Storbrand er blusset op igen

Siemens i Sønder Felding blev i går ramt af en brand, og i nat er ilden blusset op igen, fordi nogle flamingoplader smeltede.

Siemens er blevet ramt en en voldsom brand. Den blev slukket i aftes, men er blusset op igen i nat. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nordjylland)

En storbrand hos Siemens i Sønder Felding blussede op igen her til morgen.

Branden i Siemens' lagerhaller blev anmeldt klokken 16.05 i går.

Nogle håndværkere var ved at svejse tagpap på et tag, da de opdagede røg.

Ilden bredte sig til de to øvrige haller fabrikshaller.

Brandmand faldt otte meter ned

I forbindelse med slukningsarbejde faldt en af brandfolkene omkring otte meter ned gennem et ovenlysvindue i taget, og pådrog sig brud på ben og muligvis rygsøjle, oplyser vagtchefen.

Omkring klokken halv fire her til morgen blussede branden op igen fordi nogle flamingoplader i en af hallerne smeltede.

Hjemmeværnet er nu tilkaldt for at afspærre området, som er blevet godt besøgt af tililende i løbet af natten.

Facebook
Twitter