Store forskelle fra egn til egn: Fartkontrol og antal ulykker hænger ikke altid sammen

Fartkontrollen er forskellig i landets kommuner og følger ikke altid mønsteret for ulykker eller indbyggertal.

ARKIVFOTO Fartkontrollen følger ikke altid hverken indbyggertal eller ulykker i området. (Foto: Johan gadegaard © sCANPIX)

Det er vidt forskelligt, hvor meget bilister i forskellige kommuner bliver kontrolleret for at køre for stærkt.

I Furesø, Tårnby og Frederikssund har politiet de seneste to år brugt omkring otte timer på fartkontrol med fotovogne for hver 1.000 indbyggere.

Til sammenligning er borgerne i Holstebro Kommune blevet kontrolleret 80 timer per 1.000 indbyggere, mens tallet for Haderslev er oppe på 74 timer.

Det viser en analyse, som DR har lavet på baggrund af aktindsigt i data hos Rigspolitiet.

Når det drejer sig om folkesygdomme, ønsker man at forebygge i alle dele af landet. Men når det drejer sig om at forebygge fart, sker det meget forskelligt lokalt, konkluderer trafikforsker Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitet.

- Der skal være et vist tryk på fartkontrollen for at få hastigheden ned. Jo mindre man ser til fotovogne, des mindre er man tilbøjelig til at overholde hastigheden. Man kunne godt ønske sig en mere jævn kontrol, siger han.

Ingen klar sammenhæng mellem ulykker og kontrol

Målet med fartkontrol er at forhindre ulykker, men antallet af trafikulykker og den tid, der bliver brugt på kontrol, hænger ikke nødvendigvis sammen.

Midt- og Vestsjælland er det område, som ifølge Rådet for Sikker Trafik har næstflest fartdræbte i Danmark. 56 blev dræbt af fart fra 2011-2015. Men i sjællandske kommuner som Holbæk, Odsherred og Kalundborg bruger politiet meget lidt tid med fotovognen i forhold til antallet af trafikofre.

Til gengæld blitzer politiet flittigt bilister på Københavns Vestegn. Men her var antallet af fartdræbte Danmarks næstmindste.

I Midt- og Vestjylland har politiet til gengæld sat målrettet ind for at komme af med en kedelig danmarksrekord i fartdræbte. 91 personer har mistet livet i trafikulykker fra 2011 til 2015. De seneste år har politiet derfor brugt meget tid i fotovognene for at få farten ned.

FDM: Fartkontrollen bruges forkert

FDM mener, at sammenhængen mellem ulykker og fartkontrol er for vag.

- Man kan ikke se en rød tråd mellem færdselsulykker og færdselskontrol. Vi forspilder en chance for at forebygge trafikulykker ved at bruge et godt værktøj forkert, siger afdelingschef Torben Lund Kudsk.

FDM savner, at politiet bruger viden om ulykker til i højere grad at målrette hastighedskontrollen.

- Hvis man skal have mest mulig effekt af kontrollen, skal man sætte ind, hvor farten virkelig er et problem. De fleste bilister har ikke en intention om at køre for stærkt, men er uopmærksomme, mener Torben Lund Kudsk.

Fart og dødsulykker hænger nøje sammen

Kører du 93 kilometer i timen i stedet for 80, fordobler du risikoen for at havne i en dødsulykke. Det viser en af mange fakta om fart og ulykker, som Rådet for Sikker Trafik har samlet. Her kan du blandt andet se, hvad hastigheden betyder for bremselængden, og hvor dødsulykkerne er sket henne.

Han anbefaler, at man får udpeget farlige strækninger og samtidig skilter med risiko for fartkontrol. På den måde kommer hastigheden længere ned, end når politiet i skjul udfører fartkontrol, mener han.

Det er dog svært at lave færdselskontrol ved snævert at se på tidligere ulykker, mener trafikforsker Harry Lahrmann.

- Ulykker kan være kraftigt påvirket af tilfældigheder, og så mange ulykker sker der ikke på enkelte strækninger. Det er ikke nemt ud fra ulykker at udpege de optimale steder, fotovognene skal stå. Men man kan udpege steder, hvor der i særlig grad køres stærkt, siger han.

Politikredse må selv bestemme tiden til fartkontrol

Rigspolitiet oplyser, at politiet allerede laver analyser af, hvor man får mest effekt af at kontrollere hastigheden. Der er ikke behov for at gøre kontrollen mere ensartet ved centralt at bestemme den tid, der skal bruges på færdselskontrol i politikredsene, mener man.

- Det bør man ikke gøre. Man skal se på, hvordan man får den ønskede effekt, siger Erik Terp centerchef i Nationalt Færdselscenter.