Stort fald i diagnoser under nedlukning: Læger advarer om uopdagede kræfttilfælde

69-årige Bjarne Schou måtte ikke møde op hos lægen. Senere fik han en kræftdiagnose.

Bjarne Schou fra Odense kontaktede egen læge og vagtlæge sammenlagt syv gange for at blive tilset. (Foto: Dennis Olsgaard © DR Nyheder)

Under forårets coronanedlukning blev der stillet markant færre kræftdiagnoser end normalt.

Fra marts til maj lå antallet hele 33 procent lavere end i samme periode de seneste fem år.

Det viser en videnskabelig undersøgelse lavet af forskere fra Kræftens Bekæmpelse på baggrund af tal fra Cancerregistret og Landspatientregistret.

Der er dog ifølge Kræftens Bekæmpelse, de praktiserende læger og de danske kræftlæger absolut ingen grund til at fejre faldet i antallet af kræftdiagnoser.

- Der er ingen grund til at tro, at vi skulle have haft færre kræfttilfælde under corona. Så det, at vi nu kan konstatere, at der er færre diagnosticerede, betyder, at nogen derude går med uopdaget kræft. Det er meget alvorligt, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Samme melding lyder fra de danske kræftlægers forening.

- Der går nogle patienter rundt derude, som ikke er diagnosticeret i tide, siger formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Lotte Engell-Nørregård, der er overlæge på Herlev Hospital.

Opfordrer til at gå til lægen

Forskerne anslår i undersøgelsen, at faldet i antallet af kræftdiagnoser svarer til knap 2.800 uopdagede tilfælde af kræft under forårets coronanedlukning.

Nu ligger smittetrykket endnu højere, og der er netop kommet nye restriktioner med en delvis nedlukning i 38 kommuner.

Derfor er både læger og Kræftens Bekæmpelse bekymrede for, om folk vil undlade at opsøge deres egen læge – selv med symptomer på alvorlig sygdom – som man så det i foråret.

- Når patienterne ikke bliver diagnosticeret tids nok, så får de ikke den behandling, de skal have, siger kræftlægernes formand, Lotte Engell-Nørregård.

Bjarne måtte ikke komme til lægen

En af dem, der har fået en kræftdiagnose senere, end han formentlig ville have fået i en tid uden coronanedlukning, er 69-årige Bjarne Schou fra Odense.

I foråret bemærkede han en begyndende irritation i halsen, og i slutningen af maj kontaktede han vagtlægen to gange og sin egen læge fem gange for at få set på sin hals.

På grund af coronaepidemien fik han imidlertid at vide, at han ikke skulle møde op hos lægen fysisk, men blev i stedet tilset via videokonsultation. Diagnoserne lød på halsbetændelse og svamp i halsen.

Bjarne Schou fik medicin mod svamp, men det havde ingen effekt, og han fortæller, at lægen derfor foreslog ham at drikke danskvand for at rense halsen.

Undervejs holdt Bjarne Schou selv øje med sin hals ved at lyse sig ind i munden med en lommelygte. Her så han først en hvid plamage med rødt i.

- Den var ikke ret stor i begyndelsen, men den voksede sig større og større, til den nærmest stod som et øre ud i halsen, fortæller han.

Bjarne Schou så, hvordan plamagen fik sorte pletter, begyndte at bløde og bredte sig op til drøblen og ned til tungeroden.

Til sidst insisterede Bjarne Schou på at blive tilset af en halslæge, der trods ventetid bad ham om at komme med det samme. Halslægen kiggede Bjarne Schou i halsen og sendte ham straks videre til Odense Universitetshospital.

- Der var der en kvindelig overlæge, som med det samme sagde, at der slet ikke var nogen tvivl om, at det var kræft, fortæller Bjarne Schou.

Overlægen satte ham i et kræftpakkeforløb for kræft i den ene mandel og i lymfekirtlerne i halsen.

