Storstilet NATO-militærøvelse i Norge tester kunstig intelligens

Fremtidens krige bliver mindre brutale, når våben kan tænke selv, forudser ekspert.

Specialsoldater fra den norske Kystjægerkommando bemander en observationspost under NATO-øvelsen Trident Juncture 18. For fremtiden vil selvtænkende våbensystemer medvirke til at gøre krige mindre blodige, er forhåbningen. (Foto: Jakob Østheim / Forsvaret © Jakob Østheim / Sjøforsvaret)

Den storstilede militærøvelse Trident Juncture er andet end feltrationer og forfrosne soldater.

Nato’s vintermanøvre i Norge er også en smagsprøve på fremtiden, hvor våbensystemer med kunstig intelligens vil bemande slagmarkerne side om side med rigtige soldater af kød og blod.

Derfor bevogter et avanceret system af kunstig intelligens, højtopløselige kameraer, mikrofoner og droner under øvelsen dele af Værnes flyvestation nord for Trondheim.

Formålet er at demonstrere, hvordan teknologien både kan spare mandskab samt skabe overblik, så de rigtige tropper på landjorden doserer kræfterne bedst.

Det fortæller Jens-Inge Hyndøy, oberstløjtnant og innovationsleder hos forsvaret i Norge.

- En flybase er et stort område, hvor det kræver en betydelig vagtstyrke at sikre, at værdifulde jagerfly kan lande og lette uden at blive beskudt. Det kræver mange mand at opretholde et trygt og godt forsvar. Derfor arbejder vi med tekniske løsninger som gør, at man kan spare folk eller udføre bevogtningen med de folk, der er til rådighed, siger Jens-Inge Hyndøy.

Største Nato-øvelse siden 1980'erne

Netop nu er Norge vært for militærøvelsen ‘Trident Juncture 18’. Det er den største Nato-øvelse i Europa, siden Den Kolde Krig sluttede. Danske infanterister, kampvogne, skibe og helikoptere er blandt de 50.000 deltagere.

Øvelsen har til formål at træne Nato-samarbejdets artikel 5, den såkaldte ‘musketered’, hvor alliancens styrker forsvarer et medlemsland mod angreb fra fjendtlige styrker.

Samtidig forsøger Nato’s hovedkvarter for udvikling og innovation, Allied Command Transformation, at inspirere medlemslandenes beslutningstagere til at investere i teknologier med kunstig intelligens. Det er derfor, den kunstige intelligens er med til at bevogte Flyvestation Værnes.

Kan afbrutalisere krigen

Lasse Kronborg, kaptajn og specialist i militære operationer i cyberspace ved Forsvarsakademiets Institut for Militær Teknologi forklarer, at manøvrerne i Norge stadig kun er de første spæde skridt på vejen fra simpel fjernstyring af droner eller fly til våbensystemer, der selv kan tage beslutninger.

- Der er et stort potentiale i at udvikle sine våbensystemer fra at være fjernstyrede til selvtænkende. Kunstig intelligens kan være med til at afbrutalisere krigen, fordi kamprobotter kan handle uden indflydelse af stress eller følelser eller behandle meget mere information i løbet af kort tid end en soldat, der står midt i en presset situation, forklarer Lasse Kronborg.

- Dermed burde de kunne tage mere effektive og rigtige beslutninger og langt bedre være i stand til at tilpasse niveauet af magtanvendelse.

Lasse Kronborg forklarer, at teknologien endnu ikke er moden nok til at frembringe effektive kamprobotter. Indtil videre benyttes kunstig intelligens i militær sammenhæng primært til at forsyne menneskelige soldater med et bedre overblik.

- Det kan være et program eller en algoritme, der behandler data fra en række sensorer. Informationerne bliver sorteret og præsenteret for at give et bedre situationsbillede. De kan også blive sendt videre til et andet system. Som f.eks et system, der kan identificere fjendtlige handlinger og reagerer på dem ved at belyse fjenden, så han bliver blændet og sårbar, siger Lasse Kronborg.

Kan skelne mellem spadseretur eller angreb

Det er i grove træk, hvad installationen ved flyvestation Værnes kan, forklarer Jens-Inge Hundøy. Vagtstyrken bliver præsenteret for et situationsbillede, som den kunstige intelligens har sorteret på forhånd ud fra data fra en lang række sensorer.

- Vi har forsøgt at lave en god blanding af sensorer, så vi opfanger alt, der kommer ind. Der er sensorer, der registrerer fjendens indkommende dronesystemer, finskytter der skyder mod flyvestationen eller slet og ret sensorer, der opdager når en mandskabsstyrke forsøger at trænge ind, forklarer den norske oberstløjtnant.

Sensorerne består blandt andet af højopløselige kameraer, hvor der er indbygget kunstig intelligens i tolkningen af billederne. Meningen med det hele er at skelne mellem sandt og falsk, så forsvaret kan reagere på de rigtige angreb.

- Sensorerne kan skelne mellem, om der blot er tale om en mand, der er ude og spadsere en tur, eller der er tale om et menneske med våben i hånden. Først i det øjeblik der er konstateret personer med våben i hånd bliver der genereret en alarm, siger Jens-Inge Hundøy.

Han forklarer, at systemet også kan benyttes ved fremskudte baser i eksempelvis Afghanistan, hvor danske tropper indtil 2014 var involveret i hårde kampe i Helmands grønne zone. Danske soldater deltog også i bevogtningen af en central luftbase ved Kandahar i Afghanistan.

Facebook
Twitter