Kommunerne er i fuld gang med at spare op imod en milliard kroner på børnehavner og vuggestuer næste år.
En milliard kroner svarer rundt regnet til 3000 pædagogstillinger, og pædagogernes forbund, BUPL, er rystet.
Det er Vilstrup, der for BUPL har undersøgt kommunernes spareplaner på børneområdet.
Konklusionen er, at 40 procent af kommunerne regner med næste år at bruge færre penge per barn, end de bruger i år.
Indsamling af protester
Formanden for BUPL, Henning Pedersen, er oprørt over udviklingen.
Sammen med forældreorganisationen FOLA og pædagogmedhjælpernes organisation Fog og Arbejde står BUPL fra onsdag og de kommende tre uger bag en protestindsamling af underskrifter.
- Regeringens styring af kommunernes økonomi slår nu direkte igennem som forringelse af den offentlige service. Det er regeringens skattestop, og det er den snævre vækstramme i kommunernes økonomi, der gør, at kommunerne ikke har nogen som helst mulighed for at lave budgetter, der hænger sammen, siger Henning Pedersen til Ritzau.
Det er at sparke sig selv
SF's socialordfører, Villy Søvndal, sig helt uforstående over for, at kommunerne forventer at spare en milliard kroner på børnehaver og vuggestuer næste år.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at der skal spares på børneområdet, når det eneste vi har at leve af, er børnene. Det er at sparke sig selv i røven at spare på dem, siger Villy Søvndal.