Store forandringer på 'den anden side' af coronavirus: Vi betaler en høj pris for at redde menneskeliv

Coronakrisen rejser debat om, hvor mange penge det skal koste at redde menneskeliv.

Lukkede butikker i gågaden i Aalbrog. Prisen for corona-nedlukningen koster dyrt. (Foto: (Foto:Henning Bagger/Scanpix Ritzau))

Lukkede butikker. Langt mindre trafik på vejene. Tomme arbejdspladser. Selv en studsning af forårsfrisuren er umulig, fordi frisørerne er lukkede.

Coronavirus har store konsekvenser for det danske samfund. Men på den anden side af pandemien, når hele regnestykket er gjort op, så venter der endnu større udeståender, der skal betales.

Groft sagt: Hvor mange arbejdspladser, og hvor mange af velfærdssamfundets fælles milliarder skal gå tabt, for at liv kan reddes.

Det spørgsmål havde radioprogrammet P1 Morgen til debat her til morgen.

- Man ved ikke præcis, hvad regningen for coronavirussen bliver. Men vi ved, at det bliver meget dyrt. Det er også endnu uvist, præcist hvor mange liv man sparer, ved at gøre det på denne måde i Danmark, siger sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra det nationale forskningscenter for velfærd, VIVE til P1 Morgen.

Statsminister varslede forandringer

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere varslet, at de omfattende restriktioner for at forhindre smittespredning får konsekvenser.

- Vi kan ikke forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side. Der vil være forandringer for os alle, og hele den offentlige sektor kommer til at trække på borgernes tålmodighed, sagde Mette Frederiksen tidligere på ugen.

Anne-Marie Gerdes, formand for Etisk Råd og klinikchef på Rigshospitalet, forklarer, at det ikke kun er et spørgsmål om økonomi.

- Det handler også om livsværdier og respekten for et menneske. Sådan noget som livskvalitet har jo også værdi. Relationer til vores nære og fritidsinteresser er svært at gøre op i kroner og øre, siger Anne-Marie Gerdes.

- Jeg anerkender, at der er et behov for økonomisk værdisættelse. Men det er svært at værdisætte de indsatser, der bliver gjort, fordi vi ikke har nogen erfaring at læne os opad.

Derfor mener hun, er det uundgåeligt, at man under den nuværende krise kommer til at bruge penge på indsatser, der efterfølgende vil fremstå som forgæves.

- Der må man sørge for at evaluere og justere indsatserne ind, så man er klar til den næste situation, der må opstå, siger Anne-Marie Gerdes til P1 Morgen.

Lægeforening: Alternativet er værre

Det kan meget vel ende med at blive dyrt. Men den modsatte situation ville være uacceptabel. Det siger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

- Forestiller man sig, at man fra politisk hold lod folk dø eller lod sundhedsvæsenet knække sammen, mens man så passivt til, så tror jeg ikke, at man ville finde det acceptabelt, siger Andreas Rudkjøbing.

Her kan du se, hvordan corona-pandemien har slået bunden ud af den globale økonomi: