- Vi nyder at have så meget tid sammen og have en fælles hverdag.

34-årige Hjalte Søsborg-Würtz fra Svendborg har for nylig taget en stor beslutning.

Sammen med sin kone Trine har han valgt selv at undervise sin datter Solveig på seks år, som ellers skulle været startet i 0. klasse i en skole efter sommerferien.

Solveig er en del af en voksende gruppe danske børn, der ikke hænger jakken i garderoben og sætter sig på stolen i et klasselokale hver morgen, men i stedet bliver hjemme ved mor og far.

Minimum 1.238 børn modtog hjemmeundervisning i skoleåret 2020-2021 mod 411 børn i skoleåret 2016-2017 i de 89 kommuner, der har tal for alle fem skoleår.

Det viser en aktindsigt, som DR Nyheder har fået hos landets kommuner.

De største stigninger i kommunerne har fundet sted under corona, viser DR’s beregninger.

I 2018 undersøgte Børne- og Undervisningsministeriet selv området og estimerede, at omkring 475 børn i skoleåret 2016-2017 modtog hjemmeundervisning. På landsplan udgør hjemmeunderviste børn cirka 0,1 procent af den samlede gruppe grundskoleelever.

Kendte ikke til hjemmeundervisning før

For fem år siden rykkede familien Søsborg-Würtz fra Odense til et parcelhus i Svendborg.

- Vi havde det ikke godt i ’hamsterhjulet,' havde travlt på arbejde, og så skulle vi skynde os at hente vores barn i institution. Når vi kom hjem, var alle trætte, siger Hjalte Søsborg-Würtz.

Efter flytningen kom de hurtigt i kontakt med andre forældre i området, som hjemmepassede deres børn. De valgte at gøre det samme med Solveig og lillebror Magne, som sidenhen er kommet til.

Hjemmeundervisning, som parret ellers ikke kendte til, blev herfra naturligt næste skridt.

I Danmark er der ingen skolepligt. Det betyder, at forældre, som Hjalte og Trine, selv har ret til at vælge, hvordan deres børn skal undervises. Falder valget på hjemmeundervisning, vil kommunen så føre tilsyn.

Politisk øje på udviklingen

Familien Søsborg-Würtz hører til Svendborg Kommune, hvor 41 børn sidste skoleår fik hjemmeundervisning. For fem år siden var tallet 16.

Tidligere folketingsmedlem Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti, og medlem af Børne- og Ungeudvalget i kommunen, er overrasket over antallet.

Hun kalder stigningen 'en kedelig tendens' og er især bekymret for det sociale aspekt.

- I skolen lærer børn at omgås andre børn, indordne sig og tage hensyn, og de får en vis mængde selvdisciplin. Det er jeg i tvivl om, børnene opnår derhjemme, siger hun.

Steen Tinning, der sidder i samme udvalg, fra Radikale Venstre er dog ikke nervøs for børnenes sociale kompetencer.

- Det er ikke sådan, at man er særligt optaget af fællesskaber, bare fordi man har sit barn i folkeskolen. Jeg vælger at tro, at de forældre, der vælger hjemmeundervisning, er opmærksomme på, at deres børn møder andre børn, siger han.

Steen Tinning anerkender, at kommunen har oplevet en stor stigning, men understreger, at der fortsat er tale om en lille andel af den samlede gruppe skolebørn.

For ham er det vigtigt, at borgerne har friheden til at vælge selv.

- Jeg glæder mig over de familier, der vælger det til, og jeg har tillid til, at tilsynet fungerer. Det er skidt, hvis familierne er utilfredse med folkeskolen i massivt omfang, men det er ikke tilfældet, mener jeg, siger Steen Tinning.

Han er tilhænger af en folkeskole, hvor alle børn får noget ud af at komme.

- Men der er ikke nogen modsætning mellem en god og stærk folkeskole, gode vilkår for de frie skoler og muligheden for hjemmeundervisning, siger han.

Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti vil fremover holde nøje øje med, om børnene får det faglige udbytte, de skal, og om forældrene kan levere undervisningen, samtidig med de er forældre.

- Hjemmeundervisning giver mening, hvis en familie skal ud at sejle i et halvt år, men hvis børnene er derhjemme flere år i træk, og der kommer flere til, er det vigtigt at dykke ned i, siger hun.

Hun vil nu løbende bede om en orientering fra skolechefen om de børn og familier, der vælger hjemmeundervisning, for at kende årsagerne, antallet og det faglige niveau.

Skoleforsker: Problematisk at tage børn ud af skolen

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College, mener udviklingen understreger, at skolen ikke er en institution, vi bare kan tage for givet.

- Det er ikke sikkert, vi har en folkeskole som et naturligt sted for flertallet af et lokalsamfunds børn og unge ude i fremtiden, siger han.

Forældre i dag er meget optaget af deres børns skoleforløb, men nogle er ikke synderlig optaget af, at de skal stifte bekendtskab med den lokale folkeskole, forklarer forskningschefen.

- De vælger det, som de tror og vurderer, er det bedste for deres børn. I nogle situationer kan det være at holde dem helt hjemme. Det er ikke fordi, at de nødvendigvis har en sønderlemmende kritik af folkeskolen. De tager bare det valg, siger han.

Andreas Rasch-Christensen mener, det er vigtigt med alternativer som frie grundskoler. Men han er imod hjemmeundervisning og synes, det er problematisk at tage børnene ud af skolen.

Han sætter ligeledes spørgsmålstegn ved, om børnene, selvom de trives og rent fagligt lærer noget hjemme, ikke skulle være en del af fællesskabet på skolen.

- Børn lærer og dannes, når de er sammen med nogle, der også kan være anderledes end dem selv, siger han.

Familierne kan ikke erstatte det fællesskab, som også kan være et barskt fællesskab, minder Andreas Rasch-Christensen om.

- Skolens fællesskaber giver ar på sjælen. Du mister kammerater, du får nogle knubs, og nogle får rigtig mange knubs, og de skal have hjælp og støtte. Men de fællesskaber har vi, fordi de knubs også er vigtige. De giver noget robusthed.

- Som forældre vil vi gøre alt for at beskytte vores børn, men vi kan også beskytte dem så meget, at vi ikke gør dem livsduelige nok, siger han.

I Svendborg er Hjalte Søsborg-Würtz ikke bange for, at de beskytter Solveig for meget.

Familien mødes netop med andre hjemmeunderviser-familier i større grupper, hvor børnene gør sig erfaringer og lærer at begå sig socialt, påpeger han.

- Hjemmeskole er ikke bare skole hjemme i stuen med ens forældre hver eneste dag, hvor børnene slet ikke bliver eksponeret for andre børn og sociale konstruktioner. Sådan er det på ingen måde.

- Det sociale er nok det, vi er mindst bekymret for, siger han.

Laver logbog hver uge

I hverdagene er rollespil en jævnlig aktivitet med andre familier, men musikundervisning derhjemme er også populært.

- Solveig har gået til violin, så øver vi det.

Indimellem printer de skoleopgaver fra nettet og har også købt bøger med opgaver.

- Nogle steder presser vi mere på. Vi mener, det er vigtigt at lære at læse og skrive tidligt.

Hvordan sikrer I jer, at hun lærer?

- Vi laver en logbog fra uge til uge. Vi har føling med, hvor vi skal sætte ind, hvad hun mangler, og hvilke projekter vi skal fortsætte, siger Hjalte Søsborg-Würtz.

Familien læner sig ikke op ad én bestemt læringsform og forsøger at have en vis struktur med hjælp fra logbogen.

Stigninger flere steder i landet

Kommunerne København og Aalborg har det seneste skoleår haft flest hjemmeunderviste børn med henholdsvis 149 og 54, men er samtidig også blandt dem med allerflest elever i grundskolen.