Antal uopdagede kræfttilfælde under nedlukningen

  • Kvinder: 1.275

  • Mænd: 1.522

  • Fordelt på alder:

  • Under 50 år: 313

  • 50 til 70 år: 1.324

  • Over 70 år: 1.160

  • Kilde: "Hidden morbidities: Drop in cancer diagnoses during the COVID-19 pandemic in Denmark".

Store bivirkninger

Kræften sad i for mange lymfekirtler til, at Bjarne Schou kunne nøjes med at få opereret kræften væk. Derfor har han fået 33 omgange stråleterapi og medicinsk behandling.

Ved første kontrol efter behandlingen var kræften væk, og han skal til kontrol igen i starten af næste år. Med behandlingen er dog fulgt en række bivirkninger.

Bjarne Schou har blandt andet fået fjernet tænderne i den ene side af munden, så det er muligt at give strålebehandlingen. Derudover fortæller han, at der er en stor risiko for, at resten af hans tænder bliver ødelagt.

Han går også til genoptræning for at få sin tunge til at fungere ordentligt igen.

Bjarne Schou mener selv, at situationen havde set anderledes ud, hvis han var blevet tilset med det samme.

- Jeg er helt ødelagt over det og har været det i lang tid. For på grund af de beslutninger, der blev taget, er jeg blevet til en strålepatient, siger han.

- Havde de bare taget mig alvorlig fra første færd, så var jeg måske blevet opereret, og så var jeg sluppet for alle de senfølger, jeg har nu.

Praktiserende læger blev kontaktet mindre

Der er ikke et klart svar på, hvorfor antallet af kræftdiagnoser faldt så markant under coronanedlukningen i foråret.

Men en del af forklaringen kan måske findes hos patienterne selv, vurderer formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, der er de praktiserende lægers fagvidenskabelige organisation.

- I den periode, vi her taler om, var folk skræmte, og vi fik langt færre henvendelser, end godt var. Så vi var bekymrede allerede tidligt i epidemien for, at folk ikke henvendte sig, siger formand Anders Beich, der selv er praktiserende læge.

Og så er der tilfælde som Bjarne Schous, hvor læger har afvist at tage imod patienterne i klinikken på grund af frygt for coronasmitte eller mangel på værnemidler.

- Vi har nu meget bedre muligheder for at filtrere patienterne. Vi har nogle hurtige test, så vi kan finde ud af, hvem der er smittet – og hvem der ikke er – så vi kan invitere nogle flere indenfor, end vi måske turde i starten af epidemien. Så derfor vil jeg anse problemet for at være løst, hvis bare de vil henvende sig i dag, siger Anders Beich.

Jo tidligere diagnose des bedre

Det er ikke til at sige, hvilken betydning forsinkelsen har haft for Bjarne Schous prognose.

Men formanden for de danske kræftlæger påpeger, at en tidlig diagnose forbedrer mulighederne for at få helbredende behandling.

- Hvis der går længere tid, og kræften spreder sig, er der risiko for, at man ikke kan fjerne kræften. Dermed står man tilbage med lindrende eller pallierende behandling, som er livsforlængende og dermed ikke helbreder patienten, siger Lotte Engell-Nørregård.

Hun påpeger, at pakkeforløbene og behandlingsgarantien på kræftområdet ikke er sat i bero:

- Vi er vant til at håndtere covid-patienter, og vi har styr på værnemidler. Det vil sige, at det er trygt for patienter at gå til egen læge og at komme på hospitalet, så vi får diagnosticeret og udredt i tide og kan give den bedst mulige behandling.

Hvad er et pakkeforløb for kræft?

  • Hvis din læge har mistanke om, at du har en kræftsygdom, skal du henvises til et pakkeforløb.

  • Forløbet indledes med en række undersøgelser, der kan vise, om du har kræft.

  • Når du starter i et pakkeforløb, er det altså ikke sikkert, at du har kræft.

  • Formålet med pakkeforløbene er at udrydde unødig ventetid, som tidligere har betydet, at udredning og behandling har kunnet trække ud i uger og måneder.

  • Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Facebook
Twitter