Strålingsekspert: Ingen grund til dansk frygt

Danskerne skal ikke være bange for strålingsfare fra japans atomreaktorer – og slet ikke begynde at spise jodtabletter, siger dansk ekspert.

Danskerne skal ikke være bange for strålingsfare fra japans atomreaktorer – og slet ikke begynde at spise jodtabletter, siger dansk ekspert. (Foto: Gildas Raffenel © Scanpix)

Efter flere dage med atom-nervøsitet og dramatiske avisoverskrifter maner en af Sundhedsstyrelsens foretrukne konsulenter i strålingsbiologi nu til besindelse. Danskere har absolut ingen grund til at frygte, at radioaktiv stråling fra japans atomreaktorer skal gøre os syge herhjemme, siger han til DR Nyheder.

- Selv i tilfælde af "worst case scenario" på de japanske atomkraftværker, vil strålingen herhjemme være så lav, at der ikke bliver nogen sundhedhedsfare, siger Lars Thorbjørn Jensen, der er overlæge på Glostrup Hospitals nuklear medicinske afdeling.

Jodtabletter uden gavn

Overlægen reagerer blandt andet på, at et stigende antal danskere efterspørger jodtabletter på apotekerne. Tabletterne kan kun købes på recept, men gør ingen gavn.

- Det kan kun frarådes at spise jodtabletter. Der er risiko for at få stofskifteforstyrrelser ved at tage den ret store mængde jod, der er i en jodtablet. Og den risiko skal man jo ikke udsætte sig selv for, når der ikke er nogen grund til det, lyder vurderingen fra Lars Thorbjørn Jensen.

Begrænset sundhedsmæssig risiko

Strålingseksperten fra på Glostrup Hospital tror heller ikke at det radioaktive udslip vil gøre ret meget skade på den almindelige japaner.

- Dem som arbejder på Fukushima atomkraftværket og har været tæt på ødelagte reaktorer, de kan have fået en større stråledosis, der er sundhedsskadelig. For almindelige japanere kan der blive nogle langsigtede virkninger, hvis vindforholdene bærer ind over land. Vi ved at der i få tilfælde - specielt hos børn og unge - vil være en øget risiko for at få kræft i skjoldbrudskirtlen. Her kan der måske blive tale om at uddele jodtabletter. Men den sundhedsmæssige risiko vil altså være ret begrænset, konkluderer Lars Thorbjørn Jensen.

FacebookTwitter