Stormfloder bliver dobbelt så ødelæggende: Tusindvis af hjem kan blive oversvømmet

Når havvandet stiger, kan stormfloder give skader for flere milliarder.

Fremover kan stormfloder blive dobbelt så ødelæggende i flere byer, viser data fra Kystdirektoratet. Målet med kortlægningen er, at Danmark forbereder sig på stigende havvand for at undgå de store skader. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Omkring 12.000 storkøbenhavnere kan soppe eller vade i havvand ved deres hoveddør, hvis en stor stormflod fra nord skyller mod København inden for de næste måneder.

Selvom det lyder slemt nok, så bliver skaderne næsten dobbelt så ødelæggende i år 2065, hvis ikke hovedstaden sikrer sig bedre mod oversvømmelse. Her risikerer 23.000 indbyggere at blive berørt, hvis en 100-års stormflod rammer fra nord.

Det viser data fra Kystdirektoratet over de stormfloder, der i gennemsnit rammer kystbyerne hvert 100 år, og som DR har analyseret.

Også i Vejle, Randers, Korsør, Aabenraa, Juelsminde og på Sydlolland vil mindst dobbelt så mange indbyggere få oversvømmet deres hjem ved en stormflod i 2065 som i dag, mens skaderne i Esbjerg vil runde fire milliarder kroner.

- Hvis der ikke bliver taget hånd om det her, vil stormfloder få store økonomiske og menneskelige konsekvenser. Vi skal bruge penge på at genopbygge de samfund, der bliver ødelagt. Virksomheder med mange ansatte kan blive sat ud af drift og tabe deres varelager, siger Kaija Jumppanen Andersen, der er geofysiker og projektleder ved Kystdirektoratet.

Se forskellen på en 100-års stormflod i Vejle i dag og i 2065

Stormfloderne vil komme oftere

Når stormfloderne bliver kraftigere i fremtiden, skyldes det, at vandstanden i havene stiger på grund af klimaforandringer, fortæller Kristine Skovgaard Madsen, der er forskningschef ved DMI.

- Når vandstanden står højere, skal der mindre blæsevejr til og mindre tidevand til, før det giver oversvømmelse, siger forskningschefen.

Hun forklarer, at de ødelæggende stormfloder, vi i dag kun ser i gennemsnit hvert 100. år eller hvert 20. år, vil forekomme oftere, når havet står højere.

- Vi kan være sikre på, at havvandet bliver ved med at stige i mange hundrede år frem i tiden. De stigninger, vi kigger på, vil påvirke vores byer i fremtiden, siger hun.

Juelsminde ønsker sig bedre diger

Havnebyen Juelsminde i Østjylland har været truet af oversvømmelse et par gange de seneste ti år. Det er lykkedes at holde det meste vand ude af byen med watertubes, der er store oppustelige rør, som virker som midlertidige dæmninger.

I dag vil rundt regnet 200 mennesker i Juelsminde få deres bolig oversvømmet ved en 100-års stormflod, men omkring 800 personer kan blive berørt i 2065, når havvandet er steget.

- Folk er godt klar over, at det med at få våde fødder ikke er en god idé. Folk, der bor uden for det område, der bliver oversvømmet, er også klar over, at de ikke har nogen by at handle i, hvis der ikke bliver gjort noget, siger Karl-Ole Knudsen, der bor i Juelsminde og er med i en arbejdsgruppe, som vil sikre byen mod stormflod.

Det er grundejerne selv, der som grundregel skal betale for diger og højvandsmure, når de bor med risiko for oversvømmelse. Kommunen kan dog spæde til, hvis det drejer sig om at beskytte offentlige værdier.

Flere steder i landet er borgerne uenige om, hvordan regningen skal betales, men i Juelsminde er der opbakning til at sikre byen.

- Bliver vi først oversvømmet, har vi et badekar, der tager lang tid at få tømt. Hvis vi ikke gør noget, vil der være faldende huspriser, mener Karl-Ole Knudsen.

