er Blågårds Kirke på

Nørrebro
. Den 90-årige kirke skal sælges på grund af færre
kirkegængere
end tidligere.

De manglende

kirkegængere
har gjort kirken overflødig.

Det er ejendomsmægler Peter Lassen fra International Colliers, der har fået til opgave at sælge kirken. Det er den mest usædvanlige bygning, han har haft til salg i sine 20 år som ejendomsmægler.

Stor interesse

Og der er

tilsyneladende
stor interesse for den over 1000 kvadratmeter store kirke.

- Der har været en ufattelig stor tilgang af interesserede, der gerne ville se kirken og høre om mulighederne, siger Peter Lassen.

Salget er bare starten på en proces, hvor flere folkekirker bliver nedlagt og solgt til andre formål.

Foreløbig står 14 kirker til lukning. En række af dem vil blive solgt videre.

Folkekirkens fremtid som supermarked

Det er den folkekirkelige organisation, Kirkefondet, der ejer kirkerne. Den prioriterer salget af kirkerne i prioriteret rækkefølge.

Helst vil den sælge til andre kirkesamfund eller kirkelige formål, dernæst til kulturelle eller sociale formål. Det udelukkes heller ikke at sælge til erhverv.

Det betyder, at vi måske skal til at vænne os til, at folkekirker bruges som koncertsale, boghandlere, supermarkeder eller måske endda værtshuse, som det er sket i udlandet.

Vigtigt med god pris

Men det er ikke kun den kommende brug af kirkerne, som Kirkefondet tager i betragtning, når de skal udpege køberen.

- Vi vil lægge vægt på at få en god pris, så vi har nogle penge til at skabe ny

vækst
og nyt liv i kirkerne, både i København og i hele Danmark, siger Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet.

Efter et århundrede næsten uden kirkelukninger er der ved at komme skred i tingene. En række eksperter forudser flere lukninger fremover. Københavns

biskop
anbefaler foreløbig, at 12 kirker i København og Frederiksberg lukkes. Det er nu op til kulturminister, Marianne Jelved, at beslutte, om hun vil følge anbefalingen.

Klar til salg

Otte af kirkerne tilhører Kirkefondet og her er prioriteringen helt klar.

- Hvis der er kirker, der bliver indstillet til lukning, så vil vi som førsteprioritet forsøge at afhænde dem via et salg, siger Henrik Bundgaard Nielsen.

De sidste hundrede år er der kun blevet lukket få folkekirker i Danmark. Der er ellers over 2300 af dem.

Flere kirker end nogensinde

Hans Ravn Iversen, der er leder af Center for Kirkeforskning ved Københavns Universitet, forklarer udviklingen.

- Sagen er, at der i Danmark er flere kirker end nogensinde. Og vi har for eksempel i Købehavns omegn indenfor de sidste 50 år fået bygget mere end 40 kirker, siger Hans Ravn Iversen.

En af årsagerne til, at der indtil nu ikke har været tale om at lukke kirker i Danmarks skyldes den gode standard, mange af kirkerne har.

Danske kirker blandt de mest vedligeholdte i verden

- Kirkevedligeholdelsesstandarden er den bedste overhovedet sammenlignet med noget som helst andet land, siger Hans Ravn Iversen.

Der er med andre ord investeret så mange penge i de danske kirker, at menighederne ikke har kunnet se et behov for at nedlægge dem.

- Hvis man nu lod være med at vedligeholde dem alle sammen lige godt, så ville man måske sommetider få den ide, at skulle vi ikke udrangere nogle af dem, siger Hans Ravn Nielsen.

13 procent færre medlemmer

En del af forklaringen på det stigende antal af kirkelukninger er, at stadig færre danskere betaler

kirkeskat
.

I 1984 var 92 procent af befolkningen medlem af folkekirken - i dag er det kun 79 procent. I København er tallet helt nede på omkring 60 procent.

Hans Ravn Iversen forudser derfor også flere kirkelukninger i de kommende år - også udenfor København, hvor der nogle steder er rigtig mange kirker.

Hurtigere kirkelukninger

Og noget kunne tyde på, at antallet af kirker rundt omkring i landet ikke er baseret på tanken om udbud og efterspørgsel. På Sydthy er der for eksempel 25 kirker til 14.000

indbyggere
, mens der i Glostrup kun er to kirker til 20.000
indbyggere
.

Som det er nu, er proceduren for kirkelukninger uklar og det gør det besværligt at tage kirker ud af drift.

Kirkeforsker Hans Ravn Iversen forventer en snarlig lovgivning på området og det vil bane vejen for hurtigere kirkelukninger.

Moderne kirke-brækkere

Selvom den nye

tendens
med at sælge kirker er usædvanlig for de fleste danskere, har det tidligere været en udbredt praksis.

I gamle tider var det helt almindeligt i Danmark at nedlægge kirker og bruge dem til noget andet. Omkring reformationen var et helt fag bygget op omkring det.

- Man kaldte det kirke-brækker-faget, fortæller kirkeforsker Hans Ravn Iversen.

Værtshuse og supermarkeder

Faget bestod i, at de fagkyndige tog ud og besigtigede kirkerne og reddede stenene til andre formål - enten til en ny kirke, eller til herremandens nye slot.

Og nu tyder det altså på, at moderne kirke-brækkere snart får noget at lave igen. Mangler de inspiration, kan de ty til blandt andet Irland og Belgien, hvor gamle kirker er indrettet til så forskellige formål som boghandel, koncertsal, supermarked og værtshus.

Der går grænsen dog for generalsekretær i Kirkefondet, Henrik Bundgaard Nielsen, som ikke kunne finde på at sælge kirkerne til værtshus eller diskotek.

Bodega om 10-20 år

Han erkender dog, at en ny ejer i teorien vil kunne sælge kirken videre til sådan et formål med tiden, uanset hvilke klausuler, man udsteder salget med.

Skulle det ske, at en af de nedlagte folkekirker om 10-20 år ender som bodega, så kan menigheden trøste sig med ordene fra

biskoppen
i Aalborg i anledning af, at Vesterø havnekirke på Læsø i 2008 skulle omdannes til kurbad.

- Nu er der så bare mursten tilbage. Nu er det ikke et Guds hus længere, siger Henrik Bundgaard Nielsen.

Facebook
Twitter