I første halvdel af 2022 blev 57,83 procent af alle unge mænd, der var til Forsvarets Dag - tidligere kaldet session - erklæret uegnede. I 1995 var det tal kun 30 procent.
Og svaret på de mange kasserede unge mænd ligger ikke lige for, hvis man spørger hos Forsvaret.
Spørger man kommandørkaptajn Jesper Lynge, der er Centerchef for Rekruttering og karriere hos Forsvaret, så skal svaret dog måske findes i antallet af diagnoser, unge mennesker i dag får tildelt.
- Stigningen kan måske handle om, at vi som samfund er blevet bedre til at diagnosticere både fysiske og psykiske skavanker, siger han til DR.
Hos forsvaret får man nemlig data fra sundhed.dk og de potentielle værnepligtige selv, og i takt med at flere får en diagnose, vil flere også blive erklæret uegnede, allerede når sessionslægen ser deres papirer.
120 sider skal 'beskytte den enkelte'
Når man sorterer de potentielle værnepligtige, så sker det efter et omfattende dokument, der blandt andet vurderer dig som uegnet, hvis du har ADHD, lider af meget svær akne, eller har "seksuelle afvigelser" som transvestisme.
Hvis kvinder, der aktivt skal melde sig til værnepligten, har meget store bryster, kan det også føre til, at de vurderes som uegnede.
- Vi har en liste på 120 sider, og der er en myriade af både psykiske og fysiske årsager til, at man kan blive erklæret egnet eller uegnet.
- Vi vurderer de enkelte sygdomme eller diagnoser på en skala fra 0 til 4 i forhold til, hvad det har af betydning for, om man kan komme ind og blive værnepligtig. Scorer man 0 et sted, så skal man ikke ind og være værnepligtig, siger Jesper Lynge.
Han slår fast, at der er en grund til, at man har de omfattende sorteringskrav, når det kommer til værnepligten.
- Værnepligten er hård fysisk, men det er også hårdt psykisk. Når vi vurderer, om folk er egnede eller ej, så handler det også om at beskytte den enkelte. Det ville jo ærgerligt, hvis en fysisk skade blusser op på grund af værnepligten. Og det ville jo også være skidt, hvis en psykisk diagnose blussede op eller kom tilbage på grund af et værnepligtsforløb.
Alligevel er man nu i gang med at vurdere, om kravene til de værnepligtige er, som de skal være.
- Vi er i gang med at kigge på, om vores vurderingsparametre er tidssvarende. Det er jeg ikke sikker på, de er, siger Jesper Lynge.
Ordførere: ADHD må ikke afgøre det
Som det er nu, bliver man også frasorteret, hvis man har ADHD og ikke har været medicinfri et år.
Noget, der får kritik af forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup.
- I takt med at flere har fået diagnosen, er behandlingerne også blevet gode. Det må ikke blive sådan i Danmark, at fire bogstaver gør, at du ikke kan komme ind, fordi man har fået en diagnose og i øvrigt er medicineret og motiveret, siger Simon Kollerup til P1 Morgen.
Jesper Lynge, hvorfor skal man være symptomfri og medicinfri i et år, hvis man har ADHD?
- Hvis man har haft nogle psykiske reaktioner, eller man har været i en eller anden for psykisk behandlingsforløb, så er der altid en sandsynlighed for, at det vil vende tilbage.
- Derfor siger vi, at fordi man er under både psykisk og fysisk belastning under værnepligten, så lad os indlægge denne her karensperiode på et år, hvor du har været medicinfri, og ikke haft tilbagefald.
Kan man ikke bare tage sin medicin, mens man er i værnepligt?
- Det er jo komplekst, men vi har cirka 35.000 unge mennesker, der skal igennem sessionsbehandling i løbet af året. Og det gør vi primært ud fra de oplysninger, de sender til os, og dem vi trækker ud fra sundhed.dk.
Hvorfor gør "seksuelle afvigelser" dig uegnet?
Hvorfor skal det, I beskriver som "seksuelle afvigelser" som for eksempel transvestisme, holde folk fra værnepligten?
- Når vi kigger på vores vurderingsparametre, vil køn også indgå. På nuværende tidspunkt vil man nok sige, at her er noget, hvor den enkelte kan være påvirket psykisk i forhold til ikke at være afklaret i forhold til sit køn.
En undersøgelse bestilt af Forsvarsministeriet fra 2020 viser, at knap otte procent af værnepligtige kvinder oplever kulturen som kønskrænkende.
Ligger der også en frygt for, hvordan de andre værnepligtige vil reagere på for eksempel en transvestit?
- Nej, det gør der ikke. Forsvaret er og skal være en mangfoldig arbejdsplads.
- Kan jeg garantere, at en transkønnet ikke vil være udsat for mobning på sin stue? Nej, men jeg kan garantere, at vi vil slå uhyre hårdt ned på det. Det vil vi simpelthen ikke acceptere, siger Jesper Lynge.
Hvad med "store bryster". Hvad er problemet der?
- Man går ind og vurderer bevægeapparatet, og hvis du har meget store bryster og skal løbe eller slæbe på meget tung opbakning, så kan det godt være uforeneligt.
Frygter ikke mangel på soldater
På trods af det høje tal kasserede unge, så frygter Jesper Lynge ikke, at man kommer til at mangle soldater, selvom sikkerhedssituationen i den grad har forandret sig efter Rusland gik ind i Ukraine.
- Vi skal hele tiden sørge for at balancere vores krav, så de er tidssvarende, men tager vi udgangspunkt i de nuværende krav, så betyder det, at cirka 45 procent af alle mænd bliver erklæret egnet. Og det er mellem 15-20.000 mænd, man kan tage af.
- Og ændres værnepligten, så det bliver obligatorisk for begge køn at møde op til Forsvarets Dag, så vil antallet af potentielle værnepligtige jo vokse tilsvarende, afslutter Jesper Lynge.