Store forskelle: Derfor skal nogle regioner spare i stor stil, mens andre kan sætte gang i nye tiltag

Forskelligheder i befolkning, geografi og udfordringer har betydning for, hvordan pengene bliver brugt i din region næste år.

Stigende medicinpriser og inflation har slået bunden ud af flere regioners økonomi. Derfor bliver der blandt andet sparet på personale og behandlinger i Hovedstaden og Midtjylland, hvor der i Sjælland og Syddanmark bliver tilført penge til behandlinger og flere ansatte. (Foto: © . (Foto: © (Grafik) Morten Fogde Christensen))

Selvom Danmark er et lille land, er det meget forskelligt, hvad du får mere eller mindre af næste år. For der er store forskelle i regionernes geografi og befolkning. Men også i hvilke udfordringer regionerne står over for.

Og det har betydning for, hvordan de fordeler pengene på næste års budget.

Den største kontrast ses hos de to naboer Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det vurderer Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet (SDU).

- Det er ret tankevækkende, at vi i et lille land, et lille velfærdsland som Danmark, kan have så store kontraster. Men det har vi virkelig, siger han.

Det viser sig også i de to regioners økonomi for næste år. I Region Hovedstaden har der været gang i den helt store omfordeling. De skal på næste års budget, der er på i alt 46,2 milliarder kroner, finde 211 millioner kroner.

Det betyder, at der bliver nedlagt 293 fuldtidsstillinger, 97 sengepladser på sygehusene bliver fjernet, og psykiatrien skal spare 13 millioner kroner. Samlet set er der ikke tale om en besparelse, men for at prioritere noget, må der skæres i andre ting.

I Region Sjælland har det omvendt været små spareøvelser, der har været nødvendige, og det er stort set kun administrative omkostninger, som pålagt af regeringen, der er blevet skåret i. Der er endda blevet penge til flere nye tiltag. Ud af de i alt 22 milliarder kroner, regionen har næste år, er der sat 25 millioner kroner af til at skaffe blandt andet flere læger.

Men Region Hovedstaden er markant større end Region Sjælland, og derfor er det også naturligt, at der er store forskelle i økonomien. Det forklarer Kjeld Møller Pedersen, der er professor emeritus i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

- Så noget af forklaringen kan jo være, at Region Hovedstaden er så markant større. De har jo et budget, der er mere end det dobbelte af, hvad det er i Region Sjælland, siger han.

I grafikken herunder kan du vælge din region og få et indblik i noget af det, du kommer til at få mere eller mindre af næste år.

Forskellige udfordringer, forskellige prioriteter

I til- og fravalgene på næste års budget spiller det dog også ind, hvad regionerne er pressede af - og derfor hvad man vælger at prioritere. I Region Sjælland er man især udfordret af mangel på sygeplejersker og speciallæger, forklarer Jes Søgaard.

- De har cirka 20 procent færre sygeplejersker og speciallæger i forhold til befolkningstallene. Det betyder, at de skal bruge relativt flere penge på at rekruttere og fastholde, siger han.

I Region Hovedstaden er økonomien oveni stigende udgifter også blevet presset af det angreb, der var på shoppingcenteret Field's, forklarer han.

- De har haft særlige udfordringer på psykiatrien, som også har kostet dem penge blandt andet afledt af det ekstra beredskab, som blev sat ind efter Field's-episoden sidste år, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard.

Men det har også en betydning, hvem du og jeg er. For eksempelvis har dem, der bor i Region Hovedstaden længere uddannelse end befolkningen i de fire andre regioner. Der er højere indkomster, bedre sundhed og længere levetid, forklarer Jes Søgaard.

Og selvom det umiddelbart lyder positivt, så er det faktisk med til at lægge et pres på regionen. For hvor behandlingerne i Region Sjælland kan være dyrere, fordi der er flere ting, der skal tages hensyn til, kan servicen i Region Hovedstaden være dyrere, fordi borgerne forventer mere.

Det vurderer sundhedsøkonomen.

- Selvom de har den sundeste befolkning, så har de et meget stor efterspørgselspres fra de langtuddannede. Der er simpelthen et større pres på høj service, jo længere du er uddannet. Der bliver Region Hovedstaden ramt, siger han.

Mådehold eller stort forbrug

Ens for alle regionerne er det, at de er pressede af stigende inflation og medicinpriser.

Og her spiller det især ind, hvor tilbageholdende de har været gennem årene med at bruge penge på nye tiltag. Det forklarer Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom hos SDU.

- Økonomistyringen har at gøre med, om man er tilstrækkeligt forudseende, om man er tilstrækkeligt forsigtig og så videre. Og der kan jeg godt forestille mig, at der kan være forskel på tværs af regionerne, siger han.

Eksempelvis har de i Region Syddanmark holdt sig mere tilbage og gemt penge til uforudsete udgifter. Derfor har de været klædt bedre på til at håndtere næste års økonomi uden store besparelser.

Omvendt har de i Region Midtjylland ikke holdt sig nær så meget tilbage, og derfor skal de nu spare på blandt andet akutbiler og medarbejdere. Men det har de været bedre til løbende at gøre i Region Sjælland.

- I Hovedstaden og Midtjylland er de simpelthen nødt til at gå ind og skære i den kliniske kapacitet - herunder på personalet. Der har de været dygtige til i Region Sjælland løbende at tilpasse sig, siger Jes Søgaard.

Men det skyldes også, at Region Sjælland på budgettet for i år allerede har været ude i at skulle spare over 150 millioner kroner, forklarer kollegaen Kjeld Møller Pedersen.

- Det betyder jo, at så har man renset op og kan starte på en frisk i 2024. Det kan måske være med til at forklare, at der ikke er så store besparelser, siger han.