Blandt mindre kommuner målt på elevantal kan nævnes Bornholm med 48, Vordingborg med 33, Gribskov med 29 og Syddjurs med 26: Alle kommuner, der har oplevet store stigninger de sidste fem år.

Undervisningsministeriets undersøgelse fra 2018 viste, at hjemmeundervisning ifølge kommunerne er mere udbredt i ressourcestærke familier, mens årsagerne er forskellige:

Hjalte Søsborg-Würtz er mest sammen med børnene om dagen. Han arbejder som læge i lægevagten, hvor han tager vagter på 'skæve tidspunkter,' mens Trine Søsborg-Würtz, der læser til bioanalytiker, så har fri.

De underviser primært, fordi de har lyst og trives med det, men lægger ikke skjul på, at de har valgt folkeskolen fra, da de mener, folkeskolereformen har medført ændringer, som ikke er gode - eksempelvis lange skoledage.

- Vores børn har ikke prøvet den, men jeg vil være bekymret ved at have mit barn i folkeskolen, som den ser ud i dag.

- Hvis vi ikke hjemmeskolede, havde vi valgt en privat eller en friskole, siger Hjalte Søsborg-Würtz.

Forældre mødes lokalt på Facebook

Morten Holmstrup er mangeårig hjemmeunderviser. Derudover er han medstifter og tidligere formand for foreningen Fri Læring.

I dag arbejder han som læringskonsulent og hjælper blandt andre forældre og kommuner med tilsyn af hjemmeundervisning.

Han møder flere forældre, der vælger det af pædagogiske årsager.

- Nogle bruger ’unschooling,’ en interessebaseret tilgang til læring, hvor opdelingen mellem lærer og elev bliver mere udvisket. Barnet får indflydelse på, hvad det skal lære, og forældrene følger barnets interesser og ser læring forgrene sig på den måde, siger han.

Men det er blot én måde at hjemmeundervise på.

Mange bruger også pensum og skemaer, mens nogle rejser meget, hvilket populært kaldes 'worldschooling,' hvor rejserne bliver en del af barnets læring.

Flere familier bruger ikke udelukkende én form for læring, men finder en vej, der passer til dem, fortæller han.

Morten Holmstrup så for alvor interessen for hjemmeundervisning spire efter skolereformen i 2013, hvor flere forældre, ifølge ham, siden har skullet tackle inklusion og lange skoledage. Andre har eksempelvis haft episoder med mobning af deres barn.

- Det har helt klart fået nogle familier til at vælge folkeskolen fra, siger han.

Flere kommuner oplyser til DR, at coronanedlukningen har givet dem flere hjemmeunderviste børn. Det kan være i familier med sårbare pårørende, hvor børn er blevet holdt hjemme i en længere periode.

Andre kommuner oplyser, at nogle forældre har oplevet bedre trivsel med børnene, da skolerne var lukket, og derfor er fortsat med hjemmeundervisning.

Det billede genkender Morten Holmstrup, som også har bemærket, at sociale medier har været med til at øge interessen for et liv uden traditionel skole.

- Der bliver dannet små lokale grupper på Facebook. Det er nemmere at udveksle erfaringer og på den måde blive inspireret af hjemmeundervisning som en mulighed i Danmark, siger han.

Lillebror skal også undervises hjemme

Solveigs lillebror skal også starte i ’hjemmeskolen’ en dag, og Hjalte Søsborg-Würtz kan sagtens se, det skal fortsætte mange år frem. Men børnene bliver hørt.

- Vi har også spurgt Solveig, om hun ville gå i skole, inden vi begyndte på hjemmeundervisningen.

Men kan et barn på seks år tage stilling til det?

- Nej, men vi har inddraget hende og snakket med hende om, hvad det indebærer at gå i skole, og hvad det vil sige at gå hjemme, og så har vi lyttet. Det er ikke hende, der bestemmer, men vi tager hende med på råd.

- Nu tager vi et år ad gangen. Hvis det ikke fungerer, eller vi ikke trives i det, vil vi selvfølgelig ændre det.