Stort forsøg: Vil frosne æg gøre flere kvinder gravide?

Hvert trettende barn bliver født efter kunstig befrugtning. Frosne æg kan måske hjælpe barnløse.

Tanja Laurtitsen og Carsten Tudborg Madsen havde to befrugtede æg i fryseren og fik tvillinger i sidste forsøg med fertilitetsbehandling i det offentlige. Stor undersøgelse på otte hospitaler skal undersøge effekter ved nedfrosne æg. (privatfoto)

Kan det nogensinde lykkedes at blive forældre? Spørgsmålet nager barnløse, men måske kan der være bedre fertilitetsbehandling på vej til par, som får frosset befrugtede æg ned.

Sådan foregår forsøget med fryseæg
  • Kvinden får hormonbehandling, så hun modner flere æg, og æggene tages ud af æggestokkene.
  • Æggene befrugtes og dyrkes op til fem-seks dage i reagensglas.
  • Den ene halvdel af kvinderne i forsøget får sat et frisk æg op og resten frosset ned. Den anden halvdel får alle befrugtede æg frosset ned.
  • De frosne æg tøes op og sættes op i kvinden på det tidspunkt i cyklus, hvor hun har størst chancer for at blive gravid. Det er typisk 10.-12. dage efter kvindens mensturation.

424 kvinder indgår i forsøget, og forskerne undersøger, hvilken behandling, der virker bedst.

For øjeblikket er fertilitetsklinikken på Hvidovre, Rigshospitalet, Herlev, Holbæk, Skive, Malmø, Göteborg, Malmø og Barcelona i gang med et stort forsøg med at lynfryse befrugtede æg. I dag får kvinder i fertilitetsbehandling hormoner, som typisk får kroppen til at udløse 8-12 æg. Æggene bliver derefter befrugtet og dyrket i fem-seks døgn i et reagensglas. I det nye freeze all-forsøg bliver alle de befrugtede æg nedfrosset.

Måneden efter, når kvinden naturligt har størst chance for at blive gravid, bliver et befrugtet æg tøet op og placeret i livmoderen. Lykkedes det ikke at blive gravid i første omgang, får kvinden endnu et æg sat op måneden efter, når det passer ind i cyklussen, og sådan kan behandlingen fortsætte til, der ikke er flere æg i fryseren.

- Vi håber, at undersøgelsen viser, at flere kvinder bliver gravide, siger Anja Pinborg, lægelig leder på Rigshospitalets fertilitesklinik og hovedansvarlig for forsøget.

424 kvinder vil i løbet af i år indgå i det store EU-støttede forsøg. Halvdelen får alle æg frosset efter hormonbehandling, mens den anden halvdel får et frisk æg sat op efter hormonbehandlingen, og resten af de befrugtede æg kommer i fryseren. Bagefter kan forskerne se hvilken behandling, der virker bedst.

Tanja Lauritsen blev gravid med tvillinger på de to sidste fryseæg. (Foto: (privatfoto))

Tanjas sidste to frosne æg gav tvillinger

6.077 gange blev kvinder forrige år behandlet med frosne æg, viser tal fra Dansk Fertilitetsselskab. For Tanja Lauritsen var behandlingen en succes. Igennem tre år havde hun sammen med sin mand været igennem, hvad hun kalder en hård psykisk rutchebanetur med forgæves fertilitetsbehandling og to aborter. I august 2016 havde parret sidste fertilitetsforsøg i det offentlige. To frosne befrugtede æg blev tøet op og sat op i livmoderen. Den fjerde maj 2017 fødte hun tvillingerne, Thor og Loui.

Det er dejligt, at man udvikler nye metoder i fertilitetsbehandlingen, så flere får mulighed for at få børn

Tanja Lauritsen, mor

- Det er dejligt, at man udvikler nye metoder i fertilitetsbehandlingen, så flere får mulighed for at få børn, siger Tanja Lauritsen og glæder sig over forskningen på området.

Fryseægsforsøg fra Kina og Vietnam

Forskningen i fertilitet flytter sig hurtigt, og det danskledede forsøg med fryseæg er overhalet indenom af undersøgelser med fryseæg fra Kina og Vietnam.

De udenlandske undersøgelse viser, at chancen for at blive gravid med fryseæg og friske æg er omtrent lige stor, forklarer professor Peter Samir Heskjær Al Humaidan fra fertilitetsklinikken i Skive. Det danskledet forsøg har dog et andet setup, så forskerne vil stadig finde ny, brugbar viden, mener han.

- Der er mange andre facetter, vi kan kigge på, så det skal nok blive godt, siger Peter Samir Heskjær Al Humaidan.

Gravide kan slippe for bivirkninger

En fordel ved de befrugtede æg fra fryseren er, at fertilitetsbehandlingen kan være mere skånsom end med friske æg. Når kvinder først får hormonbehandling og i dagene efter bliver gravide med et frisk æg, kan de få bivirkninger, forklarer Anja Piborg.

Bivirkninger kan være fortykket blod som dopede cykelryttere, og der er en mindre risiko for blodpropper. Maven kan også blive opsvulmet med flere liter væske, fortæller hun.

Bliver kvinden gravid med et frossent æg, undgår kvinden bivirkninger.

Stine Ebbesen har termin i de her dage. Det lykkedes ikke at blive gravid med fryseæg, men til sidst gik drømmen i opfyldelse, da hun blev gravid med et frisk æg.

Stines lange ventetid på en baby

Der er ikke kun fordele ved at fryse æg ned og ingen garanti for, at kvinder blive gravide. Hver fjerde gang fertilitetsklinikkerne optøede æg i 2016, lykkedes det parret at få drømmen opfyldt.

Psykisk kan behandlingen også være hård, husker Stine Ebbesen. Da hun fik hormonbehandling, fik hun 25 æg. For at hun ikke skulle få bivirkninger, ventede fertilitesklinikken knap to måneder, før de forsøgte at gøre hende gravid.

Jeg var bange for, at det ikke nogensinde ville lykkedes

Stine Ebbesen fik fertilitetsbehandling med fryseæg

- Ventetiden er lang. Det er frustrerende ikke at komme i gang med det samme. Jeg var bange for, at det ikke nogensinde ville lykkedes, siger hun.

De tre forsøg med fryseæg mislykkedes, fordi æggene ville ikke sætte sig fast i livmoderen. Til sidst blev Stine Ebbesen gravid med en anden metode, da et frisk æg blev sat op i livmoderen. Hun har termin i disse her dage.

Arvematerialet bliver manipuleret

Selvom der sker fremskridt med fryseæg, advarer professor Peter Samir Heskjær Al Humaidan mod hovedkulds at bruge teknikken til alle kvinder i fertilitetsbehandling. Behandlingen kan være det ideelle for nogle par, mens andre har større chancer med friske æg, vurderer han.

- Når vi begynder at fryse æg, manipulerer vi med arvematerialet. Vi skal holde etikken højt, og det ville være helt forkert at fryse alle befrugtede æg ned, siger professoren.