Juelsminde har sat pæle op, der viser mulig oversvømmelse. Se Bent Alminde fra Juelsminde fortælle om byens udfordringer.

Danmark forbereder sig på stormfloder

Rundt i landet er der sat gang i mange ting for at være forberedt på stadig voldsommere stormfloder.

Kystdirektoratet har for nylig præsenteret et nyt værktøj, der viser risikoen for oversvømmelser langs Danmarks lange kyst. Målet er, at kommuner og borgere bedre kan se, hvor det bedst betaler sig at sikre sig, så skaderne bliver mindre, når stormfloden kommer.

27 kommuner er i de her måneder ved at planlægge, hvordan de fremover beskytter mennesker og værdier mod oversvømmelse.

Folketinget har også afsat 350 mio. kroner ekstra på finansloven til kystbeskyttelse. Samtidig ønsker Christiansborg en klimatilpasningsplan for hele Danmark. Planen skal blandt andet se på en god model for, hvordan der bliver råd til kystbeskyttelse, som lodsejere, der bor nær vandet, ifølge loven selv skal betale for.

Hvor meget, havene stiger, afhænger ifølge DMI af, hvor hurtigt det lykkes at bremse verdens udledning af CO2.

- Når man kigger rundt i verden, skal der mere til for at bremse klimaforandringer. Der skal vi fra dansk side presse på. Vi har lagt os i selen med et af de mest ambitiøse klimamål om at reducere CO2 med 70 procent i 2030, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

Regeringen, SF, De Radikale, Venstre og Konservative har i december vedtaget en grøn skattereform, der skal bringe Danmark i en grøn retning. Aftalen har dog fået kritik, fordi den udskyder en afgiftCO2, som Klimarådet, de Økonomiske Vismænd og flere partier i Folketinget ønskede.

Sådan gjorde vi

  • Kystdirektoratet har analyseret alle de oplysninger, de kunne finde om stormfloder gennem tiden i områder af Danmark, som er særligt udsatte for oversvømmelse. For nogle steder er der oplysninger om stormfloder mere end 50 år tilbage i tiden. Ved at se på historiske stormfloder, og også hvor højt landskabet ligger over havniveau, har Kystdirektoratet forudset, hvordan stormfloden mest sandsynligt vil ramme.

  • DR har efterfølgende fået data fra Kystdirektoratet og udregnet, hvor mange mennesker der samlet set kan blive berørt af stormfloden, hvilket areal der bliver oversvømmet, og hvad det koster.

  • Tallet er ikke præcist, for det er umuligt at forudsige, hvordan en stormflod rammer. En stormflod afhænger for eksempel af vindstyrke, vindretning, højvande eller lavvande, og hvor længe orkanen raser. Scenariet fra Kystdirektoratet tager udgangspunkt i, hvad der er mest realistisk i forhold til tidligere stormfloder, men det er ikke sikkert, at fremtiden er præcis den samme som fortiden.

  • Kystdirektoratet har også set på, hvordan en stormflod vil være i 2065, når havvandet stiger. Det er dog ikke fuldstændigt klart, hvor meget havvandet vil stige på grund af klimaforandringerne. I beregningen har Kystdirektoratet rettet sig efter den klimamodel, som de har fået anbefalet af DMI. Det er det klimascenarie, som hedder RCP 8.5, der regner med en global opvarmning på 3,7 grader ved afslutningen af dette århundrede. FN vurderer også, at verden er på vej med temperaturstigninger over tre grader.

  • Lykkes det at bremse klimaforandringerne, så isen ved polerne ikke smelter så hurtigt, vil stormfloder ikke blive så ødelæggende som vist i denne artikel.

  • Kystdirektoratets beregninger bygger også på, hvordan byerne er kystsikret i dag, men vil de sikre sig bedre fremover, bliver skaderne mindre.

Facebook
Twitter