Der skal produceres brændstof med lavere CO2-udledning, som kan bruges til fly, lastbiler og skibe.

Det er målet, når en række af Danmarks helt store virksomheder nu går sammen om at lave et produktionsanlæg, der skal ligge i Storkøbenhavn.

Bag projektet står Københavns Lufthavne, A.P. Møller - Mærsk, DSV Palanpina, DFDS, SAS og Ørsted, skriver virksomhederne i en pressemeddelelse. Altså virksomheder i både fly-, lastbil- og skibsbranchen, der alle vil kunne bruge det brændstof, der skal udvikles på anlægget.

Planen er, at anlægget i sidste ende i 2030 vil kunne producere 250.000 ton brændstof om året.

Forsker jubler

Og det er et projekt, der er store fremtidsudsigter i, mener Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

- Det er sådan noget, hvor man bliver rigtig glad som forsker, siger han.

Produktionen af det grønnere brint-brændstof kommer ikke af sig selv. Virksomhederne planlægger at skulle gøre brug af den store vindmøllepark, som regeringen i sit klimaudspil planlægger at opføre ud for Bornholm på en såkaldt energiø.

Kort fortalt er det planen lave brint ved at bruge strømmen fra havvindmølleparken til at spalte vand-molekyler. Derefter skal man bruge indfanget CO2, som man eksempelvis tager fra et biogasanlæg eller en cementfabrik. Med den rigtige kombination af de to ting kan man lave mere bæredygtigt brændstof til eksempelvis fly eller lastbiler.

- Man bruger kendt teknologi på en ny måde til at lave brændsler til den tunge transport. For med den tunge transport er det ikke en løsning at putte batterier i dem eller elektrificere dem.

- De her brændstoffer er rigtig vigtige. Nu skal det så demonstreres, at teknologierne kan sættes ordentligt sammen, siger Brian Vad Mathiesen.

Kan starte i 2023

Han kalder virksomhedernes plan for "meget realistisk". Projektet er inddelt i faser, hvor tingene skal blive klar løbende. Det er planen, at man i 2030 når en kapacitet på 1,3 gigawatt - nøjagtig den kapacitet, Brian Vad Mathiesen og hans kollegaer tidligere har vurderet, at der vil være behov for.

Første del af projektet kan dog efter planen være klar allerede i 2023, hvor anlægget vil kunne begynde at kunne producere brint til brug i busser og lastbiler.

Regeringen har en plan om at reducere den danske CO2-udledning med 70 procent i 2030, og projektet skal ses som et led i den omstilling. Men ambitionen falder ikke fra hinanden, hvis de store virksomheder ikke lykkes med brint-fabrikken, siger Brian Vad Mathiesen.

- Så kan man rykke på andre ting i industrien eller landbruget. Men vi har især brug for det her frem mod 2050, hvor vi skal have alle fossile brændstoffer helt ud. Så det er en lille brik for målsætningen i 2030, men en meget stor brik i 2050, siger han.

Skal finde penge og vind hos politikere

Der skal dog politiske beslutninger til, hvis projektet skal realiseres fuldt ud, lyder det fra virksomhederne. Først og fremmest en statslig investering i omegnen af fem milliarder kroner, skriver Berlingske.

Men derudover bliver der også behov for en havvindmøllepark ved Bornholm, der kan levere tre gigawatt havvind. Den vindmøllepark, regeringen har planlagt, står lige nu kun til at skulle levere to gigawatt. Derfor vil virksomhederne have planerne udvidet.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger til Berlingske, at der ikke umiddelbart er planer om at udvide vindmølleparkerne.

- Vores udgangspunkt med de to gigawatt er jo ganske ambitiøst. Jeg tror, at man må sige, at der skal laves løbende analyser af, hvad man vil, i forhold til at udbygge i forskelligt tempo forskellige steder i landet, så vi også sikrer os, at der faktisk er afsætning for den strøm, vi vil producere, siger han til avisen.

Ifølge planerne skal anlægget opføres i Storkøbenhavn, eksempelvis ved Avedøre Holme eller på Amager tæt på lufthavnen, hvor en stor del af aftagerne af brændstoffet - flyene - befinder sig.